Offer for en voldsmand

Foto: Palle Peter Skov

Sygeplejerske Ulla Olesen blev offer for en teenagedrengs frustration og aggression over, at han skulle vente på at se sine røntgenbilleder. Han var hverken påvirket af alkohol eller stoffer, da han slog Ulla Olesen i hovedet, men "blot" en af de flere og flere såkaldt helt almindelige danskere, som bliver aggressive i mødet med det danske sundhedsvæsen.
 

"Møgkællinger, I sidder bare der og drikker kaffe." Sådan råbte en 16-årig dreng fra venteværelset på skadestuen i Esbjerg, inden han smækkede med døren ind til visitationsrummet, hvor sygeplejerske Ulla Olesen sad og undersøgte en lille dreng, der havde slået hovedet.

Ulla Olesen husker tilbage på den søndag i maj 2006, hvor hun blev offer for en voldsmand, der blot var teenager. Den 16-årige patient var vred over, at han skulle vente på at se sine røntgenbilleder af sin tilskadekomne fod. Hans mor, der var med, gjorde ingenting for at stoppe den verbale terror, som teenageren udøvede i over en halv time på skadestuen.

"Jeg synes, det var svært at høre en teenager kalde voksne kvinder for møgkællinger. Vi gjorde det jo så hurtigt, vi kunne, og derfor sagde jeg til ham, at sådan et sprog ville jeg ikke høre her, ellers måtte han forlade skadestuen," fortæller Ulla Olesen.

Men irettesættelsen gjorde det blot værre, for den 16-årige gik til angreb på Ulla Olesen. "Han sprang op og slog mig i hovedet. Det gik så stærkt, at jeg den dag i dag ikke kan huske, om han slog mig med knytnæve eller flad hånd," fortæller Ulla Olesen, der dybt chokeret nåede at få trykket på sin overfaldsalarm, og kollegerne kom hende til undsætning. 

Politianmeldelsen

Politiet ankom hurtigt til skadestuen, og de fandt den 16-årige på en parkeringsplads ude foran skadestuen. Her afhørte politiet ham og konstaterede, at han ikke var påvirket af stoffer eller alkohol, men altså blot vred over, at han skulle vente på, at det blev hans tur.

Indenfor samlede kollegerne sig om Ulla Olesen for at yde støtte og omsorg, og hun brød sammen i en blanding af gråd og vrede.  "Jeg kan huske, at jeg blev vred over at komme på arbejde for at passe mit job, og så begynder folk at slå på én," siger Ulla Olesen, der på opfordring fra både politi og kolleger efter lidt betænkningstid valgte at anmelde patienten til politiet.

Efter overfaldet tog hun hjem, hvor familien ventede. "Min afdelingsleder ringede til mig om aftenen, og en psykolog ringede til mig dagen efter. Vi talte tingene godt igennem, hvilket var meget virkningsfuldt for mig," siger Ulla Olesen som også brugte sin familie til at tale overfaldet igennem med.

Ulla Olesen var ikke sygemeldt efter hændelsen og gik på arbejde dagen efter.

Ingen erindring

I dag har hun ingen erindring om den 16-årige, men det havde hun heller ikke til retssagen, der fulgte kort tid efter.

"Jeg havde gjort mig meget umage for at glemme ham og for ikke at se hans ansigt for mit indre blik, hver gang jeg lukkede øjnene," siger Ulla Olesen, der fortæller, at hun valgte at forlade retssalen umiddelbart efter, at hun havde afgivet sin vidneforklaring.

"Jeg havde ikke behov for at høre hans forklaring, og jeg havde besluttet, at han ikke skulle fylde mere i mit liv," forklarer hun og fortæller, at den 16-årige voldsmand fik 40 dages betinget fængsel.

Selv om Ulla Olesen føler, at hun fik hurtig hjælp og kom godt igennem voldsepisoden, manglede hun sin afdelingssygeplejerske ved selve retssagen.

"Jeg synes, det havde virket stærkt udadtil, hvis min leder eller nogle kolleger var troppet op sammen med mig ved retssagen. Det havde været en måde at vise på, at vi ikke finder os i vold på arbejdspladsen," siger Ulla Olesen og understreger, at hun efterfølgende har fået talt det aspekt godt igennem med lederen.

Overfaldet på Ulla Olesen var bare et ud af tre overfald på ganske kort tid. De medvirkede til at skabe en ny kultur på skadestuen om, at vold mod sygeplejersker ikke er acceptabelt. I dag har skadestuen en voldspolitik med procedurer og handlingsplan for personalet, når volden rammer. For vold mod personalet er, som Ulla Olesen siger, aldrig acceptabelt.