Studerende i praksis: Praktikophold på Vestbredden giver indblik i en paternalistisk tilgang

Foto: iStock

Journalen ligger klar på sengebordet. Dr. Ahmed og sygeplejersken Fatima kommer ind til stuegang, og Fatima briefer Dr. Ahmed om patientens tilstand. Han kigger journalen igennem, hilser kort på patienten og undersøger ham. Lægen og sygeplejersken bliver enige om behandlingen, nikker til hinanden og går ud. Tilbage ligger patienten, der tilsyneladende ikke er blevet meget klogere.

Kulturforskellen mellem sygeplejen her på Vestbredden, hvor vi er på udveksling, og de københavnske hospitaler, hvor vi som sygeplejerskestuderende på Metropol kommer i praktik, er slående.

På uddannelsen i Danmark bliver der lagt stor vægt på vigtigheden af empati, god kommunikation, information og medinddragelse af patienten, så patientens selvbestemmelse, ansvar og deltagelse i egen behandling styrkes, og der skabes et mere helstøbt patientforløb. Måske netop derfor springer den meget paternalistiske tilgang til patienterne os i øjnene.

Mangel på kommunikation mellem patienter og personale hører til dagens orden, og sygeplejerskerne har primært fokus på den instrumentelle sygepleje. Selvfølgelig er der meget, der går vores næse forbi, da vi ikke taler arabisk, men vi kan konstatere, at der oftest slet ikke samtales.

Selv om vi med vores danske briller på undrer os over tilgangen, stiller flertallet af patienter, pårørende og personale ikke spørgsmålstegn ved den. Måske derfor er rammerne for den bløde sygepleje, og hvem der udfører den, også meget anderledes. Familien spiller en langt større rolle, end vi ser i Danmark, og ansvaret for den personlige pleje og omsorg ligger i familiens hænder.

Resultatet er et helt andet grundlag for sygeplejen og en anden måde at være patient på, end vi ser i Danmark. På Vestbredden ser vi en autoritetstro og passiv patient, der sjældent forholder sig til eller deltager i egen behandling. Det er en væsentlig indsigt, som vi tager med hjem. For hvis de arabiske patienter hjemme i Danmark har de samme forventninger til sundhedssystemet, som patienter har her, så skal sygeplejersker måske ændre deres tilgang til denne gruppe patienter. F.eks. kunne vi se de pårørende som en ressource i stedet for et irritationsmoment. Vi synes under alle omstændigheder, at det er en erfaring, der er værd at have in mente. 

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.