Fælles akutmodtagelser har kostet personaleflugt og højt sygefravær

Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Det er ifølge DAENA, Dansk Selskab for Akutsygepleje det, der skal til, hvis de nye fælles akutmodtagelser rundt om i landet skal blive en succes – for både patienter, pårørende og personale.

Der er i dag omkring 20 fælles akutmodtagelser/akutafdelinger – i daglig tale kaldet FAM’er – i funktion på landsplan. Fælles for mange af dem har været store indkøringsvanskeligheder og et stort personaleflow.

Men selvom alle er enige om de overordnede principper bag FAM, er processen mange steder gået for hurtigt, og det har vist sig vanskeligt at få forskellige faggrupper og kulturer til at fungere i praksis.

I DAENA undrer man sig ikke over, at nogle sygeplejersker har valgt at skifte arbejdsplads.

”Det er kun forventeligt, at personalet flytter sig i forbindelse med store fusionsprocesser. Det viser al erfaring,” fortæller DAENAS formand, Annette Jakobsen.

Hun siger, at man først og fremmest må have patientperspektivet for øje. Fælles akutafdelinger er til fordel for patienterne, som bliver både hurtigere udredt og hurtigere behandlet. Hver akutafdeling må finde den model, der ud fra en patientsynsvinkel, vil være den bedste.

Det er fint nok at have gode visioner, men de skal også omsættes i praksis. Hvad betyder det f.eks. for den daglige drift, at man sætter tre sygeplejersker fra medicinsk afdeling til at passe skadestuen. Mange af dem har jo ikke set et åbent sår eller et benbrud i årevis og føler sig ikke fagligt rustet til at passe kirurgiske patienter,” siger hun og tilføjer:

”Vi skal dels have en ordentlig uddannelse og oplæring til de sygeplejersker, der pludselig skal varetage nye opgaver. Og dels skal vi organisere arbejdet på FAM, så man udnytter de faglige spidskompetencer, som den enkelte sygeplejerske besidder.”

Kulturforskelle

Annette Jakobsen fortæller videre, at springet fra kortidssygepleje på skadestuen til større medicinske rene plejeopgaver på FAM’en for nogle sygeplejersker har været for stort, da der er en anselig kulturforskel mellem en skadestue og en medicinsk afdeling.

Skadestuesygeplejersken er vant til at arbejde med korttidssygepleje og hurtige behandlingsforløb. Nu skal sygeplejersken pludselig gå fra skadestuearbejde til også at beskæftige sig med tungere plejeopgaver hos patienter, der typisk er indlagt i 24-48 timer. Eller længere.

”Ledelsen må have øje for, at en sygeplejerske ikke bare er en sygeplejerske. Sygeplejersker er forskellige ligesom alle andre mennesker. Vi har godt nok den samme grunduddannelse, men siden har alle specialiseret sig på diverse fagområder. Heldigvis er der mange ledelser, der prioriterer specialisering og videreuddannelse højt. Det skaber stor tryghed og tilfredshed blandt personalet.”

Annette Jakobsen arbejder i dag som sundhedsfaglig konsulent i Region Midtjyllands Center for Kompetenceudvikling. Her er hun med til at tilrettelægge de landsdækkende akutkurser for læger og sygeplejersker.

Før det var hun ansat på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital (det tidligere Kommunehospital på Nørrebrogade). Processen med at lægge skadestuen dér sammen med medicinsk afdeling til en fælles akutafdeling er stadig i gang, men man har som udgangspunkt ladet det være frivilligt, om sygeplejerskerne ønskede at skifte afdeling.

”Man bliver på den afdeling, hvor man p.t. er ansat, men arbejder nu bare på en afdeling, der organisatorisk set er én afdeling med fælles ledelse. Den model har fungeret godt i Aarhus,” fortæller Annette Jakobsen.