Boganmeldelser

Af skade bliver man måske klog

Bengt Lund og Svend-Erik Heiselberg

Skadebogen

10. udgave
Forlaget IBL 2007
143 sider - 184 kr.

Så er den 10. udgave af "Skadebogen" på gaden! "Skadebogen" er nok kendt af de fleste, der arbejder på skadestuer, for den har været på banen i 25 år.

Bogen har undertitlen, "Ortopædkirurgiske skader", men omtaler også f.eks. forbrændinger, øjenskader, tandskader og øre-næse-halsskader.

Bogens kapitler repræsenterer fint de hyppigst forekommende ortopædkirurgiske skader, man ser på en skadestue. Bogen vil derfor, for den uerfarne sygeplejerske i en skadestue, give et hurtigt overblik over almindeligt forekommende skader og deres behandling. Behandlingen er dog beskrevet meget overordnet, og for mange af emnernes vedkommende er der ikke lagt vægt på den information, som er nødvendig for patienten i forbindelse med behandlingen.

Mange af skaderne vil således ikke kunne behandles alene ud fra de oplysninger, der står i bogen. Som eksempel på dette kan nævnes, at der under os scaphoideum fraktur kun står omtalt ømhed, men ikke hvor ømheden typisk vil være, hvis det drejer sig om en sca-phoideum fraktur.

I afsnittet om næseblødning er der hverken omtalt forhøjet blodtryk eller AK-behandling, som jo kan være en udløsende årsag. Hvis man slår op under peritonsillar abces, nævnes hverken den asymmetri, der typisk vil være at se i halsen, eller at patienten ofte vil have trismus.

Der er flere steder i bogen oplyst telefonnumre på forskellige steder, det kan være nødvendigt at kontakte i forbindelse med behandling eller overflytning. Det er selvfølgeligt rart at have disse telefonnumre ved hånden, men i en tid med mange omstruktureringer kan telefonnumre hurtigt ændre sig. I øvrigt er telefonnummeret til giftinformationen på Bispebjerg Hospital nævnt to steder i bogen, et af stederne er nummeret desværre forkert.

Der er mange gode stregtegninger i bogen, som fint understøtter det skrevne. Bogen bør opdateres væsentligt for at kunne bruges som opslagsbog, når man står med en skadet patient og er i tvivl om behandlingen. Helhedsindtrykket af bogen påvirkes af de mange stave- og trykfejl, særligt i begyndelsen af bogen.

Af Poul Mossin, afdelingssygeplejerske, ansat på Frederiksberg Hospital, Skadestuen  

Det er ikke her, du bliver klogere

Lilly Jensen og Svend Erik Jensen (red.)

Samarbejde og værdighed - om borgersamarbejde i den offentlige sektor

Munksgaard Danmark 2007
312 sider - 268 kr.

Baggrunden for bogens emne er skam alvorlig nok. Mange borgere, som er i kontakt med det offentlige system, oplever krænkelse og manglende respekt i mødet. Det er et problem i forhold til borgerens retskrav på respektfuld information og ligeværdig involvering i offentlig sagsbehandling.

Det er bare ikke i denne bog, at jeg anbefaler, du bliver klogere på problemet.

Redaktørerne skriver selv, at bogen ikke bringer noget nyt forskningsmæssigt bidrag om ligeværdigt samarbejde mellem borger og det offentlige forvaltningsområde. Desværre bringer den heller ikke andet inter-essant til torvs, og formmæssigt er der mange problemer, som forstyrrer læseoplevelsen.

Målgruppen er sygeplejersker, pædagoger, læger mfl., og her knækker filmen straks, idet forfatteren ser sig nødsaget til at forklare, hvorfor der optræder parenteser med referencer i teksten. Det burde være indlysende for ovennævnte faggrupper. Det nævnes sekundært, at borgere kan have glæde af bogen.

Bogen er tilmed inkonsekvent i sin referencehåndtering. Hvor der nogle gange er referencer i teksten, er der gabende huller andre steder, f.eks. mangler alle præcise referencer i et afsnit om lovsikrede rettigheder.

