Danmark er mit hjem nu

Sygeplejerske Adrienn Németh kom til Danmark for fire måneder siden fra Ungarn. Hun drømte om mere i løn, mere tid til patienterne og mere fritid til sig selv. Tiden til patienterne har hun fået, men fritiden bruges mest på danskundervisning, mens lønnen ind til videre primært sluges af en høj husleje i København.Foto: Anne-Li Engström

Fjernsynet viser DR's Aftenshowet. Lyden er slået fra, så Poul Nyrup Rasmussens læber bevæger sig stumt på fladskærmen, mens sygeplejerske Adrienn Németh bærer bakken ind med danskvand og ungarsk chokolade. På bordet ligger den ungarske version af Alt for Damerne side om side med Sygeplejersken.

Da vi mødte 33-årige Adrienn i april, boede hun i Budapest sammen med sin mor og havde i en periode haft tre job samtidig for at få økonomien til at hænge sammen. Nu bor hun på Østerbro i København med en anden sygeplejerske fra Ungarn, har ét job på Glostrup Ho-spitals neurokirurgiske afdeling og føler sig allerede hjemme i Danmark. Men ankomsten til København har været en stor omvæltning.

"Jeg havde forberedt mig hjemmefra og læst masser af rejsebøger om Danmark. Alligevel var det overvældende, da jeg først kom hertil. Der er så mange cykler og så mange mennesker fra forskellige lande og kulturer," siger Adrienn, der kort efter sin ankomst fik set København fra sin mere ubehagelige side, da hun fik stjålet sin medbragte cykel.

"Jeg havde ingen forsikring. Jeg græd og græd, men efter en måned fik jeg heldigvis råd til at købe en ny," siger hun.

Velkommen fra første dag

Hvor mødet med København var en blandet fornøjelse, har arbejdet på den nye afdeling været præget af positive oplevelser.

Da Adrienn mødte ind på arbejde i begyndelsen af maj, blev der holdt en velkomstreception på hospitalet, og hendes afdeling havde sørget for, at Adrienns navn stod på hendes skuffe.

"Det var en dejlig følelse, at afdelingen havde ventet på mig. Jeg følte mig meget velkommen," siger Adrienn.

Men sproget har været og er stadig en stor barriere. Hun kæmper for at finde de danske gloser, og under interviewet med Sygeplejersken assisteres hun af en tolk.

"Fagligt er det ikke noget problem at gå på arbejde, men sprogligt er det meget svært."

Hun vurderer, at hun forstår 80 pct. dansk, når hun læser. Men mundtligt må hun bede om mange gentagelser.

"Da jeg mødte mine kollegaer første dag til receptionen, gik det op for mig, at jeg ikke forstod et hak af, hvad der blev sagt omkring mig. Det var et chok," siger hun og griner lidt af situationen.

Trods intensivt danskkursus i Ungarn er der endnu langt igen til et flydende dansk. Og det betyder i dag, at Adrienn går på sprogkursus flere eftermiddage om ugen, når dagens vagt på Glostrup Hospital er overstået.

Her får patienterne tid

Bortset fra sproget oplever den 33-årige sygeplejerske ikke de store problemer med at indgå i hverdagen på et dansk sygehus.

"Jeg har skrevet mange breve hjem og ringer dagligt til min familie. Jeg fortæller dem, at her er alt til patienterne. Der er mad og underbukser, medicin og masser af tid til dem. Man kan slet ikke sammenligne det med forholdene på de ungarske sygehuse," siger hun.

I Ungarn havde Adrienn ofte tre eller fire patienter, når hun var på vagt på intensivafdelingen. På neurokirurgisk intensivafdeling har hun gerne én eller to patienter på en vagt.

"Så arbejdet her gør mig ikke træt, men det gør de sproglige vanskeligheder. Jeg skal koncentrere mig meget hele tiden," siger hun.

Men trods det vanskelige danske sprog forventer Adrienn ikke at rejse tilbage til Budapest lige foreløbigt.

"Fagligt er det rigtig godt her. Når jeg taler om hjem, så er det stort set Danmark, jeg mener. Man hører jo hjemme der, hvor man har det godt," siger hun.

Læs også En udenlandsk kollega er hårdt arbejde