Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2010 nr. 5, s. 64-65

Skyd genvej for at komme til pointen

Johannes Møllehave

Målbevidste svinkeærinder

Kristeligt Dagblads Forlag 2009
246 sider - 249 kr.

SY-2010-05%20(1)Mon han finder tilbage til emnet" Vi er sikkert mange, der bekymret har tænkt sådan, når vi enten har læst eller hørt Johannes Møllehave. Den mand er en sand mester i indfald eller udfald, men han kommer på forunderlig vis altid tilbage til emnet.

En indskydelse er ikke overlagt eller bevidst, men udspringer af det spontane øjeblik. Så titlen på Johannes Møllehaves seneste bog: "Målbevidste svinkeærinder" lyder modsætningsfyldt. Hertil siger Møllehave i forordet: "Det er godt at kende sine ærinder her i tilværelsen, men svinkeærinder lægger noget uvurderligt til det målrettede og det planlagte. Svinkeærinder kan berede os glæder, indsigter og nysyn."

Johannes Møllehave har for nylig forladt posten som fredagsklummeskribent i Kristeligt Dagblad, men med denne bog er det muligt at læse/genlæse hans samlede klummer herfra og kronikker fra Politiken i perioden 2006-09. Det er for øvrigt tredje gang, at Møllehave udgiver klummer, kronikker og artikler i bogform. Nogen kan få nok eller for meget, sådan har jeg det ikke.

Møllehaves boglige viden er utrolig omfattende, og han formår at udlægge, analysere og sammenkæde forskellige litterære værker i en sådan grad, at jeg får lyst til (igen) at læse H.C. Andersen, Dostojevskij, Kirkegaard, Johannes V. Jensen og alle de andre, han så levende fortæller fra. Møllehaves glæde over mennesker og bøger forplanter sig som ringe i vandet.

I kronikken: "Tilbage til livet" og klummen: "Når livet lukker eller åbner sig" fortæller Johannes Møllehave om sine egne oplevelser i forbindelse med de to sidste blodpropper, som ramte ham i starten af 2008. Her øser han af livslyst, livsmod og livsvisdom.

Det er utroligt, at den mand kun har levet ét liv!

Jeg er sikker på, at bogens titel rummer et vigtigt budskab: At vi midt i vores målrettethed bevidst skal skyde genvej for at komme frem til pointen. Nyd turen undervejs - og fortryd ikke, som Dostojevskij, der syntes, at han burde have glædet sig mere over livet, mens han stadig havde det.

Af Susanne Ardahl er underviser på Social- og Sundhedsuddannelses Centret Brøndby. 
 

Et forbillede i alderdommen

Gitte Løkkegaard

Tine Bryld -et lettere kaotisk ridt

Gyldendal 2009
240 sider - 249,95 kr.

SY-2010-05%20(2)"Hallo, det er Tine, hvad har du på hjerte, min ven""

Sådan indledte Tine Bryld telefonprogrammet Tværs på P4 om søndagen. Et rådgivningsprogram for unge med kærestesorger, forældreproblemer, svækket selvværd eller selvmordstanker, som Tine stoppede på som 68-årig. Hun lyttede til de unge gennem fire årtier og blev selv bedstemor undervejs. Gitte Løkkegaard, som står bag denne portrætbog om Tine Bryld, har i en årrække været producer og Tines samarbejdspartner på Tværs.

Bogen fører os gennem Tines opvækst i en overklassefamilie og beskriver hendes tiltrækning af livet i arbejderklassen, hvor hendes veninder befandt sig. Hun færdes i to forskellige kulturer og lærer at beherske to sprog. Hun søger kaos og åbenhed, et liv, hvor intet er skjult.

Vi bliver i bogen ikke kun ført gennem Tines livsfortælling, men også gennem ungdomsoprøret, kampen imod autoriteterne. En revolution, som vi i dag næsten ikke kan fatte størrelsen af, men som tydeliggøres i bogen. Tine vil have gang i den.

Revolutionere 50'ernes bornerthed, puritanisme og tabuering. Hun vælger de vildeste kammerater, udfordrer autoriteterne, blæser på sexmoralen og forelsker sig i en pige. Hun er imod atomkraft og for fri abort. Uddanner sig til socialrådgiver og kæmper for de unge mødre, narkomanerne, christianitterne, fængslede grønlændere i Herstedvester og udsatte unge. Kæmper også med sine udenomsægteskabelige forelskelser, skilsmisse, delebørn. De sidste år også mod sygdom og alderdom. Hun bliver i stand til at optræde både som myndighedsperson og solidarisk christianit. Hun får et ben i hver af de modstridende kulturer og kan agere translatør. I radioen blev Tines mission at lytte, og lytte kan Tine, med nærvær, varme og menneskelig forståelse. Hendes udgangspunkt bliver, at man er okay også med følelser af had, jalousi og vrede.

