Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2008 - 24

Download
Sygeplejersken_2008_24 - magasinforsiden

Tema om fejlbehandling

Lær at sige undskyld

Forløsende ord. En oprigtig undskyldning, når noget er gået galt i et patientforløb, kan være befriende for både patienten og den medarbejder, der har begået fejlen. Men der skal arbejdes med kulturen i sundhedsvæsenet, hvis det skal blive en naturlig ting.

Vreden er tung at bære

Tag ansvar. Fejl førte til fejl i det forløb, hvor Gunhild Warmings voksne datter mistede livet. Men den person, der begik den alvorligste fejl, er også den, Gunhild Warming har det mest afklarede forhold til. Fordi hun sagde undskyld.

Vi skal sige det, som det er

Afdelingstroværdighed. Det skaber tillid til systemet, når en afdeling åbent erkender fejl og giver patienterne en undskyldning, mener sygeplejerske Karin Refskou, som ikke har problemer med at sige undskyld på egne vegne. Det er sværere at skulle tale åbent om den fejl, som man opdager, at en kollega har begået.

Tema om internationalt arbejde

Hele verden som arbejdsplads

Drømmer du om at blive udfordret som sygeplejerske i et fjernt og anderledes land? Om at du kan hjælpe de mennesker, du ser i fjernsynet og i aviserne, som er ramt af sult, kolera, krig eller naturkatastrofer.

Vekslede mellem rejser og vikariater

Globetrotter. Jette Hartvig er en af de sygeplejersker, der har været udsendt på mange missioner med Læger uden Grænser. I fem-seks år har hun rejst i store dele af verden som sygeplejerske.

Sherifstjernen går på tur

Tur-retur. Som leder kan Birthe Roelsgaard godt rejse ud på korte missioner, men hun vælger de perioder, hvor der ikke er spidsbelastning i afdelingen.

Baggrund

Det endte oftest med en ble

Tørre borgere. Langtfra alle inkontinente borgere i Sønderborg Kommune fik den hjælp, de havde krav på. Det har to fuldtidsansatte kontinenssygeplejersker lavet om på til glæde for borgerne og kommunens budget.

Værdifuld udenlandsk arbejdskraft tabes på gulvet

Svær start. Mens Region Syddanmark planlægger at hente 200 udenlandske sygeplejersker til landet, har en polsk sygeplejerske i Sønderjylland problemer med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Hun er ikke alene, og derfor opfordrer formand i Kreds Syddanmark Anni Pilgaard til nytænkning.

Faglig information

Empowerment i diabetesskolen

Artiklen henvender sig til alle med interesse for patientskoler. Hovedbudskabet er, at konfluent pædagogik er et redskab, der hjælper underviserne til at guide og afklare problemer hos personer med diabetes. Artiklen er skrevet på baggrund af en evaluering af metoden.

Ph.d.-afhandling: Assisteret spisning

Afhandlingen "Assisted feeding. A phenomenological study among people living with high cervical spinal cord injury" af Bente Martinsen forsvares onsdag den 3. december 2008 kl. 14.00 i Auditoriet, Via University College, Høegh-Guldbergs Gade 6, 8000 Århus C.

Fag

At få hjælp til at spise - en undersøgelse af rygmarvsskadedes oplevelser

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som hjælper eller vejleder andre faggrupper i at hjælpe patienter og klienter med at spise. Artiklen er baseret på interview med 16 hjemmeboende, rygmarvsskadede personer og observation af hjælper og klient i spisesituationen. Hovedbudskabet er, at ordet "madning" bør udgå af fagsproget og erstattes af "hjælp til spisning", samt at hjælp til spisning er en sårbar og krævende opgave, som kræver særlig opmærksomhed og sensitivitet af hjælperen.

Mesterlære og refleksion gennem vejledning

Artiklen henvender sig til kliniske vejledere. Hovedbudskabet er, at en vejledningsmodel med afsæt i mesterlæreprincipper og den gode samtale kan tage højde for nogle af de behov, nutidens unge har under sygeplejerskeuddannelsen. Artiklen udspringer af erfaringer fra psykiatriområdet, Region Midtjylland.

Erfaringer med kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for kliniske retningslinjer. Hovedbudskabet er, at kliniske retningslinjer bedst udarbejdes i et tæt samarbejde mellem erfarne kliniske sygeplejersker og sygeplejersker med uddannelse i videnskabelig metode. Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer med bedømmelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer i det tidligere Århus Amt.

I HVERT NUMMER