Boganmeldelser

Fejldisponeret skrabsammen  

Poul Riis og Jes Gerlach (red.)
Ældre og psykisk sygdom - forebyggelse, behandling og omsorg
PsykiatriFonden og ÆldreForum 2009
220 sider - 190,00 kr.

"Kamp må der til, skal livet gro" er mit motto. Uden det var jeg aldrig kommet igennem denne bog. Desværre har kampen været forgæves. Udgangspunktet var det bedst tænkelige. Jeg havde fået nys om, at bogen ville udkomme, og set frem til at læse den og øge min viden. Emnet er nemlig sparsomt belyst, og psykisk sygdom belaster mange ældre mennesker, deres pårørende og de professionelle fagpersoner.

Bogen indledes med et digt af Benny Andersen skrevet særligt til denne bog. En vis uro meldte sig under læsningen af Benny Andersens ord. Digtet har titlen "Gammel" og afsluttes:

Det siges at man ender med
at gå i barndom
det glæder jeg mig til for jeg havde en lykkelig barndom!
Men rent kronologisk set må jeg forinden
gå i ungdom
min anden ungdom
jeg kan næsten ikke vente!
Oh, at være en gamling en jubelolding som mig
Tjuhej!

Ældre mennesker med psykisk sygdom er hovedsagelig belastet af demens, depression og en høj selvmordsrate: Demens svækker hjernens hukommelse, tænkeevne, følelsesliv og personlighed. Depression er et af den vestlige verdens allerstørste helbredsproblemer. Ældre over 65 år er den gruppe i den danske befolkning, der hyppigst begår selvmord. Hvor meget tjuhej er der over det"

Som læser bliver man temmelig forvirret over Benny Andersens indledning, og jeg forestiller mig, at han ikke er blevet tilstrækkelig briefet om emnet. Bogen er en tværfaglig antologi med bidrag fra mange forskellige fagpersoner. Desværre kniber det også for flere af bogens andre bidragydere at holde fokus.

Min undren forstærkes allerede i bogens første kapitel, der handler om det lange liv, der for et stigende antal danskere kommer op på 100 år. På mere end 20 sider belyses mange aspekter ved at opnå høj alder, desværre uden at fokusere på de 100-åriges psykiske sårbarhed. Uroen bliver til irritation efter nogle afsnit om hjernens funktion og vedligeholdelse, hvor en biskop skriver om sin fars død. Under overskriften "Det gode liv og den svære død - om at sige verden ret farvel" fortæller hun om faderens hasteindlæggelse og død efter en blodprop i hjertet. Det ville have været mere interessant at læse om åndelig kontakt og omsorg for psykisk syge ældre.

Min irritation blev til fortvivlelse, inden jeg nåede afslutningen. Bogen er i den grad fejldisponeret og fyldt med irrelevant stof, som giver en fornemmelse af skrabsammen. Bogen er inddelt i tre afsnit, den første del har overskriften: Det eksistentielle. Altså spørgsmål, som ingen af os kommer uden om. Hvem er jeg" Hvad er meningen med livet" Hvorfor er lidelsen en del af mit liv" At der i denne del er indsat kapitler om hjernens funktion og vedligeholdelse, øger forvirringen.

De få afsnit i bogen, der rammer emnet ældre og psykisk sygdom (dvs. demens, depression og selvmord), kan i flere tilfælde læses i tidligere udkomne fagbøger.

Et lille lys i mørket: bogen er elegant sat op, grafikeren har anstrengt sig! Ind imellem afsnittene er der indsat velvalgte helsides fotografier med nerve og kvalitet.

Af Jorit Tellervo, projektmedarbejder, Palliativt Videncenter.

Den relationelle behandling er underprioriteret

Trond F. Aarre, Petter Bugge og Siv Iren Juklestad

Psykiatri for helsefag

Fagbokforlaget 2009
262 sider - 389 kr.

