Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tag hånd om alle hændelser

Beredskab, tak. Ikke én trussel eller voldepisode er for lille til at blive analyseret eller registreret. Det sikrer fokus på problemet, hvilket igen kan forebygge lignende, men også grovere episoder, siger arbejdsskadekonsulenter i Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersken 2007 nr. 19, s. 27-27

Af:

Christina Sommer, journalist

Har en sygeplejerske været udsat for en truende eller decideret voldelig patient, er det vigtigt, at hun får 100 pct. støtte af kolleger og ledelse. Uanset om der er tale om fysisk eller psykisk vold, er åbenhed om episoden og hjælp til at få den bearbejdet altafgørende for, om hun kommer gennem den som et helt menneske og dermed også arbejdsdygtig sygeplejerske. Det mener arbejdsskadekonsulenterne Else Bjerre og Søren Madsen i Dansk Sygeplejeråd.

"Selvom der er tale om en lille og ved første øjekast måske ubetydelig hændelse, er det vigtigt, man får talt den igennem med sin sikkerhedsrepræsentant, kolleger eller ledelse. Vi har i hvert fald set flere eksempler på sygeplejersker, der går psykisk ned efter at have været udsat for flere små krænkelser over en længere periode. Og det kan måske undgås, hvis personalet taler åbent om oplevelser med krænkende eller truende patienter," siger Else Bjerre og foreslår bl.a., at emnet bliver sat på som fast punkt på dagsordenen, når der bliver holdt afdelingsmøder eller lignende.

Dansk Sygeplejeråd behandler løbende 600-700 arbejdsskadesager, hvoraf omkring hver femte skyldes vold. Og tallet kunne måske være lavere, hvis voldspolitikker og kriseplaner blev anvendt på alle arbejdspladser.

"Vores erfaring er, at det sjældent ender i store problemer for den enkelte medarbejder, hvis arbejdspladsen har en voldspolitik og kriseplan, der fratager offeret for ansvar," siger Søren Madsen.

En voldspolitik og kriseplan hænger tit sammen og signalerer, at både ledelse og medarbejdere tager trusler og voldsepisoder alvorligt, både før, under og efter de er sket. Ved mindre krænkelser kan det være nok at tale episoden igennem med en kollega eller sikkerhedsrepræsentanten. Andre gange er det nødvendigt, at offeret får psykisk førstehjælp og måske også psykologbistand over en længere periode. Voldsepisoder, der har medført fravær i en dag eller flere, skal meldes til Arbejdstilsynet og muligvis også Arbejdsskadestyrelsen og politiet med henblik på erstatning. Else Bjerre og Søren Madsen råder også sygeplejerskerne til at henvende sig til deres sikkerhedsrepræsentant og amtskredskontor, hvis de har behov for hjælp. Amtskredskontoret formidler sagen videre til arbejdsskadekonsulenterne i Dansk Sygeplejeråds sekretariat.

"Man skal ikke acceptere vold. Derfor mener jeg, at man skal registrere alt lokalt, også de små hændelser. Gør man det, får man et bredere billede af, hvor og hvornår de tilspidsede situationer opstår, og så er det nemmere at forebygge," siger Søren Madsen.

FORSLAG TIL KRISEPLAN 
  • en liste over de kolleger, man har størst tillid til og ønsker hjælp fra i en krisesituation
  • en liste over, hvem der evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie og pårørende)
  • en vejledning i psykisk førstehjælp i krisesituationer og råd om, hvordan man bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over
  • en beskrivelse af, hvordan der konkret skal følges op på voldsepisoden, f.eks. registrering.

Kilde: www.voldsomudtryksform.dk    

TÆNK OGSÅ FOREBYGGELSE AF VOLDELIGE OG TRUENDE EPISODER I FORBINDELSE MED BL.A. 
  • arbejdspladsvurderingerne og det psykiske arbejdsmiljø
  • tekniske forhold som overfaldsalarmer, flugtveje, sikrede døre, overvågningskameraer, kaldeanlæg og som arbejdspladsens fysiske indretning
  • efter- og videreuddannelse.

Find mere inspiration på www.voldsomudtryksform.dk