Sygeplejersken
Vi skal stadig passe de syge
Ledervisioner. Sundhedsfremme bliver en vigtig opgave i den nye kommune. Men der kommer også flere behandlingsopgaver i hjemmeplejen. Og hvis sygeplejersker ikke kan være alle vegne, er det vigtigste, at de er hos de syge.
Sygeplejersken 2005 nr. 13, s. 12-13
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Sygeplejefaglig leder Annika From, Hadsund, understreger en pointe, mens områdeleder Birgitte Nissen, Hobro, lytter. Ledernes netværk omfatter i øvrigt Pia Bjærge, Hobro, Anne Dorte Bredahl, Arden, Kirsten Brams, Hadsund, Birgitte Sandahl, Birte Helbech og Lisbeth Nicolajsen, Mariager. Foto: Kissen Møller Hansen
"Man skal ikke forfalde til at tro, at man kan forebygge alt. Der vil stadig være syge mennesker, og det er der, jeg som leder må have sygeplejerskerne på banen. For de har den faglige viden om sygdommene, om demens, KOL, osv."
Ordene kommer fra sygeplejefaglig leder Annika From, Hadsund Kommune. Men de opsummerer realiteterne, som alle otte ledende sygeplejersker i kursuslokalet i Aalborg kender dem.
De er samlet til visionsdag om Side 13
sygeplejen i den nye Mariagerfjord Kommune, som deres fire kommuner skal indgå i. Og de er sig meget bevidst, at de som ledende sygeplejersker også får ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse efter kommunalreformen.
Men det er ikke ensbetydende med, at det også er sygeplejersker, der skal stå for al forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Sygeplejersker skal nok i det hele taget passe på med at brede sig for meget, advarer områdeleder Birgitte Nissen, Hobro. "Det bliver for meget indavl, hvis sygeplejersker skal det hele."
Den store udfordring ligger i at nå de udsatte grupper, som både har sociale og sundhedsmæssige problemer, påpeger sygeplejefaglig leder Birgitte Sandahl, Mariager Kommune. "Dem, vi kun ser på rådhuset, når der er problemer med pensionen eller deres børn."
De fire kommuner er små, hyggelige købstads- og landkommuner. Men alle har deres sociale problemer. Familier på offentlig forsørgelse i faldefærdige landejendomme, hvor der bliver røget og drukket og spist forkert. Misbrugere, som får infektioner eller ignorerer deres diabetes.
Sygeplejerskerne har viden om sygdom og sundhed, men socialrådgivere og pædagoger er måske bedre til at få kontakt med de udstødte. Så tværfagligt samarbejde er vejen. F.eks. kan Birgitte Nissen fortælle, at socialforvaltningen i Hobro har sendt medarbejdere ud på gaden for at få kontakt med byens misbrugere. Disse streetwalkers er ikke sygeplejersker.
De eneste, der kan
At forebygge kræver andre kompetencer end det at være hjemmesygeplejerske, påpeger Annika From. "Det nytter ikke at tro, at bare vi har viden, så vil folk, der har brug for den viden, selv opsøge den og ændre deres livsstil."
Selvfølgelig kan sygeplejersker erhverve de kompetencer, der skal til. Men spørgsmålet, der optager de otte ledere, er, om de ikke har mere brug for deres sygeplejersker andre steder. Når nu borgerne kommer tidligere og tidligere hjem fra sygehuset, og når kommunerne får en økonomisk fordel af at forebygge indlæggelser.
"At give iv-medicin, give komplicerede behandlinger af sår osv. - det er sygeplejersker de eneste, der kan," siger Annika From. "Det er også dem, der kan vejlede mennesker med kroniske sygdomme og hjælpe dem med at sortere alt det, de læser om deres sygdom på internettet."
Men områdeleder Anne Dorthe Bredahl, Arden, vil stadig gerne give hjemmesygeplejerskerne en forebyggende rolle. Bare på en anden måde:
"Jeg ser en hjemmesygeplejerske, som er familiens ven - som tager over, hvor sundhedsplejersken slipper. Som kommer i hjemmet gennem mange år, og som man kender og kan henvende sig til, når manden drikker, eller der er problemer med børnene. Ligesom den gammeldags hjemmesygeplejerske."
Sygeplejerskerne i den kommende Mariagerfjord Kommune mangler bestemt ikke ideer til, hvordan de kan arbejde mere forebyggende.
Og de har lyst til det, det kan man høre den aften i Hobro, hvor de holder møde om sygeplejen i den nye kommune, og hvordan de kan få indflydelse.
Sygeplejersken, der kører de opsøgende hjemmebesøg, vil meget gerne ud for at forebygge osteoporose hos de 40-årige. Når borgerne er blevet 75 år eller mere, er det ligesom ved at være for sent.
Fedme - det er det samme billede. Man skal have fat i børn og teenagere, så hvorfor ikke slå sig sammen med motionscentrene? Og i det hele taget være opsøgende i stedet for at sidde og vente på, at folk bliver syge?
"Men vi skal huske, at der stadig vil være syge mennesker, som vi skal passe. Det er vi rigtig gode til, og det er vigtigt, at vi er der," siger én.
"Så det ikke er de dårligst uddannede, der kommer til at passe de dårligste."
Terminalpleje, sår, mennesker med specielle sygdomme, borgere, der kommer hjem fra sygehuset, før deres tilstand er stabil. Det vil stadig høre til sygeplejerskernes kerneopgaver.
"Men vi arbejder jo også forebyggende, når vi er ude i de hjem," bemærker en anden sygeplejerske.
"For det, der ligger i sygeplejen, er jo også, at vi altid skal være et skridt foran. At vi skal forudse, hvad der kan ske her."