Resuméer af international forskning

Ernæringsstatus og funktionsniveau hos ældre

Olin AÖ, Koochek A, Ljunggquist O, Cederholm T. Nutritional status, well-being and functional ability in frail elderly service flat residents. Eur J Nutr 2005;59:263-70.

Formål: At undersøge ernæringsstatus og sammenhængen mellem kognitiv funktion, velvære, funktionsniveau og energiindtagelse hos ældre, der bor i beskyttet bolig.

Metode: Beskrivende undersøgelse, hvor 80 personer fra 79-90 år fik vurderet deres ernæringsstatus, energiindtagelse, behov for sygeplejeassistance, kognitiv funktion, funktionsniveau og opfattelse af velvære. Til vurderingen blev anvendt anerkendte metoder og instrumenter. Beboerne er fulgt gennem et år. Kostregistrering er foretaget ved undersøgelsens start og fire dage i løbet af året. Data er opgjort statistisk.

Resultater: 30 pct. blev klassificeret som underernærede, og 59 pct. var i risiko for at udvikle underernæring. Underernærede havde signifikant dårligere kognitiv funktion, velvære, funktionsniveau og større behov for sygeplejeassistance. Underernærede udviklede vægttab på i gennemsnit 9,6 kg i det år, de blev fulgt.

Bemærkninger: Ældre mennesker er meget sårbare i forhold til vægttab og tab af funktioner. Undersøgelsen her viser, hvordan der er en sammenhæng mellem ernæringsstatus og en række funktioner af betydning for beboernes dagligdag og mulighed for at leve et liv med kvalitet. Der mangler dog fortsat undersøgelser, der viser entydigt, hvilken effekt ernæringsintervention har på forbedring eller forebyggelse af funktionstab.

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem ernæringsstatus og en række funktioner af betydning for beboerens dagligdag.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.    

Side  37

Søvnforstyrrelse på intensiv afdeling

Celik S, Öztekin D, Akyolcu N, Issever H. Sleep disturbance: the patient care activities applied at the night shift in the intensive care unit. J Clin Nurs 2005;14:102-6.

Formål: At undersøge antal og type af sygeplejehandlinger, der ydes til patienter på et intensivt afsnit i tidsrummet 19.00-7.00.

Metode: Data om patientkontakter på et kirurgisk intensivt afsnit i Tyrkiet blev indsamlet retrospektivt fra sygeplejejournalerne i tre konsekutive dage. Der indgik data fra 30 sederede og 30 ikke-sederede patienter. Alle sygeplejehandlinger, der var noteret i tidsrummet 19.00-7.00, blev medtaget i analysen. Data er opgjort ved anvendelse af frekvenser.

Resultater: Der var i gennemsnit 51 patientkontakter pr. aften/nat. De fleste kontakter lå i tidsrummet 02.00-05.00. Mange rutineopgaver blev udført i tidsrummet 24.00-05.00.

Bemærkninger: Undersøgelsen er udført i Tyrkiet, og der kan derfor være store forskelle i arbejdsrutiner i forhold til danske forhold. Men undersøgelsen rejser alligevel et spørgsmål, om alle de patientkontakter, der foregår om natten, nu også er nødvendige? Metoden er interessant og kan med lethed overføres til danske forhold, hvis man ønsker hurtigt at foretage en analyse af forholdene på egen afdeling.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Reduktion af træthed ved vejrtrækningsøvelser

Kim S-D, Kim H-S. Effects of a relaxation breathing exercise on fatigue in haemopoietic stem cell transplantation patients. J Clin Nurs 2005;14:51-5.

Formålet med undersøgelsen var at teste effekten af afslappende vejrtrækningsøvelser hos patienter, der havde fået foretaget stamcelletransplantation.

Metode: 42 patienter, der alle havde fået foretaget stamcelletransplantation pga. leukæmi eller svær aplastisk anæmi, indgik i undersøgelsen. Patienterne blev ekskluderet, hvis de fik psykofarmaka som følge af angst eller depression. Ved randomisering blev patienterne allokeret til enten kontrol- eller interventionsgruppen. Interventionen bestod af en kombination af fysiske øvelser og afslappende vejrtrækningsøvelser. Øvelserne blev gennemført 30 minutter hver dag i seks uger. Træthed blev vurderet ved anvendelse af anerkendt skala, der omfattede 22 spørgsmål inden for fire områder. Områderne omfattede 1) adfærd/alvorlighed, 2) affektiv betydning, 3) sansning og 4) kognitiv funktion/humør.

Resultater: Patienterne i interventionsgruppen oplevede en signifikant reduktion i deres følelse af træthed. Det var især inden for det sansemæssige område, at interventionspatienterne viste forbedring.

Bemærkninger: Træthed er et meget komplekst fænomen, hvad angår årsag, oplevelse og konsekvenser for dagliglivet. Træthed er også et problem, der ses i relation til mange lidelser. Undersøgelsen viser, at en systematisk intervention kan reducere patienternes oplevelse af træthed. Det kunne være interessant, hvis øvelsesprogrammet blev afprøvet hos andre patientgrupper.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.