FÆLLES AKUTMODTAGELSER. Akutafdelingerne, der i disse år skyder op rundt om i landet, er mange steder ramt af begyndervanskeligheder. Bl.a. i form af sygeplejerskeflugt og højt sygefravær. Fagidentiteter og arbejdsrutiner udfordres, når afdelinger fusioneres, og alle skal arbejde på tværs af specialer.
Personaleflugt, rekordhøjt sygefravær og talrige skriverier i dagblade og fagmedier. Det er situationen for mange af landets fælles akutmodtagelser. Uddannelse, gode normeringer og god ledelse er midlerne, hvis man vil forebygge et stort personaleflow på de nye fusionerede afdelinger, mener man i Dansk Selskab for Akutsygepleje, DAENA.
Etableringen af en fælles akutmodtagelse kræver stor fleksibilitet hos medarbejderne. Hvis projektet skal lykkes, skal processen ikke gå for hurtigt, og medarbejderne skal inddrages undervejs. Sådan lyder erfaringerne fra Kolding.
Alle sygeplejersker får en dosis ”blå blink”, og alle skal deltage i plejeopgaverne på FAM i Esbjerg. Efteruddannelse og medinddragelse er nøgleordene for en afdeling, der har rekordlavt sygefravær og er præget af korpsånd.
Personaleflugt og tårnhøjt sygefravær har været dagsordenen på Fælles Akutmodtagelse, FAM på OUH, siden starten i januar 2012. Nye tiltag betyder, at tre skadestuesygeplejersker er vendt tilbage til afdelingen, og at afdelingen nu er fuldt bemandet.
Medarbejderne på skadestuen og den medicinske modtagelse på Horsens Sygehus stejlede ved tanken om, at de to afdelinger skulle slås sammen til én fælles akutafdeling. En del af det sociale kit på en afdeling går tabt ved en fusion.
På Akutafdelingen på Horsens Sygehus har det været en langsommelig proces at kompetenceudvikle personalet, især de erfarne sygeplejersker, samtidig med at sygehuset undervejs har fået et større optageområde.
Kirsten Aaby er inkarneret skadestuesygeplejerske og tillidsrepræsentant. Hun har været med fra starten, da akutafdelingen i Horsens blev en realitet. Det hele begyndte med en mangelfuld introduktion.
Et udvekslingsophold i Palæstina giver to studerende indblik i den store rolle, familien spiller i plejen og den meget autoritetstro tilgang, patienten har til behandlingen. En indsigt, de studerende måske kan bruge i forhold til arabiske patienter i Danmark.
Bør man banke på døren til en sengestue, hver gang man går ind, eller er det ganske enkelt for belastende både for de pårørende og for personalet?
Den venlige og rolige stemme spørger til lokalitet, skadedes tilstand, symptomer, omstændigheder og størrelse. Kæresten svarer efter bedste evne, men da samtalen når mulig størrelse på transportkasse, bliver han urolig.
Boganmeldelser
I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Dennen gang: Hanne Irene Jensen.
Lige så længe sygeplejeuniformen har signaleret autoritet og identitet, lige så længe har den været til debat. Stil, stof og længde har skiftet igennem tiden.
På intensiv afdeling på Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet en tværfaglig retningslinje til daglig stimulation af ansigt, mund og svælg. Hensigten er at forebygge dysfagi hos intuberede patienter.
Tre anbefalinger for ernæringsbehandling til voksne patienter over 18 år med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering er nu at finde i en klinisk retningslinje.
Etableringen af Internt Metodekursus på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus har vist sig at udvikle sygeplejen og fremme koblingen mellem teori og praksis. Kurset er nu blevet et fast tilbud til sygeplejerskerne.
Sammenhæng mellem sygepleje-undernormering og patientdødelighed Geriatrisk rehabilitering gavner Oplevelse af forudsigelighed og sammenhæng styrker patienter efter blodprop i hjertet
Sygeplejersker har forskellige faglige tilgange til arbejdet med børn. Sygeplejersken har mødt den udviklingsansvarlige, som laver film til børn og deres forældre om at være på hospitalet, sundhedsplejersken, der arbejder med småbørnsfædre, og forstanderen på et bosted for handicappede børn
I Allerød Kommune bruger hjemmeplejen triage til at sikre ekstra opmærksomhed om de borgere, der er dårligere, end de plejer. Det gælder om at forebygge indlæggelse.
På Retspsykiatrisk afdeling R9 på Psykiatrisk Center Sct. Hans lægger afdelingssygeplejerske Bodil Svare Sørensen vægt på at have så få restriktioner over for patienterne som muligt. Dansk Sygeplejeråds formand var i klinik på stedet.
Ketogen diæt er en behandlingsmulighed imod epilepsi, som udbydes til børn og unge på Epilepsihospitalet Filadelfia. Behandlingen forudsætter, at barn og familie er indstillet på at følge diæten nøje, hvilket indbefatter regelmæssige og afmålte måltider.
Artiklen beskriver væsentlige elementer af sygeplejen ved nefrostomikatetre. Hensigten var oprindelig at udarbejde en klinisk retningslinje på området, men litteraturen afslørede, at der mangler forskning på området.
Nutidens patienter ligger ikke længe i en hospitalsseng, de behandles ambulant og opholder sig i hjemmet. Det ændrer både uddannelsesmuligheder for og krav til den moderne sygeplejerske.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2013-4/