Tekst- og argumentationsanalyse for begyndere

Er der noget, som sygeplejersker er gode til og roses for, er det at tale med patienterne. At fortælle, hvad der skal ske, og hvordan det vil ske, betragtes som en vigtig del af plejen, og det er ofte hos sygeplejersken, patienterne henter den information, de forstår og har brug for.

I andre fagområder har det at kommunikere været en overset eller nedprioriteret kompetence. Den er for mange vanskelig at erhverve, men dens betydning er der ingen tvivl om. Betragtes kommunikation som en videnskabelig disciplin, opdager vi, at det er en disciplin, der vokser meget, bl.a. målt i bøger om emnet og antal studerende på kommunikationsuddannelserne.

Vi ved alle, at kommunikation er andet end tekster og tale. Lyde, lugte, billeder og kropssprog er også et aktivt kommunikationsmiddel.

En almindelig erfaring er, at vi er så optaget af det, der sker - f.eks. er mange studerende i eksamenssituationen ekstremt optaget af eksaminator og censors kropssprog - at vi glemmer at høre ordene og sætningerne.

Eller tænk på synet af Wilson Kipketers imponerende og flotte ben, der i få spring overkommer at løbe 100 meter. I den situation hører vi ikke meget, synet klarer det hele. Alligevel mener vi, at vi har et klart billede af, hvad der blev sagt.

Det er naturligvis vigtigt for sygeplejersken at forbedre sine kompetencer, så hun opdager, hvad det egentlig er, der sker i situationen, når vi diskuterer, taler, sludrer eller snakker.

Tolkeredskaber

Formålet med denne artikel er at give læseren redskaber til at tolke en kommunikation:

• Hvad bliver der sagt? Argumentationen for emne og budskab. Det vil sige: Hvad siger sygeplejersken, eller hvad står der på det papir, hun afleverer? 
• Hvordan fremsætter teksten sit budskab? Det vil sige: Hvordan argumenterer sygeplejersken eller det papir, hun afleverer?
• Hvorfor bliver dette budskab bragt på denne specielle måde? Det vil sige: Hvorfor har afdelingen, hospitalet eller sygeplejersken skrevet netop sådan? 
• Hvad siger teksten dermed om sig selv og sin egen ophavssituation? Det vil sige: Hvad får vi indirekte at vide om f.eks. normerne på afdelingen og hospitalet, hvor man har udarbejdet teksten i den pjece, vi får udleveret (1).

Vores eksempel er en pjece fra H:S Rigshospitalet. Den har A5-format med tekst på alle fire sider. På forsiden står øverst i venstre hjørne: Patientinformation til voksne. Og herunder: Anæstesi/Bedøvelse. Under overskriften er et billede af en dame på et operationsbord og en sygeplejerske ved siden af.

Brochuren indeholder følgende overskrifter:

• Valg af bedøvelse
• Før operationen
• På operationsgangen
• Hvis du skal fuldt bedøves
• Hvis du skal lokalbedøves
• Efter operationen
• Besøg og forespørgsler.

Der er to bokse med afvigende farve som baggrund. I den ene står:

• Du skal faste før operationen
• Nogle skal faste længere.

I den anden står

Det skal du vide om bedøvelse:

• Er det farligt at blive bedøvet?
• Hvilke komplikationer ser man i forbindelse med rygbedøvelse?
• Kaster man op efter bedøvelsen?
• Får jeg mange smerter efter operationen?

Med hensyn til det første kommunikationsredskab: Hvad bliver der sagt? er de mange underoverskrifter en fin illustration af, at man tager en masse almindelige patientspørgsmål op i brochuren.

Med hensyn til det andet kommunikationsredskab: Hvordan fremsætter teksten sit budskab? er det hensigtsmæssigt at se på, hvilke argumenter teksten indeholder.

Et argument består i sin enkleste form af tre dele:

• En påstand, som er det udsagn eller den konklusion, som fremføres
• Et belæg, der er et forsvar for påstanden
• En hjemmel, et synspunkt, der deles af afsender og modtager.

