Helhed og sikkerhed i dagkirurgisk forløb

Operationsteknik og anæstesi har gjort det muligt at effektivisere operationsforløbet ved øre-næse-hals-kirurgi. Sygeplejen har ændret sig og fokuserer nu på at forberede patienten til operation og på at sikre, at patient og pårørende kan håndtere efterforløbet hjemme efter en observationsperiode på hospitalet.

Det har gjort det muligt at gennemføre et dagkirurgisk forløb for udvalgte patientgrupper i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Som i andre accelererede forløb er helheden af forløbet i fokus, og de lægelige og sygeplejefaglige retningslinjer samt patientens håndtering af forløbet efter udskrivelsen er på forhånd beskrevet (1).

Foto: Søren Svendsen

Dagkirurgiske øre-næse-hals-forløb starter i øre-næse-hals-klinikkens ambulatorium. De fortsætter i dagkirurgisk sengeafsnit og på anæstesi- og operationsklinikkens operationsgang. Nogle af patienterne afslutter forløbet i ambulatoriet.

Dagkirurgisk afsnit er organisatorisk en del af anæstesi- og operationsklinikken, men refererer fagligt til øre-næse-hals-klinikken.

Dagkirurgisk forløb

Patienter i dagkirurgiske forløb er hovedsagelig patienter, der skal have foretaget tonsillektomi eller septumoperation. Ud over indikation for operation skal patienten opfylde visse kriterier:

• Patienten skal være over fire år og kunne tale, læse og forstå dansk.
• Patienten må ikke have komplekse sygdomme, der hindrer dagkirurgisk forløb.
• Patienten skal hentes på afsnittet efter operationen af en pårørende eller bekendt og have en voksen hjemme hos sig det første døgn efter operationen. Børn skal hentes af to personer.

Patienterne forberedes ambulant til operationen. Ved forundersøgelsen i ambulatoriet informerer sygeplejersken patienten og sikrer sig, at patienten har forstået informationen.

Patienten skal sørge for at have smertestillende medicin hjemme inden den planlagte operationsdato og skal påbegynde fasten seks timer før mødetidspunktet, dog må patienten gerne drikke vand og saft indtil to timer før mødetidspunktet. Patienten skal også vide, hvad han skal observere efter operationen, have forstået retningslinjerne for smertebehandling og ernæring i efterforløbet, og hvornår og hvordan han skal tilkalde hjælp ved komplikationer.

Patienten får udleveret skriftligt materiale om det præ- og postoperative forløb og får en operationsdato, inden han forlader ambulatoriet.

På operationsdagen møder patienten fastende i dagkirurgisk afsnit. Her sikrer sygeplejersken sig, at de præoperative kriterier er opfyldt, og gør patienten klar til operation.

Efter operationen modtages patienten i dagkirurgisk afsnit af den samme sygeplejerske, som også har ansvaret for sygeplejen i opvågningsforløbet.

Efter operationen observeres patienterne i 1-6 timer, afhængigt af det kirurgiske indgreb. Patienterne udskrives samme dag, når han eller hun opfylder kriterierne for at blive udskrevet, nemlig at patienten

• er klar og vågen
• har smerte
• har viden om postoperativ smertebehandling
• har indkøbt smertestillende medicin
• har viden om postoperative forløb, herunder hvor man henvender sig ved komplikationer
• ingen blødning
• har drukket 1-2 glas vand/saft
• har haft vandladning.

Side 43 

Dagen efter operationen ringer sygeplejersken til patienten, hvis han ønsker det, for at sikre sig, at patienten har handlet relevant og kan tage vare på sig selv. Sygeplejen dokumenteres i en fortrykt sygeplejejournal.

Trygge ved hjemkomst
For at sikre kvalitet i hele det dagkirurgiske forløb undersøgte vi, om informationen var fyldestgørende, og om patienterne var velforberedte og havde forstået den mundtlige og skriftlige information om forløbet, så de var i stand til at tage vare på sig selv på tryg og sikker måde efter hjemkomsten.

Desuden ønskede vi oplysninger om blødning, smerter, ernæring, kvalme og opkastning hos tonsillektomerede og septumopererede efter hjemkomsten.

Undersøgelsen blev gennemført som telefoninterview af samtlige dagkirurgiske patienter i en tremåneders periode. Dagen efter

Side 44

operationen blev patienterne ringet op af en sygeplejerske, som stillede spørgsmål ud fra et fastlagt spørgeskema. Den største gruppe var septumopererede, en mindre gruppe tonsillektomerede. 

Af patienterne i de tre grupper var over 60 pct. meget godt tilfredse med sammenhængen mellem den skriftlige information og den mundtlige information og oplevelsen på selve operationsdagen. Resten var godt tilfredse. Tilfredsheden med informationen var uafhængig af diagnosen.

Blandt de septumopererede angiver de fleste, at de har haft det godt eller meget godt. En mindre del har haft gener i form af blødning (tilladelig sivblødning), kvalme og opkastning. Næsten alle har dog svaret ja til, at de spiser og drikker. De fleste har svaret, at de følger den aftalte smertebehandling, hvilket er tolket som, at patienterne handler relevant i forhold til retningslinjerne. Næsten alle septumopererede er meget tilfredse eller godt tilfredse med forløbet. Nogle har uddybet med udtalelser som "Fået en fin behandling" (se tabel 1).

Syv af de otte tonsillektomerede er meget tilfredse eller godt tilfredse med forløbet, selv om fire kun har haft det nogenlunde efter hjemkomsten. Nogle har haft gener som kvalme, opkastning og smerter, men seks har spist og drukket, hvilket må tolkes som mere end acceptabelt, da man efter en operation i svælget kan have svært ved at synke.

Gruppen, der har fået foretaget andre operationer, har kun besvaret de generelle spørgsmål om viden og velvære. Seks af syv patienter har svaret meget godt på spørgsmålet om generel tilfredshed.

Informationen i orden

Vi har konkluderet, at forløbet for alle tre grupper patienter er organiseret hensigtsmæssigt, at informationen er fyldestgørende, og at patienterne kan håndtere efterforløbet på en tryg og sikker måde i eget hjem. 

Samtidig er der gjort erfaringer, som kan bruges i det videre arbejde med at udvikle kvaliteten.

Smerteintensiteten er ikke beskrevet eller besvaret i telefoninterviewene. Yderligere undersøgelser af patienternes smerteintensitet ved brug af VAS sammenholdt med smertebehandlingen vil kunne give et bedre grundlag for at vejlede patienterne og optimere forløbet.

Spørgeskemaet bør udvikles specifikt for hver enkelt patientgruppe, så svarene relateres til den enkelte operationstype. Tolkningen af svarene vil blive mere tydelig, hvis der er klare retningslinjer og en standard for, hvilket niveau man vil opnå.
 

Malene Bak Petersen er sygeplejerske i Øre-næse-hals-kirurgisk klinik, Rigshospitalet, Anette Bjerggaard har været sygeplejerske samme sted. Kirsten Rud er forhenværende oversygeplejerske i samme klinik, nu projektleder i Enhed for Perioperativ Sygepleje, Rigshospitalet.

Litteratur

1. Kehlet H. Accelererede operationsforløb. En faglig og administrativ udfordring. Ugeskr Laeger 2001;163:420-5.