En lærebog i psykiatri til uddannelse af personale, der skal arbejde på psykiatriske afdelinger eller i de kommunale psykiatriske tilbud. Bogen er en kundskabsbaseret fremstilling af den viden, der findes inden for det psykiatriske fagområde.

Den indeholder grundig dokumentation med resultater og konklusioner fra videnskabelige bøger og artikler. Det gælder ætiologi, symptomer, prognoser og de behandlingstiltag, der beskrives. Det fremgår, at det har været et stort arbejde at samle og vælge i det store baggrundsmateriale. Forfatterne skriver da også, at meget er valgt fra. Det viser sig ved, at dele af psykiatrien ikke har særlig meget plads.

Bogen skal bruges som indføring i psykiatrien. Det er tydeligt, at forfatterne ønsker, at bogen skal kunne bruges af alle faggrupper, og det har fordele og ulemper. Fordelen er, at bogen giver interesse for faget og lyst til at fordybe sig yderligere. Ulempen er, at alle skal kunne være med, dermed er der fare for, at overliggeren sættes for lavt.

Bogen gennemgår de velkendte psykiatriske hovedkategorier grundigt. Det er dog tydeligt, at forfatterne har udgangspunkt i de lægefaglige discipliner med fokus på naturvidenskab. Det kommer frem i dokumentationen for ætiologi, behandling og prognoser, hvor mange resultater er hentet i artikler, der bunder i statistiske undersøgelser. Man forsøger f.eks. at vægte den medikamentelle og den psykoterapeutiske behandling lige, men vægtningen falder ud til den medicinske behandlings fordel. Det største problem er imidlertid, at bogen ikke levner megen plads til den relationelle og miljøterapeutiske behandling. Det er ringe, at forfatterne tilsyneladende har så svært ved at referere videnskabelige artikler og hermed evidens for den relationelle og miljøterapeutiske effekt i behandlingen. Manglen giver indtryk af, at denne viden tilsyneladende er mere eller mindre fraværende. I en bog som denne, der fremlægger evidens og erfaring, fremstår den daglige kontakt og relationen med patienterne uden krystalklare mål og midler, på trods af at den udgør størstedelen af den kontakt, patienterne har med personalet.

Bogen er godt skrevet og krydret med korte patientfortællinger, der underbygger den viden og erfaring, der argumenteres for. Der er et fremragende afsnit om medicinens virkninger og bivirkninger, der kræver anatomisk og fysiologisk forhåndsviden. Men medicinens virkning og bivirkninger er forklaret pædagogisk. Der er ligeledes dybdegående beskrivelser af personlighedsforstyrrelser, selvskadning og selvmord. Denne del er meget vigtig, da disse grupper fremdeles optager mere og mere plads i psykiatrien.

Til gengæld savner jeg et afsnit om retspsykiatrien. Denne del af psykiatrien optager en større og større del af de psykiatriske ressourcer. Der er i høj grad behov for forståelse af forebyggelse og behandling i denne del af psykiatrien.

Bogen kan anbefales for dens videnskabelige og meget grundige behandling af stoffet.

Af Jørgen Bendsen, psykiatrisk sygeplejerske (MI).

Godbidder for en udviklingssulten sundhedsplejerske

Karen Wistoft

Sundhedspædagogik -- viden og værdier

Hans Reitzels Forlag 2009
254 sider - 298 kr.

"Sundhedspædagogik handler om at skabe rammer for læring, der baner vejen for et sundere og bedre liv." Således indleder Karen Wis­toft sin bog om sundhedspædagogik, viden og værdier. Bogens grundlæggende ide er en videns- og værdireflekteret sundhedspædagogik som tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen beskriver, hvordan et komplekst sundhedsområde rummer konfliktende interesser og forventninger og nævner eksempler på, hvordan sundhedspædagogisk viden produceres, dels som sundhedspædagogisk udviklingsarbejde, dels som empirisk pædagogisk forskning. Forfatteren præsenterer en værdiafklaringsmodel, som kan udfordre sundhedsbegrebet til værdirefleksion.

