Høj livskvalitet på demensplejehjemmet

Mens Else Andersen stadig havde en del sprog tilbage, forklarede hun, at "vinden ligesom blæste alt det dårlige væk," og i år er det for første gang lykkedes at undgå den vinterdepression og antidepressive medicin, som ellers har fulgt hende lige siden, at hun fik Alzheimers sygdom. Foto: Kissen Møller Hansen.

Vera Nielsen er ikke meget for at bytte "Lille Knud" ud med millionbøf. Først skal demensdukken nusses og trøstes, og da den endelig er puttet ned ved siden af hende, er der Hundi - en stor tøjhund, som også skal være med.

"Det tager 20-30 minutter for Vera at spise, men den tid er der også sat af til det," fortæller Else Marie Rasmussen. Hun er eneste sygeplejerske på Boller Slot ved Horsens, der har 17 plejehjemspladser. De tre er reserveret til frontotemporaldemente, men der er ofte flere. Over halvdelen af beboerne er blevet overflyttet fra andre demensplejehjem, som ikke længere kunne have dem, og de skal enten være udadreagerende eller ambulerende for at få plads.

"Vi ser de pårørende som noget ubetinget positivt. De kommer jo og besøger vores beboere og giver dem en dejlig oplevelse. Og det gør det lettere for os at pleje vedkommende," forklarer Else Marie Rasmussen.

"Normeringen passer her. Det hører du vist ikke ret mange steder i plejesektoren i dag, og det er med til at give en enorm arbejdsglæde," forklarer Else Marie Rasmussen.

Plejehjemslederen er uddannet socialpædagog, og det afspejler sig i hele plejen.

"Vi arbejder ud fra Maslows behovspyramide. Det er en selvfølge, at bunden i pyramiden, alt det pleje- og behandlingsmæssige, er i orden. Derefter prøver vi hele tiden at se, hvor højt vi kan komme op i pyramiden for hver enkelt beboer. Det er der, det spændende arbejde ligger," siger Else Marie Rasmussen.

Personalet på Boller Slot laver bl.a. videooptagelser af svære plejesituationer, som bagefter bliver analyseret efter Marte Meo-metoden. Som med Børge Christensen, som lider af apraksi og kunne være svær at få ud af sin seng.

"Ved at kigge optagelserne igennem, fandt vi ud af, at hvis vi klappede på sengekanten, så kunne han bedre orientere sig, og vi fik en glad Børge op at sidde på sengekanten. I stedet for en vred Børge, som evt. skulle sederes med medicin," forklarer Else Marie Rasmussen.

Vera er den ene af de tre beboere, som hun har ansvaret for i dag. I modsætning til resten af plejepersonalet har Else Marie Rasmussen nemlig forskellige beboere hver dag. En del af hendes arbejde er nemlig at lave en individuel plejeplan for hver beboer sammen med de pårørende og de to kontaktpersoner, hver beboer får blandt personalet. Plejeplanen skal finde frem til den bedst mulige hverdag for den enkelte beboer
og sikre kontinuiteten i den daglige omsorg.

"Det kan godt være, at nogle ansatte ikke synes, det er en god idé, at Else skal sove til middag udenfor på terrassen året rundt. Men i plejeplanen har vi fundet frem til, at det er den bedste løsning for hende, og så er det bare sådan," forklarer Else Marie Rasmussen.

Hvad skal man kunne som sygeplejerske for at arbejde her?

"Jeg synes, at tålmodighed og nysgerrigheden på mennesket er det vigtigste, når man arbejder med demente. At vi hele tiden sætter mennesket først.