Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danmark fisker sygeplejersker i halvtomme søer

Uetisk. Danske hospitaler henter nu sygeplejersker fra lande som Tyskland, Ungarn og Polen. Men alle disse lande har også mangel på sygeplejersker, og de europæiske sygeplejerskeorganisationer finder rekrutteringen problematisk.

Sygeplejersken 2008 nr. 11, s. 30-33

Af:

Katrine Birkedal Christensen, journalist

SY-2088-11-32b

På hospitalet Fövarosi Önkormányzat Bajcsy-Zsilenszky Kórház er den ene del helt nyrenoveret, mens den anden del af hospitalet er fra 1930'erne. De ansatte er stolte af hospitalets kapacitet og ressourcer, men klager over manglen på hænder. Foto: Balázs Nagy

Med en mangel på 2.400 sygeplejersker i Danmark er der nu for alvor fokus på de hurtige løsninger. Arbejdsgivere og sundhedsministeren har sat madding på fiskestangen og vendt blikket mod Østeuropa. 

Region Hovedstaden har netop afsluttet intensivt sprogkursus for 67 sygeplejersker fra henholdsvis Ungarn, Polen og Tyskland, så de kan tiltræde en håndfuld af de 700 ubesatte stillinger på hospitalerne i hovedstadsområdet. Og de øvrige regioner har også kig på sygeplejersker fra Tyskland og Ungarn.

Men ingen af disse lande har, ifølge sygeplejerskeorganisationerne, et overskud af sygeplejersker. Både formanden for den polske, den ungarske og den tyske sygeplejerskeorganisation mener, at man henter sygeplejersker fra en i forvejen halvtom brønd og frabeder sig de vesteuropæiske landes strandhugst.

"Der er mangel på sygeplejersker i Polen, og det bliver værre," siger formanden for de polske sygeplejersker Dorota Kalinska og tilføjer: "Der er afdelinger, hvor en sygeplejerske skal passe 50 patienter på en vagt. Med så mange patienter har hun ikke tid til andet end at give piller og injektioner. Tiden til at tale med patienterne, give informationer og drage omsorg for dem forsvinder. Og det er et problem."

Ingen ledige i Tyskland

Tyskland, der ellers længe har haft et omdømme som en uudtømmelig guldmine af sundhedspersonale, melder nu også hus forbi.

"Officielt mener regeringen, at vi har et overskud på ca. 16.000 sygeplejersker. Men det tal dækker over en stor gruppe personer, der slet ingen sygeplejerskeuddannelse har, og en gruppe af sygeplejersker, der ikke er i stand til at arbejde f.eks. pga. sygdom, eller fordi de er nedslidte," fortæller formand for de tyske sygeplejersker, Franz Wagner.

Også på de tyske hospitaler oplever sundhedspersonalet travle hverdage, hvor antallet af hænder ikke strækker til antallet af patienter.

"Hospitalerne har nu svært ved at få besat ledige sygeplejerskestillinger på eksempelvis intensivafdelinger, operationsstuer og i anæstesien. Og det er ikke usædvanligt, at en sygeplejerske tager ansvar for 30 patienter på en vagt. Vi kan mærke, at arbejdsbyrden er høj, og det kan gå ud over patientsikkerheden," siger Franz Wagner.

SY-2088-11-32c"Teknisk er der ingen problemer. Vores ressourcer er blandt de bedste i Ungarn og fuldt på højde med eks. niveauet i Tyskland. Men det er et problem, at der ikke er læger og sygeplejersker nok," siger Barbara Völgyes, overlæge på hospitalets intensivafdeling. Foto: Balázs Nagy
 

I Ungarn har myndighederne i løbet af det seneste år nedlagt 6.000 arbejdspladser i sundhedsvæsenet, men landets sygeplejerskeorganisation mener alligevel, at det er problematisk, at sygeplejersker forlader landet.

"Vi har mangel på sygeplejersker. Mange går på førtidspension, og få søger ind i faget. Der er ledige stillinger i sundhedsvæsenet nu, men der er ingen, der vil besætte dem," siger Miklós Burgarszki, formand for de ungarske sygeplejersker, og tilføjer: "I dag arbejder der 40.000-50.000 sygeplejersker i det ungarske sundhedsvæsen. Optimalt burde der være 9.000-12.000 flere på hospitalerne."