Det er derfor, vi har forskellige forsvar for vores argumenter, alt afhængigt af, hvem vi er, og hvem vi diskuterer med. Ofte er hjemlen ikke tydelig nævnt, men er implicit i teksten.

Et eksempel på et argument:
Påstand: Tag paraplyen med.
Belæg: Fordi det regner!
Hjemmel: Eftersom det er ubehageligt at blive våd (2).

Der er meget få argumenter i anæstesi-teksten, hvis vi anvender begrebet i traditionel betydning. Vi kan finde to argumenter, hvor hjemlen i begge tilfælde er implicit.

Argument nummer et:
Påstand: Du skal faste før operationen.
Belæg: Fordi det mindsker risikoen for opkastning.

Hjemmel kunne være:

1. Eftersom det er ubehageligt at kaste op, når man er bedøvet (implicit).
2. Eftersom det er farligt at kaste op, når man er bedøvet (implicit).

Argument nummer to:
Påstand: Du får smertestillende medicin, når operationen er slut, og bedøvelsen er afsluttet.
Belæg: Fordi så har du ikke så mange smerter, når du vågner op.

Hjemmel kunne være:

1. Eftersom det er ubehageligt at have smerter (implicit).
2. Eftersom smerter kan få dig til at foretage bevægelser, der kan skade den operation, du lige har været igennem (implicit).

Der kan siges flere ting om disse argumenter. For det første: Når der ikke eksplicit nævnes en hjemmel, kan den udtrykkes på mange måder; det er helt op til læseren at tolke på det skrevne. Vi har blot nævnt et par måder, man som patient kunne læse argumentet på.

For det andet: Når hjemlen er implicit, bliver konklusionen, at der næsten ikke argumenteres; det ser mere ud, som om der konstateres.

Erfaring tæller

Hvad angår det tredje kommunikationsredskab: Hvorfor bliver dette budskab bragt på netop denne specielle måde? kan man sige, at det har noget med personalets erfaring at gøre; de ved, hvad patienten vil spørge om, og derfor benyttes potentielle spørgsmål som overskrifter.

En anden forklaring kan være, at personalet tror, at patienterne kender argumenterne for, hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med bedøvelse. Hvilken forklaring der faktisk gælder, ved ingen.

Hvad angår det fjerde kommunikationsredskab: Hvad siger teksten om sig selv og sin egen ophavssituation? må man sige, at en pjece uden argumenter sender et signal om, at afsender ikke betragter argumenter som nødvendige. Det kan være, at afsender mener, at patienter lige inden en operation kan være i krise, ikke tænker rationelt og derfor ikke har behov for argumentation.

Men det kan også være, at afsender (dvs. organisationen H:S) har udviklet en hospitalskultur, hvor personalet har et særligt fagligt sprog, som ikke kan anvendes over for patienterne.

Endelig kan man forklare brochurens indhold med, at vi befinder os i en rationel og effektiv organisation, der ønsker at sende præcise informationer ud.

Hvilken forklaringsmodel vi vælger at anvende, vil være afhængig af perspektivet, f.eks. den kontekst modtageren befinder sig i, eller om der anvendes andre analyser. Inden for tekstanalyse vil man finde forskellige praktiske metodikker. Ud over argumentationsanalyse, som denne artikel beskriver, findes bl.a. retorikanalyse, indholdsanalyse, diskursanalyse, foto- og billedanalyse, observationsteknikker, analyse af lyde og konversationsanalyse (3).

Når sygeplejersker kommunikerer fagligt, er der brug for at kunne se mange perspektiver. Det sker bl.a. ved at aflæse kommunikationen. Argumentationsanalyser kan være et godt værktøj til at forstå, hvad afsender siger og mener. 

Merete Watt Boolsen er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Gitte Lindermann er ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og konsulent i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune.

Litteratur

1. Jensen LB. Indføring i tekstanalyse. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag; 1997.
2. Jørgensen C, Onsberg M. Praktisk argumentation. København: Teknisk forlag; 1987.
3. Bauer MB, Gaskell G. Qualitative Researching with text, image and sound. London: Sage Publications; 2000