Teksten er fuld af lange sætninger, mange passivkonstruktioner og uskønt sprog, hvilket gør læsningen besværlig og kedelig. Eksempelvis står der på side 40 "Centralt i ligeværdighedsbegrebet står tanken om ..."  Der er altså ingen tanker, der står.

Bogen fremstår ikke gennemskrevet. F.eks. sammenholdes begrebet ligeværdighed med ligestilling. På side 39 understreges det, at ligestilling ikke er til stede i mødet mellem borger og professionel i den offentlige sektor med ordene: "Her vil den professionelle fagperson altid besidde større magt i form af viden, erfaring og administrativ beslutningskompetence."

Forfatteren mener "asymmetrisk magtrelation," men begrebet nævnes først på side 110. Teksten er tilmed fyldt med overfladiske afsnit og ureflekterede postulater. Afsnittet "Den demokratiske tanke" på side 43 har fået 20 linjer, og her står bl.a.: "Når mennesker slutter sig sammen i samfund, er det både fordi, vi kan indse, at vi ikke kan undvære andre menneskers hjælp, og fordi vi har en medfødt samfundsfølelse."

Enhver klassisk sociolog ville protestere over denne generalisering og manglende forståelse af, at et begreb som samfundsfølelse kan forstås som en kontekstafhængig, social konstruktion.

Rehabiliteringsbegrebet har fået plads i bogen, og den ene redaktør har været med til at skrive en hvidbog om begrebet og om rehabilitering i Danmark. Jeg savner dog en problematisering af begrebet rehabilitering i ligeværdighedsperspektivet. Det havde været interessant, hvis forfatteren reflekterede over hvilket menneskesyn, der ligger bag rehabiliteringsbegrebet, og hvilken betydning det har for, hvordan vi i Danmark tilrettelægger rehabiliteringstiltag. F.eks. kunne man have forholdt sig til, hvordan rehabilitering og ligeværd kan forstås i forhold til de borgere, der ikke deltager i rehabiliteringstilbud.

Af Lisbeth Bøggild, sygeplejerske, SD.

Man må have adgang til sit depressive rum

Johan Cullberg

Krise og udvikling

Hans Reitzels Forlag
5. udgave 2007
227 sider - 268 kr.

Johan Cullbergs bog om kriser må efterhånden høre under kategorien "klassikere." Da han skrev den første udgave, var han 40 år. I dag har han rundet de 70 og evner stadig at skrive en fuldstændig opdateret version, hvori han tager højde for de samfundsmæssige forandringer og på respektfuld vis inddrager den nyere biologiske, sociologiske og psykologiske forskning som supplement til den psykodynamiske teori.

Den bærende tilgang til emnet er fortsat psykodynamisk. Bogen indledes med en gennemgang af barne- og ungdomsårenes kritiske udviklingsperioder, og i særdeleshed de tidspunkter som har størst betydning for, hvordan den voksne vil gennemleve fremtidige kriser. Herefter fokuseres på den voksnes kritiske livsperioder lige fra de sene ungdomsår og helt op i alderdommen, hvor livets afslutning bliver en realitet. Forskellige kriseudløsende livssituationer bliver belyst, det være sig den unge, som flytter hjemmefra, arbejds- eller uddannelsesvalg, parforholdsproblematikker, forældreroller, 40-års krise, klimakteriet, ophør på arbejdsmarkedet m.m.

Efter en grundig gennemgang af disse såkaldte udviklingskriser, som alle mennesker må forventes at opleve i et vist omfang, beskæftiger bogen sig med den voksnes traumatiske kriser. Der er her tale om ydre, uventede hændelser som eksempelvis sygdom, tab af nærtstående, hospitalsophold, skilsmisse, afskedigelse, vold eller overgreb.

Krisens forløb med de velkendte faseopdelinger chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering beskrives, og der gives bud på, hvordan man forholder sig til og hjælper mennesker i akut krise. Der redegøres endvidere for principper for krisebehandling.

En nyskabelse i forhold til tidligere udgaver er kollegaen Tom Lundins bidrag om katastrofepsykiatri og posttraumatisk belastningsreaktion. Disse områder har fået en stigende opmærksomhed i de senere år i takt med den stigende globalisering, øget mediebevågenhed og terrortrusler. Set i lyset heraf giver det god mening at inddrage disse vinkler i gennemgangen af traumatiske kriser.

