Tilfældig respiratoraftrapning koster tid og penge

Den daglige kommunikation mellem sygeplejerske og læge på de intensive afsnit vedrører ofte strategien for respiratoraftrapning. Sygeplejersken efterspørger en konkret plan, mens lægen er tilfreds med et overordnet mål. Den manglende fælles plan udmønter sig ofte i, at patienterne bliver aftrappet forskelligt, alt efter hvem der er i vagt.

Inspireret af Ingrid Egerods ph.d.-afhandling fra 2003, der viser, at respiratoraftrapning ikke er en fastlagt proces, men en løbende kommunikation mellem sygeplejersken og lægen, hvor handlinger ikke altid sker i forhold til fastlagte mål, igangsatte Hjertecentrets to intensivafsnit udarbejdelsen af en evidensbaseret klinisk vejledning for respiratoraftrapning, bygget op over AGREE. Internationale studier konkluderer, at en klinisk vejledning vil kunne reducere den tid, patienten er tilsluttet respiratoren, indlæggelsestid på intensivafsnittet og på hospitalet.

Nogle studier viser endvidere, at respiratorinducerede komplikationer som pneumoni kan reduceres, dødeligheden reduceres og som følge heraf de økonomiske omkostninger. Kvalitative studier viser, at en klinisk vejledning kan reducere patientens subjektive oplevelse af ubehag.

Der var derfor ingen tvivl om nødvendigheden af at udvikle og implementere en tværfaglig klinisk vejledning på området, så aftrapningsprocessen kan forløbe så hurtigt og effektivt som muligt.

Processen

Der blev nedsat en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra ledelse og klinikere fra de intensive afsnit 4141 og 2143. Det grundlæggende arbejde er udført af en arbejdsgruppe bestående af en klinisk sygeplejespecialist, en speciallæge i anæstesiologi samt seks intensivsygeplejersker med 1-15 års erfaring fra begge afsnit. Der blev anvendt flere metoder, da arbejdsgruppen både inddrager forskning, sundhedspersonalets erfaringer og patienternes subjektive oplevelser.

De videnskabelige studier, der understøtter anbefalingerne, er guidelines eller randomiserede, kontrollerede undersøgelser, ikkerandomiserede undersøgelser samt kvalitative studier, der beskriver patienternes oplevelse. Studierne er kvalitetsbedømt af minimum to til fire personer fra styre- eller arbejdsgruppen ved hjælp af skemaer udviklet på Sekretariat for Referenceprogrammer, og de er efterfølgende diskuteret, til man er enige om evidensstyrke.

Kvalitative studier, der belyser patientens subjektive oplevelse, er bedømt ud fra en tjekliste udviklet af "The national CASP collaboration for qualitative methodologies" (critical appraisal skills programme) til bedømmelse af kvalitativ forskning.

Resultat

Den kliniske vejledning fokuserer på:

• Kriterier til identifikation af de patienter, der er klar til aftrapning af respiratorbehandlingen.
• Strategier for respiratoraftrapning.
• Kriterier til identifikation af de patienter, der er klar til ekstubation.
• Planer for langvarig respiratorbehandling og trakeostomi.

Den kliniske vejledning indeholder et forløbsdiagram, der kort beskriver anbefalingerne, så de er lettilgængelige for sygeplejersker og læger i det daglige arbejde. Vejledningen skal følges af både sygeplejersker og læger på afsnittene og må kun afviges, når det er begrundet i journalen. Sygeplejerskerne må selv starte respiratoraftrapningen, når kriterierne er opfyldt. Hvis ikke alle kriterier er opfyldt, skal der være konsensus mellem sygeplejersken og lægen.

Vi håber, at andre kan få glæde af vores arbejde. På nuværende tidspunkt er vi selv midt i implementeringsfasen.

Lone Schou er ansat på Hjertecentret, Thoraxanæstesiologisk klinik 4141 på Rigshospitalet.