Sygeplejerskers overvægt - privatsag eller faglig problemstilling?

Illustration: Bob Katzenelson

Det er vanskeligt for patienter at se overvægtige sygeplejersker som rollemodeller i en sundhedsfremmesamtale. Det fremgår af tre overvægtige sygeplejerskers fortællinger om deres erfaringer med at tale med patienter om vægtproblemer.

Fortællingerne viser, at sygeplejerskers vægtproblemer ikke er en privat sag. Det er snarere en faglig problemstilling, som sygeplejersker må forholde sig til i det kollegiale samarbejde i klinisk praksis (se boks).

Overvægtige sygeplejerskers troværdighed

En overvægtig patient siger under en sundhedsfremmende samtale til en overvægtig sygeplejerske:

"Hvordan skal jeg kunne tage din vejledning seriøst? Jeg mener, du sidder og fortæller om vigtigheden af fedtfattig kost, hvis man skal tabe sig, og så er du selv rigtig tyk, det er ikke for at være uhøflig, men det kan jeg ikke tage alvorligt."

Sygeplejerskens troværdighed bliver sat på spil, når der ikke bliver sat ord på sygeplejerskens eget vægtproblem over for patienten. Det fører til, at patienten ikke oplever ligeværd i situationen, men i stedet føler sig alene med sit vægtproblem.

Som mennesker har vi samme værdi og er lige meget værd. Og vi er grundlæggende afhængige af hinanden i livets forhold (1). Overføres denne måde at tænke på til sygeplejerske-patient-relationen, betyder det, at ligeværdighed baserer sig på oplevelsen af fællesskab med andre. Udlagt på den måde får patienten vanskeligt ved at opleve den overvægtige sygeplejerske som troværdig, når der er disharmoni mellem det, hun siger, og det, hun viser med sin krop. Overvægtige sygeplejerskers fremtoning medfører, at patienter ikke ser dem som professionelle personer, der er i stand til at hjælpe med at finde ressourcer og handlemuligheder i forhold til vægtreduktion. På den baggrund kommer sygeplejersker til at fremstå, som om de ikke kan handle fagligt ansvarligt i forhold til en sundhedsfremmende indsats. Derved bliver sygeplejerskers egne vægtproblemer en hindring for patienters oplevelse af tillid til sygeplejersken som fagperson med troværdige faglige kompetencer. Patienterne kan se, at sygeplejerskerne ikke efterlever de sundhedsidealer, som patienterne undervises i. Det medfører, at patienterne mangler tillid til sygeplejerskernes faglige viden.  

Sygeplejerskers vægtproblemer
"Overvægtige patienter belaster sundhedsvæsenet" (2). Med 1,7 mio. overvægtige danskere taler Sundhedsstyrelsen om vægtproblemerne som en folkesygdom. Ca. 400.000 karakteriseres som fede (3). Både sundhedspolitisk og sundhedsfagligt rettes opmærksomheden mod følgevirkninger af overvægt.

Sygeplejersker følger den negative vægtudvikling i samfundet. En livsstilsundersøgelse fra 1993 baseret på 23.200 sygeplejersker viser ud fra BMI-målinger, at 22,7 pct. er overvægtige, og 5,2 pct. kan karakteriseres som direkte fede. En followup i 1999 viser, at 89,9 pct. forbliver overvægtige, og 17,3 pct. af de normalvægtige fra 1993 er overvægtige i 1999 (4).

Dem og os

En forudsætning for at kunne forholde sig til andre mennesker med samme sundhedsproblem er, at man kan forholde sig til sig selv. En vigtig tilgang til sygeplejerskers sundhedsfremmende samtaler med patienter er derfor, at sygeplejerskerne er på det rene med deres eget vægtproblem og er i stand til at forholde sig til, hvad deres egen overvægt kan betyde i en sundhedsfremmende samtale med patienter med vægtproblemer. Sygeplejersker vil i særlig grad fremstå som troværdige, hvis de i den sundhedsfremmende samtale kan sætte deres egen overvægt i tale.

Idehistoriker Dorte Jørgensen taler om fænomenerne "dem" og "os," som er hinandens modsætninger (5). Hvis denne skelnen overføres på den sundhedsfremmende samtale mellem en overvægtig sygeplejerske og en patient, kan sygeplejersken med vægtproblemer betragte patienten med vægtproblemer som "dem." Derved undlader hun at forholde sig til sig selv og det vægtproblem, som hun og patienten er fælles om at have. At sygeplejersker ikke forholder sig til deres eget vægtproblem, ses bekræftet af den sparsomme debat, der er om overvægtige sygeplejersker. (6).