Cullberg runder af med en epilog, hvori han understreger, at den dybe fortvivlelse og den store sorg aldrig går helt over, men over tid kan den blive mindre dominerende, såfremt man får adgang til sit "depressive rum," dvs. den indre viden om at tilværelsen rummer både det tragiske og det glædelige. Under forudsætning heraf kan sorgen overgå til at blive noget, der ikke behøver at stå i vejen for håbet og glæden over at være til. Håbet er og bliver den stærkeste sjælelige og kropslige helbredelsesfaktor.

Vi møder inden for alle grene af sundhedsvæsenet mennesker i krise. Derfor er bogen et relevant og nødvendigt bidrag til forståelse af dette emne. For sygeplejersker og sygeplejestuderende vil jeg næsten betegne den som et must.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, ansat i Distriktspsykiatrien i Virum

Med på en kigger

Lene Iversen og Bjarne Hansen
DVD

At se angsten i øjnene

Feldballe Film & TV 2007
26 minutter
250 kr. + moms
Kan kun bestilles via bhli@post9.tele.dk

Det var med forventning og nysgerrighed, jeg gik i gang med at se filmen: "At se angsten i øjnene", der handler om eksamens- og præstationsangst.

Filmen er inddelt i to hovedområder, der på fin pædagogisk vis både adskiller og supplerer hinanden. I første del af filmen følger man to studerendes individuelle arbejde med at gøre noget ved deres eksamens- og præstationsangst. Gennem de 40 minutter, som første del varer, ses et fint psykologfagligt arbejde af psykolog Lene Iversen. Lene Iversen tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, suppleret med mindfulness-based kognitiv terapi. Vi følger forløbet i og uden for terapirummet, både i det offentlige og i det private rum. Samtidig får vi et indblik i de arbejdsopgaver, de studerende skal arbejde med imellem de terapeutiske forløb.

I anden del af filmen, der varer 26 minutter, er der en meget kort indføring i kognitive metoder, og de seks små klip herfra suppleres med eksempler fra første del af filmen. Med filmen følger en skriftlig model og en beskrivelse af de begreber, der anvendes igennem filmen. Kender man ikke noget til kognitiv teori, kan det anbefales at starte med at udskrive modellen. At det nytter at arbejde med sin præstations- og eksamensangst kommer flere gange frem i filmen, og begge studerende opnår fine resultater, både i procesdelen og i eksamenskarakter. Det er ikke nogen nem vej at nå derhen, hvor angsten dæmpes. Begge studerende har både mod til at medvirke i filmen, motivation og viljen til at turde gå ind i en forandringsproces.

Det fremgår ikke af filmen, hvor mange timer der skal til for at nå sit mål. Hertil kan føjes, at den sidste nye forskning, foretaget af tre engelske psykologer, har vist, at et systematisk forløb på 10 timer med fortrinsvis kognitiv adfærdsterapi giver gode eksamensresultater.

Filmen er bestemt seværdig og giver seeren et indblik i og forståelse for, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan støtte og hjælpe mennesker med præstations- og eksamensangst. Filmen henvender sig til alle, der har præstations- og eksamensangst i forbindelse med jobsamtale m.m. og til deres pårørende og kolleger. Herudover henvender den sig til lærere, studievejledere, HR-ansvarlige mfl. Hvad formålet med at henvende sig til så bred en målgruppe er, står ikke helt klart. Hvis det er at gøre opmærksom på, at eksamenstræning nytter, så er budskabet nået ud, idet filmen viser, hvilken effekt kognitiv adfærdsterapi kombineret med mindfullness har for de to studerendes fremtid, både for at komme ind på ønskestudiet og for at gennemføre studiet. Så på en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste, får filmen et 9-tal.

Af Karin Lohfert, lektor, psykolog og studievejleder, ansat på Sygeplejerskeuddannelsen Herlev, CVU Øresund 

Det bliver en slidt yndlingsbog

Mai-Britt Schwab

10 bud på at lytte til kroppen - personlig stresshåndtering

Bogforlaget Frydenlund 2007
144 sider + 1 cd med øvelser
229 kr.

