Sygeplejersken
Historisk: Sparkedragt i strygefrit kunststof
Lige så længe sygeplejeuniformen har signaleret autoritet og identitet, lige så længe har den været til debat. Stil, stof og længde har skiftet igennem tiden.
Sygeplejersken 2013 nr. 4, s. 14
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
Dengang
I sluttresserne startede en rationalisering af uniformerne i Københavns Amt af praktiske og økonomiske årsager.
Det var blevet for besværligt for fællesvaskeriet at vaske hospitalernes mange forskellige uniformer.
Ind kom i stedet ensrettede modeller i strygefrit kunststof, der ikke skelnede mellem sygeplejersker, elever og hjælpere, og ud røg den traditionelle kappe nogle år efter, selvom Dansk Sygeplejeråd i starten var imod: ”Kappen er kronen på værket.Den hører absolut med til en korrekt uniformering og har alle dage sammen med lampen været sygeplejens særlige symbol. Den vil vi ikke af med.”
Sluttressernes kvinde- og ungdomsoprør satte sit præg på uniformerne. Her er det sygeplejersker fra operationsgangen på Hillerød Centralsygehus i operationskitler og kompressionsstrømper, som holder uformelt gangmøde. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Det var langtfra alle, der var enige i kappens fortræffeligheder. I 1971 bekendtgjorde Direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen, at kappen ikke længere var obligatorisk beklædning.
Hvor uniformen førhen havde udstrålet differentieret fagidentitet, der viste, hvor hver enkelt sygeplejerske var i hierarkiet, var der nu ikke længere noget, der adskilte sygeplejerskerne hverken i hovedbeklædning eller kittel.
Nu
”Grim”, ”upraktisk” og ”kedelig”! I februar 2013 offentliggjorde Region Midtjylland billeder af de nye uniformer, som sygeplejerskerne skal have.
Det medførte over 200 kommentarer på Dansk Sygeplejeråds Facebook-side. Uniformerne er designet, så de er mindre gennemsigtige og nedringede, men det var langtfra en løsning, alle efterlyste.
”Hvorfor ikke en sparkedragt med bukser ud over, eller det bliver måske for frækt?!” skrev en bruger, mens en anden spurgte, hvorfor det skal ligne, at man er trukket i nattøj.
Region Midtjyllands lancering af nye uniformer i 2013 medførte en storm af Facebook-kommentarer – ikke alle lige positive. Foto: Region Midtjylland
Andre mente, at tiden ikke er til udskiftning af beklædningsgenstande, og opfordrede i stedet regionen til at bruge pengene på patienterne. Også stoffets kvalitet og det nye design til mænd fik et par kommentarer med på vejen.
”Stoffet ser syntetisk ud. Det ser ikke behageligt ud. Hvad med ren bomuld? Undrer mig også over, hvis de mandlige sygeplejersker skal have lange uniformer, så de kommer til at ligne lægerne,” skrev en, som i lighed med mange andre efterlyste farvede uniformer, som de har i f.eks. England og USA.
Kilder: ”Sygeplejerskeuniformens plads i den danske sygeplejes historie i perioden 1908-1969” af Winnie Høgsaa (2004), ”Piger i hvidt” på dsr.dk, ”Dansk Sygeplejehistorisk Museum – en præsentationsbog” (2002) og www.facebook.com/sygeplejersker.
Siden de første sygeplejersker i den sidst halvdel af 1800-tallet blev uddannet. ville de udadtil signalere professionalisme, renhed og ordentlighed.
I begyndelsen af 1900-tallet opstod den sygeplejerskeuniform, der indtil 1970'erne var den almindelige: Kjole, hvidt forklæde med smæk og kappe.
Uniformen har været et diskussionsemne i Sygeplejersken siden det første nummer udkom i 1901. Allerede dengang diskuterede man uniformens udseende, bekvemmelighed, ærmelængde, det rigtige fodtøj osv.