Sundhedspersonale oplever ofte at stå i en konflikt imellem samfundets forventninger om forebyggelse og behandling og egne værdier om deltagelse, engagement, tillid og omsorg som det centrale. Sundhedskampagner er et eksempel. Forestillingen bag kampagnerne er, at er man bare god nok til at motivere, kan det lade sig gøre at ændre et andet menneskes motiver. Målet er givet på forhånd og defineret af andre end den målgruppe, kampagnen retter sig imod. Er målet, siger Karen Wistoft, at mennesket skal udvikle egne visioner om et sundt liv og sunde levevilkår og udvikle kompetencer til at handle i overensstemmelse hermed, er det en forudsætning, at ideen om overvågning, styring og kontrol opgives til fordel for faglighed og pædagogisk kompetence. Sundhedsfremme er deltagelse i sundhed. Forebyggelse kan kun ske der, hvor mennesket selv har taget beslutning om, at der er risici, det vil undgå. En af betingelserne for at arbejde pædagogisk med forebyggelse og sundhedsfremme er at gå i dialog.

"En pædagogisk dialog er en særlig samtale, hvis hensigt ikke er at forsvare et synspunkt, men at undersøge. Ikke at overtale, men at udforske. Ikke at søge at få ret, men at undersøge og afklare viden og værdier i fællesskab."

En særligt udfordrende gruppe for sundhedspædagogikken er de unge, som lever her og nu og ikke har lyst til at forholde sig til, at de eventuelt kan blive syge engang.

I bogen gives eksempler på sundhedspædagogiske udviklingsarbejder, som f.eks. et projekt med "runde" børn og det fireårige udviklingsprojekt i skolesundhedsplejen i Københavns Kommune, som mange sundhedsplejersker i landet har fulgt. Karen Wistoft beskriver meget konkret en model, som kan bruges i udviklingen af sundhedspædagogiske metoder og strategier. Der er i det hele taget mange godbidder for en udviklingssulten sundhedsplejerske, og stoffet er fortættet, så det har været vanskeligt at udvælge, hvilke afsnit der skulle fremhæves for at yde bogen fuld retfærdighed. Derfor vil jeg kort og godt slutte med at sige, at Karen Wistoft med denne bog giver sundhedspersonale en kvalificeret mulighed for at forholde sig refleksivt til sin pædagogiske praksis, og det værdigrundlag den bygger på.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune. 

Dagligdagen som undervisningsarena

Anne Vibeke Fleischer

Set med børns øjne -- om menneskeforståelse

Dansk Psykologisk Forlag 2009
180 sider - 288 kr.

"Alle børn, med ganske få undtagelser, har social interesse, men børn med udviklingsforstyrrelser har ofte en mangelfuld social kompetence. De vil gerne være venner og kærester, men de forstår ikke andres følelser og knap nok egne."

Således indledes denne bog, som har forældre, pædagoger og lærere til børn med ADHD, autisme, mentalretardering eller omsorgssvigt som målgruppe. Børn uden disse vanskeligheder lærer at genkende egne følelser og at indleve sig i andres ved at være sammen med deres familie, børn og voksne i vuggestue, børnehave og skole. Børn med relationsforstyrrelser får ikke på samme måde udviklet denne evne, som er forudsætningen for at kunne få venner og begå sig i et fællesskab uden ustandselig at ryge ind i konflikter og få nederlag. Bogen præsenterer en metode til, hvordan børn med relationelle vanskeligheder kan lære at udvikle en forståelse af det svære og uhåndgribelige begreb: Følelser. Der loves ikke mirakler, men udgangspunktet er, at børn kan udvikle sig og lære.

"Når man skal lære at styre et skib, så foregår undervisningen helst ikke i en orkan. I en orkan søger man nødhavn eller sætter båden op på stranden. Kursus i vind, vejr, kompas og søfartsregler foregår bedst i stille vejr."

