5 faglige minutter: De uens sygeplejersker

Jeg hører til den generation, der havde mor med til afslutning på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Og mens solen skinnede, og de nyudklækkede ledere, sundhedsplejersker og undervisere gik hver til sit, sundhedsplejerskerne med hat på, undrede min mor sig lidt over sygeplejerskers selvforståelse, som den kom til udtryk i den række taler, hun netop havde lagt øre til. "Man skulle tro, I var den vigtigste faggruppe i verden," sagde hun stilfærdigt og uden malice.

Og hun havde ret. Alle sygeplejersker er faglige med stort F, hvis man spørger i egne rækker. Men skindet kan lejlighedsvis bedrage.

For to dage siden ringede så en sygeplejestuderende på 36 år. Hun havde en fortid i det private, som hun udtrykte det, og var nu i gang med sit bachelorprojekt. "Og i det private blev vi målt, vejet og vurderet hele tiden. Når man er uddannet sygeplejerske, så kan man være i fred resten af sit arbejdsliv," undrede hun sig højlydt.

Har hun ret?

"Sygeplejersken skal i sit arbejde sikre, at hendes faglige viden er ført ajour, og medvirke til udvikling af faget. For at sikre, at sygeplejersker til enhver tid kan udøve en kvalificeret pleje, er det en forudsætning, at den enkelte sygeplejerske til stadighed følger med i den faglige udvikling." Sådan lød det i de Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 1992. I den nye udgave af retningslinjerne fra 2004 har teksten fået en blødere formulering:

"Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed," hedder det under sygeplejersken og professionen.

Hvad enten man foretrækker den ene eller den anden formulering, så efterlever sygeplejersker dette bud meget forskelligt.

ygtige Ditte på intensiv afdeling har allerede en specialuddannelse i hus, hun ved, hvad hun gør, hun ved, hvornår hun skal tale med de pårørende, og hun ved, hvornår hun skal tie stille. Hendes sikkerhed er bemærkelsesværdig, og de pårørende ser det. Ditte har kurs mod en masteruddannelse i klinisk sygepleje inden for de næste par år trods sine kun 31 år.

Ditte har siden studietiden været optaget af palliativ sygepleje, og hun er medlem af fagligt selskab for anæstesi-, intensiv- og opvågningssygeplejersker.

Uengagerede Ulla melder altid afbud til temadage og kurser, for hun har ganske enkelt ikke lyst til at bruge tid på den slags, og skulle der være et spændende arrangement om aftenen, deltager Ulla ikke. "I fritiden"" siger hun med løftede øjenbryn.

Ulla er på deltid, ansat i et ambulatorium og meget glad for manden, som er bedre uddannet, end hun er. Sammen har de to lyserøde piger. Ulla ringer til sin mand mellem fem og syv gange om dagen, hun er ofte på nettet for at finde børnetøj, og faget har ikke interesseret hende voldsomt, siden hun blev færdiguddannet. Hun kan det, hun skal kunne for at arbejde i et ambulatorium, mener hun.

Sygeplejersker er uens, og der er rigtig langt mellem Ditte og Ulla. Den karriereorienterede livsform strides med lønarbejderlivsformen i form af to helt forskellige tilgange til fag og karriere. De uens sygeplejersker er ikke et fænomen, vi ofrer megen opmærksomhed i sygeplejen, og et etikpoliti, som sørger for, at de sygeplejeetiske retningslinjer bliver fulgt til punkt og prikke, har aldrig været under overvejelse. Men med motivation, et mildt pres og gode tilbud kan Ulla få et rigere og interessantere fagligt liv. Ulla skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed. Hun skal pleje sin sygeplejefaglighed. Alt andet vil være utroværdigt.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.