I Region Syddanmark, hvor man får mange ansøgninger fra tyske sygeplejersker, oplever man nu mindre samarbejdsvilje fra de tyske arbejdsformidlinger.

"Hidtil har der været et overskud af sygeplejersker i Tyskland, men nu er den tyske arbejdsformidling ikke så villige til at indgå aktivt i opgaven med at søge efter ledige sygeplejersker til os," siger Annette Lunde Stougaard, projektleder i HR-afdelingen i Region Syddanmark, hvor man om kort tid forventer at modtage 15-20 tyske sygeplejersker til et af regionens hospitaler.

Intet alternativ

Men trods manglen på hænder i sundhedsvæsenet i andre europæiske lande vil regionerne i Danmark ikke opgive rekrutteringen af sygeplejersker og læger fra udlandet.

"Man gør det af nød. Det er jo væsentlig dyrere og mere besværligt end at slå et job op via en annonce i Danmark. Problemet i udkantsområderne i Danmark er, at man slår stillinger op, men man får ingen ansøgninger," siger Michael Kristensen, HR-konsulent i Region Sjælland, og tilføjer: "Hvis man holder omkostningerne ved at rekruttere udenlandske sygeplejersker op mod omkostningerne til vikarbemanding, så kan det på sigt betale sig at ansætte udenlandske sygeplejersker."

Regionerne fortæller samstemmende, at det koster mellem 80.000 kr. og 120.000 kr. at rekruttere én sygeplejerske fra udlandet. Prisen dækker sprogundervisning, etablering af bolig, autorisation og de indirekte og direkte omkostninger ved integrering af den udenlandske sygeplejerske på den danske arbejdsplads.

Den dårlige cirkel

I England og Irland har man i årevis rekrutteret aktivt fra mange forskellige lande, og alene i Irland er der i dag 8.000 udenlandske sygeplejersker. Både den irske og den britiske sygeplejerskeorganisation advarer dog Danmark mod at gå dem i bedene.

"Det er en rigtig dårlig politik at rekruttere i fattige lande. Rent etisk mener jeg, at det skal fordømmes. Vi stjæler ressourcerne fra fattige lande," siger Peter Carter, formand for de britiske sygeplejersker. Han mener, at migrationen af sundhedspersonale skaber en negativ spiral i Europa, hvor løn- og arbejdsvilkår for sygeplejerskerne ikke forbedres.

"Jeg er på ingen måde modstander af friheden til at rejse ud og arbejde i andre lande, men det er en dårlig cirkel, der bl.a. betyder, at løn og arbejdsvilkår ikke bliver forbedret, fordi dem, der er utilfredse, søger arbejde i andre lande frem for at kæmpe for bedre forhold, der hvor de er," siger han.

I Dansk Sygeplejeråd ser man ikke helt så kritisk på situationen. "Der er ikke noget forgjort i at hente arbejdskraft fra lande, der har et overskud. Som f.eks. Portugal. Tværtimod kan det være udviklende og gunstigt for sygeplejefaget, at man flytter sig over grænser, for man kommer hjem igen med nye erfaringer og ny viden. Der, hvor det er problematisk, er der, hvor man støvsuger alle de bedste sygeplejersker i et land, hvor der er gevaldigt behov for udvikling af sundhedsvæsenet," siger Grete Christensen, 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

"Men sygeplejerskemanglen løses ikke alene ved at hente udenlandsk arbejdskraft, " understreger Grete Christensen. Derimod anbefaler hun, at vi bliver bedre til at fastholde og rekruttere sygeplejersker i Danmark. Hvis man ønsker at rekruttere i udlandet, mener Grete Christensen, at man bør gøre det i de lande, hvor der er en overkapacitet og dermed arbejdsløse sygeplejersker.

"At rekruttere fra lande, der selv mangler sygeplejersker, er problematisk. Derfor har vi nu tænkt os at rette henvendelse til Danske Regioner for at indgå en dialog om, hvordan vi kan leve op til de etiske retningslinjer for rekruttering af sundhedspersonale, så vi undgår en uetisk støvsugning af sygeplejersker i lande, der selv mangler personalet," siger Grete Christensen.

De etiske retningslinjer er vedtaget på europæisk plan af EPSU (den europæiske sammenslutning af offentligt ansatte) og HOSPEEM (den europæiske sammenslutning af hospitals- og sundhedsvæsensarbejdsgivere).