"Angst for ikke at slå til får os ofte til at ignorere kroppens signaler. Måske fordi vi ikke lige ved, hvad vi skal stille op, når vi mærker dem."

Et væsentligt udsagn fra en lille, intens og meget smuk bog af Mai-Britt Schwab. Smuk fordi tonen i bogen drager omsorg for læseren. I roligt tempo gennemgås i nærmest dialogisk form og sprog, hvorfor det er vigtigt at lære at lytte til kroppen for, med forfatterens ord, at blive bedre til at håndtere de stressende følelser, der uvægerligt opstår i konflikten mellem vores personlige grænser og ydre krav fra omverdenen. Bogen har et dejligt layout med en overskuelig tekst, der understøttes af Suste Bonnéns smukke og intense billeder.

Her er ingen løftede pegefingre, men en kærlig anerkendelse af, at det moderne menneskes livsvilkår kan være svære at takle. Denne anerkendelse bidrager til, at man som læser uvilkårligt lukker op for de mange kloge betragtninger om, hvad stress er, hvilke signaler stress afføder, hvordan stress kan takles og forebygges, samt sammenhængen mellem krop, psyke og stress.

Venlige opfordringer som "lad dig inspirere af..." og "brug nogle minutter på at tænke over...", stimulerer lysten til at gå helhjertet ind i de forholdsvis få, men centrale opgaver bogen stiller med henblik på refleksion. En enkelt lille anke over, at der anvendes en 40 år gammel skala med stressværdier for specifikke hændelser, er uundgåelig her, til trods for at forfatteren også berører dette i sine noter.

Afsnittet om rytmer, hvor vigtigheden af respekt for aktivitet og restitution belyses melodisk med eksempler fra hverdagen og naturen, samt afsnittet om anerkendelse og værdsættelse af såvel én selv som andre, er små perler i forfatterens omsorg med henblik på at hjælpe mennesket på vej til afbalanceret forvaltning af kræfter og ressourcer.

Fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel øges bogens troværdighed ved, at man tidligt bliver præsenteret for dens fire grundantagelser, hvoraf en er, at den enkeltes stressniveau påvirkes af de politiske, samfundsmæssige, økonomiske og arbejdsmæssige betingelser. Denne antagelse inddrages løbende, og derved balancerer bogen efter min mening såvel det kollektive som det individuelle perspektiv og kan med overbevisning holde sit hovedfokus på personlig stresshåndtering.

Bogens første del kan ses som en dialog mellem forfatter og læser. En dialog, der giver udbytte, hvis den jævnligt genoptages med en selv, med kroppen og psyken eller med et andet menneske. Øvelserne i bogens anden del, der alle er indtalt på cd, giver ro, støtte og plads til denne dialog.

Instruktionen er grundig, pauserne tilpas lange til at finde den rette stilling til afspænding, mærke efter, tænke sig om eller gentage øvelsen. I forhold til mit temperament er øvelserne samtidig tilpas korte og afvekslende til, at de ikke bliver kedelige at udføre. At hver øvelse ligger som et individuelt musiknummer, man med fjernbetjeningen kan skifte imellem, øger cd'ens brugbarhed. Alt i alt er sandsynligheden for, at "10 bud på at lytte til kroppen" bliver en slidt yndlingsbog, meget stor.

Af Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent, ansat i DSR, Kreds Midtjylland. 

Det overrasker, at diagnoserne har fået så stor plads

Thomas Iversen

Kognitiv terapi, stress og traumer

Hans Reitzels Forlag 2007
236 sider - 275 kr.

"Hellere skøjte på overfladen end gå til bunds" kunne være beskrivelsen af denne bog, der sætter fokus på begreberne stress og traumer ud fra en kognitiv synsvinkel. Bogen når vidt omkring på begrænset plads og skal da også, ifølge forfatteren Thomas Iversen, læses sammen med mere uddybende bøger og artikler. Formålet med bogen er at give eksempler på, hvordan der kan arbejdes med akutte og mere kroniske psykiske belastningsreaktioner. Iversen har ønsket at videregive nogle af de erfaringer, han har opsamlet gennem en lang karriere som psykiatrisk hospitalspsykolog.