Skyld og skam

Overvægt kan være behæftet med skyld og skam. Følelser, der er med til at forklare, at sygeplejersker ikke taler med patienter om deres egen overvægt. Hvis sygeplejersken undlader at tale om overvægt med de overvægtige patienter, slipper hun for at blive konfronteret med sin egen overvægt. Det placerer overvægtige sygeplejersker i et fagligt dilemma, hvis det er personlige hensyn, som får dem til at undlade at tale om overvægt. De lever derved ikke op til deres faglige ansvar med en forpligtigelse til at gøre patienterne opmærksomme på de risici, der er forbundet ved overvægt.

Skal sygeplejersker tale om egen overvægt?

Sygeplejerskens troværdighed er væsentlig i en sundhedsfremmende samtale. Derfor kan det diskuteres, om overvægtige sygeplejersker overhovedet kan indgå i sundhedsfremmesamtaler om overvægt. Psykolog Elisabeth Arborelius, der har arbejdet med sundhedsfremme og patienters livsstil, mener, det kan være hensigtsmæssigt, at sundhedsprofessionelle kommenterer deres egen overvægt for at virke troværdige.

Sundhedsprofessionelle behøver ikke nødvendigvis altid at være et forbillede for patienterne, men de skal være troværdige (7). Det er sygeplejersken, der har en faglig kompetence, som kan medvirke til at skabe nye muligheder for patienter med overvægt i den sundhedsfremmende indsats. Derfor kan det af patienten opfattes som utidig indblanding, hvis sygeplejersken bringer egne sundhedsproblemer ind i patientsamtalen.

"Når det af de tre sygeplejefortællinger fremgår, at det ikke virker fremmende for sundhedssamtalen, at sygeplejersken er overvægtig, betyder det så, at den overvægtige sygeplejerskes normalvægtige kollega skal overtage den sundhedsfremmende samtale med overvægtige patienter?"

"Vil det medføre et stigende antal opgaver for ikke-overvægtige sygeplejersker?"

"Kan undervægtige sygeplejersker vejlede overvægtige?"

"Hvordan vil det være som overvægtig sygeplejerske at blive konfronteret med at være utroværdig i sundhedsfremmesamtaler og i den forbindelse få frataget arbejdsopgaver?"

"Hvordan vil det være som normalvægtig sygeplejerske at skulle forholde sig til en overvægtig kollegas troværdighed?"

Det er diskussioner, som ikke kan undgå at påvirke følelserne blandt sygeplejersker.

Fremtidens rollemodel

Vi har beskrevet sygeplejerskers vægtproblemer i patientens optik. Overvægt har også politisk bevågenhed i Regeringens Folkesundhedsprogram (3).

I 1999 så daværende sundhedsminister Carsten Koch (S) sygeplejersker som rollemodeller under overskriften "Røgfri rollemodeller" i forhold til rygeafvænning. Røgfri sygeplejersker blev set på som uundværlige rollemodeller og medspillere i den sundhedsfremmende indsats for Rygestop (8). Hvis der sættes lighedstegn mellem rollemodeller i forhold til rygning og overvægt, vil det betyde, at ikke-normalvægtige skal på slankekur for at blive rollemodel i den sundhedsfremmende indsats mod overvægt.

En tanke, som ikke ligger fjernt fra virkeligheden. Et stigende antal virksomheder retter opmærksomheden mod at styrke arbejdsmiljøet gennem sund kost og motion for de ansatte. I sygeplejerskers arbejdsmiljø kunne sund kost og motion blive et personalegode med den sidegevinst, at sygeplejersker som normalvægtige rollemodeller kan fremstå som troværdige over for patienter med vægtproblemer.

Fremtidens sygehusvæsen vil være røgfrit og kostreguleret. Der vil ikke kun være en rygepolitik for de ansatte i sundhedsvæsenet, men også en kostpolitik.

Helen Frost er ansat i Odense Kommune.
Marie Jørgensen er oversygeplejerske på Sct. Hans Hospital, Lise Hounsgaard er ansat som adjunkt i Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Litteratur

1. Martinsen K. Omsorg, sykepleie og medisin. Oslo:TANO; 1989.
2. Havemann L. Overvægtige patienter belaster sundhedsvæsenet. Sygeplejersken 2003;(38):6.
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010: Regeringen; 2002.
4. Simonsen MK. Body Mass Index og selvvurderet helbred - en prospektiv kohorteundersøgelse, der belyser effekten af ændring i vægt på ændring af selvvurderet helbred blandt sygeplejersker. København: MPH nr. 153: Master of Public Health, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; 2005.
5. Jørgensen D. Viden og visdom. Frederiksberg: Det Lille Forlag; 1. oplag; 2002.
6. Overgaard D. At leve med overvægt - en undersøgelse af overvægtiges levede erfaringer I: Skrift-serie fra Danmarks Sygeplejehøjskole ved Aarhus Universitet; 1998:56.
7. Arborelius E. Hvorfor gør de ikke som vi si'r? Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen; 2002. Koch C. Røgfri rollemodeller. Sygeplejersken 1999;(14):22.