Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Kunst lærer os nærvær

”Man kan sige, at vi ved at møde kunst træner vores evne til nærvær.”

Sygeplejersken 2009 nr. 7, s. 58

Af:

Connie Timmermann, sygeplejerske, cand.cur.

Sygeplejersken kan se det i øjnene på de pårørende. Hun fornemmer et behov. Hun kan aflæse desperationen og afmagten i deres kropssprog og ansigter. Hun handler på det. Sørger fra morgenstunden for, at patient og pårørende kommer på en enestue. Hun ved, familien har brug for ro omkring sig.

Hvordan lærer en sygeplejerske at aflæse andre mennesker - patient og pårørende" Hvordan lærer hun at tyde situationer og finde frem til, præcis hvad der er brug for i en situation, så den bedst mulige sygepleje kan ydes"

Hvis jeg nu siger kunst. Hvis jeg nu henleder dine tanker på et digt, der har rørt dig. En bog eller novelle, der har grebet dig. Et maleri eller et stykke musik, der har ramt dig. Vi kan rammes af kunst. Lige i hjertet og i følelserne. Der åbnes op. Vi rives med. Vi kan se og opfatte situationer fra andre synsvinkler.

Nærvær er nøgleordet. Engagement er ledetråden. Følelsen fører os derhen. Den rationelle erkendelse tager imod. Kom indenfor. Lad mig se på dig. Aha - vent lidt, du behøver ikke sige noget ... Jeg er med. Er du med"

Der sker noget, når mennesker møder kunst. Vores sind og bevidsthed åbner sig. Man kan sige, at vi ved at møde kunst træner vores evne til nærvær. Til indlevelse og åbenhed mod det, kunsten søger at udtrykke. Er vi ikke i stand til at åbne os i mødet med kunst, kan vi ikke modtage og forstå budskabet. Vi forstår ikke, hvad det måtte dreje sig om.

Kunst er som en nøgle, der sættes i vores hjerter. Når den drejes, og vi åbner døren, kan vi se. Vi genkender, lytter og mærker.

Sammen med evidensen, forskningen og teorien er nærvær, åbenhed og evnen til at bruge sanserne uundværlige kompetencer i sygeplejen. For der er ingen tvivl om, at kliniske retningslinjer og forskningsbaseret viden er med til at sikre den bedst mulige sygepleje og patientforløb. Men samtidig er det helt afgørende, hvordan mennesker mødes.

Totalt nærvær og fokus på den patient eller pårørende, sygeplejersken står over for, kan gøre en stor forskel, selv om tiden er knap, når der skal findes frem til, hvad der vil være det rigtige at sige og gøre i en situation.

I de fem minutter, hvor sygeplejersken virkelig lytter med alle sanser, er muligheden for at kunne tyde og aflæse en situation, skabe større tryghed og afklare patient eller pårørendes behov, langt større end på en halv times fortravlet tilstedeværelse.

Sygeplejersker må evne at være nærværende. Være helt til stede, også selv om der er meget, der skal prioriteres i en travl hverdag. Vi kender alle notesblokken med de mange gøremål, der venter på et "flueben".

Men vi kender også alle følelsen af, at her nytter det vist ikke at åbne sig op og fortælle, hvordan man har det, og hvad man har behov for - for der er slet ingen, der lytter. Ingen, der mærker, hvem man er, og hvad man har behov for.

Brugen af f.eks. digte, litteratur eller et maleri i undervisning af studerende eller uddannet personale kan være med til at udvikle evnen til nærvær, empati og brugen af sanserne. Desuden kan kunsten inddrages til refleksion over et givent tema eller til at belyse og indfange måder at opleve situationer på. Situationer, hvor døden kommer tæt på, hvor angsten og magtesløsheden tager over, eller hvor håbet spirer på trods. Som et supplement til evidensen gør kunsten sygepleje til kunstudøvelse.

Kunst kan synes som ophøjet, snobbet eller måske noget, man ikke har tid til at gå op i. Men det er skabt af nogen, der har noget på hjerte. Nogen, der vil udtrykke noget. Og det, der kræves for at forstå kunst, er, at vi er nærværende og åbne. At vi lytter og mærker efter ... det kræver bare fem minutters absolut nærvær og fokus.

Connie Timmermann er 36 år, uddannet sygeplejerske ved Vejle Sygeplejeskole 1997 og cand.cur. 2007 ved Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab.  

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.