Bogen er meget struktureret og indeholder et væld af overskrifter, skemaer og en række praksiseksempler. Der opridses lange lister om de ting, man skal huske i forskellige situationer, og en række kognitive teknikker omtales. Både behandlingen i den akutte og længerevarende fase berøres. Forfatteren gør sig til talsmand for en proces, der ikke er for stiv og standardiseret. Skræddersyede forløb tilpasset klienten må tilstræbes. Terapeuten bør lytte og udvise ydmyghed og ærbødighed i kontakten. Både individuelle og gruppeforløb nævnes.

Bogen lægger sig tæt op ad ICD-10-systemet, og der opridses forskellige diagnoser i forsøget på at indkredse stress og traumer. Centralt står dog diagnoserne den akutte belastningsreaktion, PTSD, og tilpasningsreaktionen. Det overrasker, at diagnoserne har fået så stor plads i bogens struktur i lyset af forfatterens erkendelse af, at feltets kompleksitet ikke så let lader sig rubricere i diagnosesystemet. Samtidig bemærker han også, at dia-gnosen i den almindelige klinik ikke er så vigtig. Her er det symptomerne, der er omdrejningspunktet.

Forfatteren har valgt at benytte traumebegrebet om den relativt kortvarige belastning. Når det tages i betragtning, at mennesker med PTSD kan have krigstraumer og andre længerevarende belastninger som baggrund, forbliver det uklart, hvordan traumer reelt søges defineret.

Thomas Iversen har en fin beskrivelse af en overordnet behandlingsstruktur, der indeholder et samtaleforløb, der har kontakt-kontrakt-proces-evaluering som konstruktion. Denne samtaleramme kunne med fordel benyttes som en del af behandlingstilbuddet til alle patienter i den psykiatriske hospitalsverden. Så ville patienterne få mulighed for løbende samtaler, der tog udgangspunkt i deres oplevelse af stress og traumer.

Bogens emne er vigtigt og påtrængende i den psykiatriske indsats. Man får gennem bogen et overblik over feltet og de muligheder, tilstandene kan afhjælpes med, men man er ofte henvist til at søge dybere andetsteds.

Af Anne Klinte, sygeplejerske og cand.scient.soc., ansat i PsykoVision 

Ærligt og uden klynk

Eva Jørgensen

Vi ses i morgen

Rosinante 2007
235 sider - 249 kr.

Nyhedsvært og journalist Eva Jørgensens bog er gribende fra første side, skrivestilen er enkel, nærmest poetisk. Bogen er en autentisk beretning om de følelsesmæssige konflikter og dilemmaer, Eva Jørgensen gennemgår i forbindelse med sin mands sygdom og død. Eva Jørgensen er i slutningen af sin graviditet, nygift, forelsket og pludselig skal hun forholde sig til, at hendes elskede får diagnosen Amyotrofisk lateralsklerose (ALS), og besked om at sygdommen er en aggressiv form af ALS, restlevetiden er et til to år.

Det hele starter med små, uklare symptomer, en muskel, der sitrer i overarmen, kraftnedsættelse i fingre og synkebesvær. Parret opsøger en masse læger og specialister, før diagnosen bliver stillet. Parret gør alt for at leve så normalt som muligt, men symptomerne bliver mere og mere synlige og generer i hverdagen. Knapper, der ikke kan knappes, mad, der ikke kan synkes og hostes ud over bordet. Eva Jørgensen må gøre op med sig selv, om hun også skal være sygeplejerske for sin mand. Det et svært valg, og hun vælger at bevare rollen som hustru og lader andre hjælpe ham. Deres liv bliver fyldt med hjælpere. Midt i dette bliver deres barn født.

Eva Jørgensen er ved at miste sig selv i kampen for at dække alle behov hos baby og ægtefælle. Hun beskriver kampen med at erkende dette meget stærkt, og jeg fornemmede, hvor vanskeligt det er at vælge. Hun og ægtefællen søger hjælp rigtig mange steder og kommer i kontakt med kommunens hjælpemiddelkontor, handicaphjælpeordningen, muskelsvindfondens psykolog, hjemmesygeplejerske, sundhedsplejerske, et andet par hvor manden har samme diagnose og hele det private netværk. Den største praktiske støtte får hun, da en ven af familien tilbyder at styre og administrere handicaphjælperne.

