Sygeplejersken
Observationsskemaer giver godt overblik
Nyindlagte patienter i Region Sjællands Sygehus Syd får målt vitale værdier mindst tre gange det første døgn. Det giver et rigtig godt overblik, synes sygeplejerskerne i Akut Modtageafsnit i Nykøbing Falster.
Sygeplejersken 2010 nr. 18, s. 32-33
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
En gruppeleder i AMA har mange løse ender at få styr på. Sygeplejerske Christina Ørsted i kontakt med apoteket om epilepsimedicin. Foto: Søren Svendsen
”Kan du huske, hvad du får af medicin, Henning?” spørger sygeplejerske Christina Ørsted den ældre mand, der sidder ved morgenmaden på stue 2 i den akutte modtageafdeling i Nykøbing Falster.
Han blev indlagt med respirationsbesvær dagen i forvejen, og mens hun snakker med ham om medicinen, som han har godt rede på, er hun meget opmærksom på hele hans fremtræden. Hans observationsskema, som hun kiggede på ved dagvagtens begyndelse, viser, at flere værdier lå uden for normalområdet, da de blev målt samme morgen.
Pulsen var lidt høj, iltmætningen under normal, i alt en risikoscore på 3, og så lyder retningslinjen for Region Sjællands Sygehus Syd, at plejepersonalet skal aftale videre monitorering med den vagthavende læge.
”Men han er kronisk KOL-patient, og han blev også indlagt med en score på 3,” forklarer Christina Ørsted.
Hans appetit fejler ikke noget. Hun konstaterer også, at hudfarven er normal, og han har hverken åndenød eller lyde på respirationen. Så da akutlæge Niels Lundén har set ham, og røntgen af thorax ikke har vist noget, bliver de hurtigt enige om, at han kan gå hjem, som han gerne vil.
Hver morgen kommer et hold fysio- og ergoterapeuter for at
vurdere AMA’s patienter. Foto: Søren Svendsen
Som alle sengeafdelinger i Region Sjællands Sygehus Syd måler den akutte modtageafdeling AMA i Nykøbing Falster patienternes værdier mindst tre gange i det første indlæggelsesdøgn.
Værdierne bliver noteret på et BOS-skema (basalt observationsskema), hvor farvekoder fortæller, når patienterne ligger uden for normalværdierne. Afvigelserne bliver risikoscoret med 1, 2 eller 3 point, og der er retningslinjer for, hvordan personalet skal handle, når patienten scorer mere end 0. I en akut modtageafdeling er observationsskemaerne et rigtig godt redskab, synes Christina Ørsted.
”Vi har lige lavet en spørgeskemaundersøgelse, og 89 pct. synes, at de giver et bedre overblik. De kan ikke stå alene, men de er et værdifuldt supplement til det kliniske blik. Observationsskemaerne betyder også, at vi alle taler samme sprog. Det er let for en læge at forholde sig til det, når vi ringer og fortæller, at en patient er gået fra BOS 2 til BOS 6, og vi så redegør for, hvad vi har observeret og målt, og hvad vi ønsker.”
Der er den ulempe ved skemaerne, at det tager tid at måle respirationsfrekvens, iltmætning, temperatur, blodtryk, puls og bevidsthedsniveau tre gange i døgnet. Hvis en patient er oppegående og selvhjulpen, er det måske ikke altid relevant. Men til gengæld betyder den systematiske observation, at man indimellem opdager et højt blodsukker eller et blodtryk, som man ellers ikke ville have fundet.
”Så gevinsterne opvejer fuldt ud de ulemper, der er,” siger Christina Ørsted Rasmussen.
”Vi sendte en døende patient hjem og skulle arrangere øget hjælp i hjemmet fra den ene dag til den anden. Det var i samarbejde med hjemmeplejen, med de pårørende, med egen læge, og alt lykkedes. Så man havde en god fornemmelse, da vi sendte patienten herfra.”