Det stille vejr er i dagligdags situationer med dagligdagen som basis. Børnene skal undervises målrettet og systematisk. Da dagligdagen er undervisningslokalet, er forældrenes indsats den vigtigste. Bogen er fyldt med tegninger, da tegninger kan bruges til at få overblik over en kaotisk og uforståelig situation og gøre den håndgribelig og overskuelig. Ord kan være flygtige lige som følelserne. Derfor skal der arbejdes systematisk med sproget for det følelsesmæssige og sociale område.

Bogen lever op til sin egen anbefaling om systematik. Man bliver med sikker hånd ledt igennem fra første til sidste side. Sproget er let tilgængeligt, eksempler og illustrationer serveres med rund hånd. Nogle forældre vil have brug for lidt assistance fra deres barns lærer eller pædagog for at få det fulde udbytte, et vilkår, som vil være uomgængeligt, når målgruppen spænder fra specialiserede fagpersoner til lægmænd.

Har denne bog interesse for sundhedsplejersker" Tjah, bom-bom ... Der er ikke mange sundhedsplejersker, som direkte har brug for den viden, bogen formidler, men indirekte er det et godt kort at spille ud som en anbefaling til de forældre, pædagoger og lærere, vi kommer i berøring med, når vi møder børn med relationsforstyrrelser.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Tidssvarende revision, men lokalsamfundet mangler

Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind og Bjarne Bruun Jensen (red.)

Forebyggende sundhedsarbejde 5. udgave

Forlaget Munksgaard Danmark 2009
444 sider - 398 kr.

Igennem 20 år har denne lærebog været udgivet, og den kommer nu på ny pga. den rivende udvikling på området - og med flere væsentlige ændringer. Samfundsudvikling, sundhedslov og kommunalreformen i 2007 har gjort sit til, at en revideret udgave har været nødvendig. Bruun Jensen er trådt til i redaktionen, hvilket bl.a. har betydet flere kapitler om det pædagogiske område.

I Kamper-Jørgensens udmærkede indledende gennemgang af forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber afspejler udviklingen sig også. Gennemgangen er tidssvarende og med angivelse af årstal for begrebernes opståen, og der gives eksempler på anvendelse, hvilket giver en god dybde i disse tider, hvor sundhedsfremme og forebyggelse ofte bliver brugt som indholdsløse besværgelser.

De tre hjørner i det forebyggende sundhedsarbejde beskriver Kamper-Jørgensen meget sympatisk som: "Glade, sunde og trygge levevilkår." Som en del af baggrundsafsnittet bidrager Bobby Zachariae med et kapitel om livskvalitet.

Livskvalitet er også blevet et buzzord, men i denne fremstilling bliver livskvalitet uddybet og anskuet fra flere vinkler som objektive livsvilkår, subjektiv tilfredshed med livet, og der gives eksempler på redskaber til måling af livskvalitet. Forfatteren beskriver, hvordan livskvalitet kan danne beslutningsgrundlag, og hvilke kvalitetskrav der bør stilles hertil. I afsnittet om analyse og teori er der kendte kapitler og nogle nye.

De kendte, som Due og Holsteins kapitel om sundhedsadfærd, er skrevet op til dato med nye referencer, men stadig med gennemgang af de meget anvendte modeller som Banduras "Social Learning Theory," "Health Belief"-modellen, "Stages of Change"-modellen og "Precede - Proceed"-modellen. Didrichsen har skrevet et nyere kapitel om social ulighed i sundhed, årsager, analyser og indsatser.

De to perspektiver på social ulighed i sundhed gennemgås indledningsvis. Det ene perspektiv handler om, at der fra høj til lav findes en social gradient af stigende sygelighed og dødelighed. Det andet perspektiv handler om socialt udsatte grupper, der lever under stærkt belastede sociale forhold. De to perspektiver komplementerer, ifølge forfatteren, hinanden, hvilket følges op igennem kapitlet.