Ægtefællens psyke ændrer sig til at blive mere ego-istisk og mindre hæmmet. Lægerne har en mistanke om, at han kan have en fronto-temporal demens. Ægtefællen har været vant til mange rejseaktiviteter og ønsker at fortsætte disse på trods af sin elendige lungefunktion. Eva Jørgensen prøver et stykke af vejen at forhindre disse rejser, men erkender til sidst at det er mandens liv, og han tager af sted med sine hjælpere uden hende.

Livet med hjælpere og håndværkere, der bygger hjemmet om til handicapbolig, er et uroligt miljø at leve i, men når manden er på rejse, mærker Eva Jørgensen, hvor tomt der er i huset, og hun bliver bevidst om, at det liv venter hende lige om hjørnet. Da hendes barselsorlov er slut, vælger hun at starte på arbejde igen, her kan hun for første gang i lang tid få en daglig pause og føle sig normal.

Det er tankevækkende at læse om de krav, der er til familien om selv at ansætte hjælpere, sørge for vagtplan, søge om diverse hjælpemidler og boligændringer. Det er store praktiske krav til mennesker, som er i dyb krise. Eva Jørgensen er en ressourcestærk person med et godt netværk, men hvad gør de, som ikke har hendes ressourcer" En rigtig god bog, der ærligt og uden klynk fortæller om realiteterne ved at være pårørende til en syg og handicappet.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske 

Støtter forældre i deres forældreskab

Stein Erik Ulvund

Forstå dit barn 0-2 år

Forstå dit barn 2-5 år

Forstå dit barn 5-8 år

Politikens Forlag 2007
120 sider - 149 kr.

At blive forældre er en stor omvæltning, og ganske naturligt melder der sig mange spørgsmål til barnets fysiske og psykiske udvikling. Alle forældre vil gerne være gode forældre, men da der er mange veje til målet, kan det være svært at vide, hvornår man som forældre gør det godt nok.

Selvom jeg er overbevist om, at forældre, der selv er blevet omsorgsfuldt passet, kan nøjes med at tro på instinkterne, ved jeg, at der er mange forældre, der gerne vil støtte sig til opslagsværker i håb om at finde en brugsanvisning.

Stein Erik Ulvund har med sine tre bøger givet forældre og andre, som interesserer sig for børn og børns udvikling, et godt udgangspunkt til at forstå, hvad barnet indeholder, hvordan barnet udvikler sig, og hvordan man som forældre kan støtte denne udvikling.

Forfatteren beskriver på en letforståelig måde, hvordan barnet udvikler sig i samspil med sine forældre og nære omgivelser. Samtidig påpeges igen og igen, at der ikke findes nogen opskrift på den perfekte forælder, en brugsanvisning findes således ikke. Derimod har børn brug for masser af omsorg, kærlighed og accept gennem hele opvæksten for at kunne udvikle sig til harmoniske mennesker.

Temaet i den første bog er barnets udvikling og dets relation til omgivelserne, og budskabet er, at alle børn er født positive over for at møde verden og indgå i relationer med deres forældre.

Bogen beskriver milepæle i barnets fysiske, psykiske, sociale og sproglige udvikling, forslag til lege på forskellige alderstrin og giver råd om god nattesøvn.

Barnets samspil med forældrene vejer tungt, og forfatteren lægger ikke skjul på, at forældrene er de vigtigste personer i barnets liv. I samspillet mellem forældre og barn bliver barnets temperament en vigtig brik. Temperamentet udgør en stor del af barnets personlighed. Der er børn, som er rolige og glade, og andre, som er mere aktive og irritable og dermed sværere at tilfredsstille. Forskellen betyder meget for samspillet mellem forældre og børn, og forfatteren får gjort det klart, hvorfor det er uheldigt at kategorisere børn som henholdsvis nemme eller vanskelige.

Forfatteren gør meget ud af at styrke forældrene i deres tro på, at de er gode nok, og at det er tilstrækkeligt at gøre sit bedste.