Mennesket er ufuldkomment og laver mange fejl. Tine har brugt sin egen ufuldendthed og flossede karakter i sit arbejde. Hun fortæller, at hun aldrig har kunnet dømme andre, og derfor kan hun møde alle mennesker med ligeværd, nysgerrighed og uden fordømmelse. Man kan fordømme menneskelige handlinger, men ikke mennesker. Hun føler sig mere forbundet med mennesker, som har udfordret livet og været ved at drukne end med mennesker, hvis liv har været en surfen hen over bølgerne.

Det er en åbenhjertig fortælling om store bedrifter og store fejl. Bogen går tæt på. I nogle år har jeg gået med en idé om at skrive en bog om forbilleder i alderdommen som kontrast til alderdommens skræmmefortællinger. Det har Gitte Løkkegaard nu gjort for mig. En flot fortælling om et modigt og livsklogt menneske. Der ligger så meget håb, trøst og ny energi i at høre et andet menneskes historie. Det er en rigtig æselørebog.

Et afsluttende kapitel handler om tanker om alderdommen, døden og om håb. Jeg genkalder mig Kim Larsens sang, som afsluttede Tværs-programmerne: "Som et strejf af en dråbe, fik vi lov til at håbe - på de ting som skal komme, før end livet er omme."

Af Jorit Tellervo, Palliativt Videncenter.

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på

Kari Elisabeth Bugge og Eline Grelland Røkholt

Barn og ungdom som sørger

Faglig støtte til barn og ungdom som opplever alvorlig sykdom eller død i nær familie

Fagbokforlaget 2009
206 sider - 298 kr.

SY-2010-05%20(3)Oppe i Norge har de Atle Dyregrov, som i årevis har arbejdet med børn i sorg og levende beskrevet sit arbejde til stor glæde og inspiration for os hernede under de sydligere himmelstrøg. Nu er endnu et par nordmænd på banen med en bog om børn og unge i sorg. Også de har en lang praksis- og forskningserfaring bag sig.

Bogen beskriver, hvordan man fagligt støtter sørgende børn og unge, styrker deres mestringsstrategier og fremmer forståelse for, at sorgprocesser er individuelle.

Sorg tager tid, og sorgen som proces har individuelt starttidspunkt, varighed og udvikling. Det er ikke nødvendigvis sådan, at barnet/den unge har det værst lige efter dødsfaldet og siden oplever en stabil bedring. Nogle oplever en enten gradvis eller radikal forværring lang tid efter tabet. Barnet vil sandsynligvis opleve sorgen og tabet forskelligt for hvert udviklingstrin, det gennemløber. Dette afsnit satte gang i en film for mit indre blik. Frem dukkede pigen fra skolen, som i begyndende pubertet pludselig ikke kunne falde i søvn, uden at hendes mor lå ved siden af hende. Hun havde mistet sin far, da hun var seks år gammel. Og venindens dreng, som mistede sin far, da han var fjorten og dengang ikke reagerede synderligt, til sin mors store bekymring, men nu i starten af tyverne, hvor han er ved at flytte sammen med sin kæreste, overvældes af en umådelig tristhed, som han selv mener hænger sammen med savnet af faren. For nogle børn reduceres symptomerne ikke over tid. Specielt piger er udsatte. Flere studier har vist, at forældres død i barndommen øger risikoen for depression hos unge kvinder, når de bliver udsat for stress i tidlig voksenalder.

Børn og unges sorgreaktioner har mangfoldige udtryk. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på eller en sædvanlig længde på en sorgproces hos børn. Processen varierer fra barn til barn og kan forandre sig i takt med, at barnet bliver ældre. Små børn udlever ikke sorgen som en reaktion på selve krisens indhold, men gennem hverdagssituationer og handlinger, som er kendte for barnet. Hos både børn og unge kan sorgen vise sig som kropslige reaktioner, smerter i hoved, mave eller bryst. Sorg kan reducere de mentale ressourcer, så det går ud over koncentration og indlæring. Pludselig kan matematikopgaverne blive umulige at løse.

Studier har vist, at tidlig intervention giver de bedste resultater. Det er af afgørende betydning, at indsatsen fokuserer på barnets/den unges og familiens ressourcer for at bevare et positivt selvbillede og give tro på, at livet kan gå videre. Det er vigtigt at give plads til glæden. Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan denne intervention kan tilrettelægges, og på indhold. Der er forslag til forældrestøtte og indhold i forældresamtale og et program for et gruppeforløb for både børn, unge og forældre, som strækker sig over ti gange, beskrives.

En grundig bog, som er god at have i biblioteket på sundhedsplejerskekontoret og i tasken til at vise og anbefale til samarbejdspartnerne.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, Furesø Kommune.