Dilemma: Brug dit læringsrum fornuftigt

Illustration: Bodil Molich

Anders er sygeplejestuderende i hjemmeplejen, hvor han har været i fire uger. Han tager nogle besøg på egen hånd og konfererer hver eftermiddag med sin kliniske vejleder om, hvordan besøgene er gået, og hvilke problemstillinger han er stødt på.

En formiddag kommer Anders hjem til Fru Mikkelsen for at dosere medicin. Hun sukker tungt og besværer sig over at sidde inde og se foråret folde sig ud.

"Ved du, at det er syv måneder siden, jeg sidst har været på gaden?" spørger hun.

"Næh, hvorfor?" spørger Anders.

Fru Mikkelsen fortæller om skiftende hjemmehjælpere med for lidt tid og for lidt viden om manglende ressourcer på alle tænkelige planer.

"Godt," siger Anders. "Skal vi så ikke køre en tur op ad hovedgaden og runde parken nu?" Fru Mikkelsen overvejer et øjeblik, men krykker sig så ud i entreen, hvor hun tager hat og frakke på. Anders ringer til næste borger på listen og siger, at han bliver en halv time forsinket.

Om eftermiddagen fortæller han sin vejleder om en vellykket tur i parken. Vejlederen er ikke tilfreds. "Jeg synes, du skal reflektere, før du handler," siger hun. "Du er i et læringsrum, og det synes jeg, du skal udnytte."

"Jeg vil bare gerne være en god sygeplejerske," svarer Anders.

Tror du, Anders bliver en god sygeplejerske?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 8 2006 

Godt gået, Anders

Ja, Anders bliver en god sygeplejerske. Han er netop som studerende i et læringsrum og skulle gerne have tid og rum til at gøre, hvad han mener er god sygepleje for Fru Mikkelsen. Han stopper op, følger ikke bare de vante rutiner, men han gør en forskel. Han tager ansvar for sin handling, ringer bl.a. til den næste klient, at han bliver forsinket, og følger sin intuition om, hvad der er god pleje/omsorg i denne situation.

Hanne Sørensen, sygeplejerske, ansat i Hadsund Kommune.

Udfordrer systemet

Anders skal tids nok blive klemt ind i strukturer og tidsrammer, så at han tager sig tid til at gøre noget ekstraordinært som sygeplejestuderende, ser jeg kun som positivt. Som studerende har man lov til at udfordre systemerne lidt, ellers er jeg bange for, at vi i sundhedsvæsenet bliver alt for rigide, og strofen "det plejer vi at gøre" bliver så gængs, at ingen tænker over forandringsmuligheder.

Anne-Birgitte Salomonsen, operationssygeplejerske, ansat på Rigshospitalet, medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Den gode sygepleje

Vi bør alle i sygeplejen tage os af mennesket bag sygdommen eller svækkelsen og tage udgangspunkt i den enkelte. I stedet har vi ofte udgangspunkt i, hvor meget vi skal nå, eller hvor mange besøg vi skal nå inden fyraften. Jeg synes, Anders viser tegn til at blive en opmærksom og omsorgsfuld syge-plejerske, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Lene Toft, sygeplejestuderende ved Sundheds CVU Nordjylland.

Forstår behovet

Ork ja, omtalte Anders bliver en god sygeplejerske, fordi han allerede er en god sygeplejerske og kan forstå og sætte sig ind i patientens behov ...  

Lith Stenderup, pensioneret sygeplejerske.

En mangelvare

Spontanitet og fleksibilitet er en mangelvare i sygeplejen og i denne sammenhæng nødvendige kompetencer at rette fokus på. Disse kompetencer må man ikke benytte sig af, når man vil betragtes som et voksent og ansvarligt menneske. Denne vejleder syntes dagklart ikke, at Anders er blevet voksen. Og hvis han vælger at forblive "ikke voksen," er der desværre ikke plads til ham i vores sundhedssektor. Det må derfor være op til Anders at vælge, for sundhedssystemet har allerede valgt ikke at give de nødvendige fem minutter på hjemmesygeplejerskens køreliste til spontanitet og fleksibilitet. Det er først her, at Anders bør reflektere.

Anna Tomanek, sygeplejerske, stud.pæd. og afdelingsleder i Kollektivet AOC Engholm.