Holstein har skrevet om social kapital, forebyggelse og sundhed, hvilket også er en gevinst for denne nye udgave, kapitlet krydres med relevante eksempler fra det virkelige liv. I afsnittet om arbejdsmetoder i forebyggende sundhedsarbejde kommer Bruun Jensen igen, og her, som i de foregående afsnit, er der kendte og nye kapitler. Et kapitel, der godt kunne være pudset af med flere internationale eksempler og referencer, er det, der handler om forebyggelse gennem lokalsamfundsændringer. Dette væsentlige hjørne i det forebyggende sundhedsarbejde får stadigvæk en stedmoderlig behandling.

Af Marianne Mahler, MPH, sygeplejefaglig konsulent, Indre By Østerbro. 

Det er værst for enkemændene

Eva Bonde Nielsen og Merete Platz

Fra to til en - livet efter den andens død

Videnscenter på Ældre­området 2008
125 sider - 125 kr.

Hvordan former livet sig efter ægtefællens død" Bliver man uundgåeligt ensom" Hvordan påvirker tabet ens fysiske, psykiske og sociale liv"

At miste en ægtefælle er en naturlig del af livet, specielt for kvinder, og ofte en stressfuld livsbegivenhed. Tab af ægtefælle kan udvikle sig til én af de mest belastende begivenheder, et menneske kan opleve. To forskere fra Videnscenter på Ældreområdet står bag denne bog, der belyser spørgsmålene gennem en kortlægning af ældre menneskers liv før og efter tab af ægtefælle.

En stor del af de i undersøgelsen adspurgte ældre skifter bolig efter tab af ægtefælle. Sammenlignet med alle andre er flyttehyppigheden dobbelt så høj. Kontakten med børnene ændres sjældent. Enkelte får en øget kontakt. Få oplever en mindre kontakt. Vennekredsen hos de adspurgte ældre er ofte intakt, og mange dyrker kontakten med venner mere, end da ægtefællen levede. Flere aleneblevne begynder at komme i ældreklub og gør det hyppigere end andre ældre. De er også mere vedholdende, så de dropper ikke de aktiviteter, de har dyrket før, og dyrker ofte flere aktiviteter, end de gjorde før. De ældre i undersøgelsen har ikke oplevet, at deres eget gode helbred forsvinder efter tab af ægtefællen.

Er den udvalgte gruppe ældre repræsentativ for gruppen af aleneblevne" Undervejs i bogen dukker den tanke op. Er der tale om en gruppe ressourcestærke ældre, som har fundet overskud til at deltage i et interview og besvare spørgeskema" Det er uklart, hvem de aleneblevne er, og derfor bliver det svært at sammenligne dem med fund i andre undersøgelser. Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet peger på, at en stor del enker og enkemænd lider af PTSD efter tab af ægtefælle. Ikke kun i de første måneder efter tabet, men en fjerdedel også et halvt år efter ægtefællens død. Samtidig sker de fleste selvmord blandt ældre mennesker. Særligt ældre mænd har en meget høj selvmordsrate. Selvmordsrisikoen blandt ældre enkemænd er 5-6 gange højere end hos gifte mænd det første år efter ægtefællens død.

Bogens sidste kapitler omhandler de adspurgtes psykiske velbefindende og grad af ensomhed. Forfatterne konkluderer, at det er slemt for nogle kvinder at blive alene, men værst ser det ud for enkemændene. De savner i højere grad end kvinder det følelsesmæssige forhold til ægtefællen. Samtidig er mændene mere ensomme, nedtrykte og deprimerede. Mændene gør ikke brug af de muligheder, de har, for støtte i deres nære sociale netværk. Ca. 40 pct. af de aleneblevne fortæller, at de ofte eller af og til er uønsket alene. De forebyggende tiltag bør således have særlig fokus på de aleneblevne mænd.

Bogen har en række anbefalinger til den gruppe af aleneblevne, der har særligt behov for støtte og hjælp.

En lille relevant bog om et stort emne, der ikke er skrevet meget om.

Af Jorit Tellervo, projektmedarbejder, Palliativt Videncenter.