Horsens har overlevet en svær start

Den fælles akutafdeling på Horsens Sygehus havde en turbulent start i 2009. og der er stadig et stykke vej, før alle er tilfredse. På billedet ses Kirsten Aaby, sygeplejerske og tillidsmand på Akutafdelingen (t.v.) og Dorthe Vinther Falck, sygeplejerske samme sted. Foto: Søren Holm

”Det er godt, vi har haft hinanden.”

”Vi har fået meget skældud. Især i starten.”

De to afdelingssygeplejersker på Akutafdelingen på Horsens Sygehus, Helle Rothausen og Susanne Buch Vinther, husker tilbage på en turbulent periode ved afdelingens spæde start tilbage i 2009. De ryster let på hovederne ved tanken og ved også, at der stadig er et stykke vej, før alle vil være tilfredse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der var stor utilfredshed blandt sygeplejerskerne ved tanken om, at de to afdelinger – skadestuen og den medicinske modtagelse – skulle slås sammen til én fælles akutafdeling. Afdelingerne lå dør om dør, men medarbejderne passede hver sit og havde kun sporadisk kontakt.

“I hele 2009 brugte vi meget tid på at snakke og afholde fælles personalemøder og fælles temadage, men vi havde stadig vores personale hver for sig,” fortæller Susanne Buch Vinther.

Fra 2010 var fusionen også en realitet i praksis. Samme år rejste fem sygeplejersker som en direkte følge af fusionen. Den nye måde at arbejde på ville de bare ikke være med til. De tre er siden vendt tilbage til afdelingen.

Blev ikke spurgt om fusion

“Det gik op for personalet, at fusionen betød, at de nu skulle arbejde i teams – modtageteams og observationsteams. Nogle var sure og gale, andre kede af det. De kunne ikke forlige sig med tanken om sygeplejeopgaver ud over deres vante speciale. De var især utilfredse med, at man ikke havde mulighed for at vælge enten det ene eller det andet speciale, men derimod skulle dække funktioner i hele Akutafdelingen. Ingen havde ej heller spurgt sygeplejerskerne, om de ville fusionere.
Hertil kunne vi kun sige, at det var en politisk beslutning – som dog giver god mening i forhold til patienternes forløb,” fortæller Helle Rothausen.

Hun husker frustrationen hos medarbejdere, der ikke følte, at de havde de fornødne kompetencer til nye opgaver. Hvilket de i øvrigt heller ikke havde i starten. Helle Rothausen siger:

”Da vi startede, var akutuddannelsen i Aarhus også helt ny. Vi havde i alt syv sygeplejersker med på første hold i oktober 2009. Vi har allesammen, også blandt afdelingssygeplejerskerne og den øvrige ledelse, langt hen ad vejen skullet lære at lave akutafdeling uden rigtig at have nogen anden akutafdeling, som vi kunne sammenligne os med. Desuden har der ikke helt været tid til at stoppe op og planlægge fra bunden. Patienterne har været der hele tiden. Vi har ikke kunnet lukke ned for aktiviteten, fordi vi skulle planlægge den nye afdeling.”

Akutafdelingen i Horsens består i dag af skadestuen, et modtageafsnit til akutte kirurgiske og medicinske patienter samt et observationsafsnit til færdigbehandling af patienter, der er indlagt i kortere tid. Maks. 48 timer.

Fælles ledelse vigtigt signal

Helle Rothausen var tidligere afdelingssygeplejerske i skadestuen og hørte til ortopædkirurgisk afdeling, mens Susanne Buch Vinther var afdelingssygeplejerske i det generelle visitationsafsnit, som var en del af medicinsk afdeling.
I dag deler de to et lille kontor, hvor der lige kan klemmes to skriveborde ind. De to har ikke bare fælles kontor, men også fælles sideordnet ledelse.

”At etablere fælles ledelse var et vigtigt signal til medarbejderne om, at vi mente det alvorligt, når vi sagde, at der skulle samarbejdes på tværs,” fortæller Susanne Buch Vinther.

Det er hende, der har de administrative funktioner såsom vagt- og ferieplanlægning. Helle Rothausen er mere kliniknær og har de ledelsesopgaver, der ligger ad hoc i klinikken.

Ifølge Helle Rothausen har det været en gave at få en afdelingssygeplejerskekollega.

“Havde vi ikke haft hinanden at græde ud hos en gang imellem, havde vi ikke stået den her fusionsproces igennem,” siger Susanne Buch Vinther og tilføjer, at det kan være en ensom post at være leder.
”I dag skeler medarbejderne ikke til vores afdelingsmæssige baggrund. De bruger os på kryds og tværs og henvender sig til den af os, de træffer på kontoret. Det er lykkedes os at fusionere ledelsen succesfuldt, og vi synes, vi er godt på vej med personalefusionen, men må erkende at det er svært at gå fra en personalegruppe på 25-30 stykker, til de 75, vi er i dag,” fortæller Susanne Buch Vinther.

En del af det sociale kit, der er i en afdeling, går tabt ved en fusion. Medarbejderne savner de sociale relationer, fortsætter hun.

”På de gamle afdelinger kendte alle hinanden. Man havde styr på børnefødselsdage, konfirmationer etc. I dag kan man risikere at møde op på en vagt og skulle arbejde sammen med nogen, man ikke kender særlig godt. Vores seneste trivselsundersøgelse viser heldigvis, at rigtig mange siger ja til, at de har et utroligt spændende job. Men de kunne godt tænke sig, at vi var mere synlige som ledere.”