I den anden bog fokuseres også på forældrene, og myten om at det er de første to år, der er vigtigst, manes i jorden. Der lægges ikke skjul på, at de første år er vigtige, men det skal ikke forlede nogen til at tro, at de efterfølgende år ikke er det. Barnets motoriske udvikling og behov for at bevæge sig er stadig vigtige elementer ligesom barnets sproglige udvikling, men samtidig udvider barnets horisont sig, og andre mennesker får betydning for dets udvikling. Det gælder både de professionelle i daginstitutionerne og familiemedlemmer, som har jævnlig kontakt med barnet.

2-5 års barnet byder på mange udfordringer, og disse udfordringer vokser i takt med, at barnet bliver ældre. Opdragelse, forskel på drenge og piger og legens betydning for barnets udvikling er temaer i denne bog.

Den tredje bog fokuserer på overgangen fra børnehavebarn til skolebarn, en tid, som er udfordrende og spændende for både barnet og forældrene. Barnet udvikler sig i denne periode både fysisk og psykisk, og forældrenes rolle i barnets udvikling er fortsat meget vigtig.

Temaerne er bl.a. barnets udvikling af personlighed, barnets behov for venner, dets evne til at skabe social kapital og barnets forhold til medierne.

Som i de andre to bøger fokuseres der på forældrenes betydning for barnets udvikling og vigtigheden af de voksnes accept af barnets tænkning og måde at begribe verden på. Der er brug for både ris og ros i passende mængder og for forældrenes kærlighed og accept.

Bøgerne er meget strukturerede i deres opbygning, og til hvert kapitel er der oversigtsskemaer, som på en overskuelig måde beskriver kapitlets indhold. Bøgerne er velegnede som opslagsbøger og behøver ikke blive læst i sammenhæng.

Forfatteren giver med bøgerne sin store viden om børn og deres udvikling videre. I en tid hvor forældreskabet ofte er til debat, og nogle fremfører, at andre end forældrene er mindst lige så vigtige som far og mor, er det rart at læse bøger, der i den grad støtter forældrene i deres forældreskab.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune  

Et emne, der tit gås en stor bue uden om 

Marianne Træbing Secher

Sindslidelser og seksualitet

secher.info 2007
149 sider - 176 kr. + moms og forsendelse
Bogen kan bestilles på tlf. 8653 8427

Selvom samfundsudviklingen har skabt større åbenhed om seksuelle problemstillinger, er der stadig en udtalt angst for at bringe emnet på bane i psykiatrien. Dette til trods for at seksualiteten befinder sig helt i bunden af Maslows behovspyramide på linje med sult, tørst og sikkerhed!

I bogen slås til lyd for at skærpe behandlernes opmærksomhed på at turde rumme patienternes problemer vedrørende seksualitet, parforhold eller mangel på samme. Mange fagfolk står tøvende og usikre i forhold til brugernes seksuelle problemer, bl.a. fordi de ikke føler, at deres faglighed slår til, og måske er de heller ikke afklarede omkring deres egen seksualitet.

Formålet med bogen er bl.a. at inspirere fagfolk i såvel behandlings- som socialpsykiatrien til at sætte emnet på dagsordenen og debattere, hvordan de forholder sig til seksualitet og seksuelle vanskeligheder blandt brugere og patienter. Egentlig er arbejdet med at afdække de seksuelle problemområder ikke anderledes end arbejdet med at afdække andre områder. De metoder og teorier, der anvendes i forvejen for at yde en jeg-styrkende pleje, er glimrende værktøjer, også når seksualiteten medtænkes som et element i identitetsopbygningen og som en faktor, man må forholde sig til.

I bogen sættes fokus på spørgsmålet: Hvad sker der med seksualiteten, når man får en sindslidelse, og hvad kan personalet gøre for at hjælpe og støtte" Svaret er ikke entydigt, for der er store individuelle forskelle, men vejledning, lydhørhed, rummelighed og en parathed til at tænke i utraditionelle løsninger er nogle af kodeordene.

Nærværende udgave, som er fra 2007 og ikke som fejlagtigt anført i bogen fra 2006, er en redigeret udgave, som er udvidet med et afsnit om overgreb. Nyere undersøgelser peger på, at rigtig mange mennesker med psykiske lidelser har været udsat for seksuelle overgreb eller krænkelser som børn. Det giver stof til eftertanke, når man tænker på, hvad den slags erfaringer i bagagen betyder for eksempelvis et menneske, der bliver bæltefikseret eller på andre måder fastholdt. Men hvor tit bliver der talt med den pågældende om det"

Forfatteren stiller undervejs nogle direkte spørgsmål til drøftelse og refleksion, f.eks. hvad kommer først: Sindslidelsen og den heraf manglende nærhed, kærlighed og tillid, eller er det manglen på samme, som fører til sindslidelsen"

Bogen indeholder mange cases, som i flere tilfælde er skrevet af brugerne selv. Det er derfor også en bog, som henvender sig til brugere, i håb om at nogle måske kan finde nye veje og handlemuligheder ved at kunne nikke genkendende til historierne.

Forfatteren er pædagog, psykoterapeut, seksualvejleder og bevægelsesterapeut. Hun har således flere strenge at spille på i sin tilgang til emnet. Hun har flere års erfaring inden for socialpsykiatrien. Jeg finder bestemt bogens indhold relevant for alle, der arbejder med mennesker med sindslidelser. Ikke mindst i behandlingspsykiatrien, hvor det er et emne, der tit gås en stor bue uden om. Og måske spiller det en meget større rolle, end vi er klar over eller tør erkende. Vi ved jo bl.a., at mange patienter, som ophører med at tage deres medicin, gør det pga. bivirkninger, der berører seksualiteten. Og hvordan griber vi så lige det an" Bogen kan være det lille spark, der skal til for at turde sætte seksualiteten på dagsordenen.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, ansat i Distriktspsykiatrien i Virum  

Et lidt vel amerikansk indlæg i debatten

Maggie Mamen

Forkælede børn

Akademisk Forlag 2007
192 sider - 249 kr.

At forældre ønsker det bedste for deres børn, er ikke noget nyt. Vi vil gerne have, at vores børn skal være glade og veltilpasse, men for nogle bliver ønsket om at give deres barn en let tilværelse desværre til en masse besvær, frem for det, der var meningen.

Forfatteren hævder, at vi i vores velstående samfund er gået fra en voksenstyret opdragelse til en børnecentreret opdragelse, hvor vi prøver at købe vores børn for at undgå, at de oplever ubehag og frustration over manglende behovsopfyldelse. Denne forkælelse bekymrer forfatteren, som er psykolog. Hun ønsker bestemt ikke, at vi skal tilbage til "de gode gamle dage," som ikke altid var så gode endda, men hun argumenterer for, at vi som forældre skal turde stå fast, turde være dem, der bestemmer og give vores børn nogle gode rammer.

Hvis børn vokser op uden at udvikle den indre modstandskraft, som skal hjælpe dem gennem tilværelsen, risikerer vi, at de bliver triste, socialt utilpassede og krævende individer, som er en belastning for dem selv og deres omgivelser. Forfatteren hævder, at børn, som vokser op overbeskyttede og med ret til at få alle deres behov opfyldt, risikerer at udvikle sig til deprimerede voksne.

Som voksne skal vi støtte børnene i at udvikle mestringsstrategier, som giver dem mulighed for at stå på egne ben senere i livet. Disse mestringsstrategier udvikles ikke, hvis børnene aldrig oplever forhindringer eller besværligheder med dertilhørende frustrationer. Derfor skal vi som forældre også kunne rumme vores børn, når noget går dem imod. Forfatteren hævder, at det er de voksnes dårlige samvittighed og manglende tid, der sammen med stigende velstand skaber problemerne med overforkælede børn.

Bogen har mange gode forslag til forældrene om, hvordan det er muligt at stå ved sit ansvar og være så tydelig, at børnene forstår, at det er de voksne, der sætter dagsordenen. De voksne skal turde stå fast på deres meninger og have det nødvendige mod til at gå forrest i børnenes opdragelse. Forældrene skal turde være autoriteter, uden at de bliver autoritære. Det lyder måske lidt gammeldags, men det korte af det lange er, at forkælelse ikke fører til gladere børn, snarere tværtimod.

Selvom bogen af og til virker lidt vel amerikansk, er der ingen tvivl om, at vi også ser tendenserne til forkælede og overbeskyttede børn herhjemme, og som sådan er det altid godt med indlæg i debatten.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune