Triage sikrer de svækkede borgere

Triagemøde. Navneskiltene kan flyttes fra det grønne felt til det gule eller røde, når borgerne er svækket og har brug for en ekstra indsats. Foto: Søren Svendsen

Når hjemmesygeplejerske Ulla Herskind kommer på arbejde efter et par fridage, skal hun hen forbi gruppens opslagstavle som noget af det første. Her hænger triageskemaet, hvor de enkelte borgere i hendes område er placeret i et grønt, gult eller rødt felt. Grønt betyder habituel tilstand, gult markerer, at der er tegn på svækkelse, rød er alvorlige ændringer i almentilstanden.

”På den måde bliver det meget synligt, hvem man skal have særlig fokus på,” siger Ulla Herskind.

Triageredskabet blev udviklet i forbindelse med et projekt om forebyggelse af indlæggelser, og det fungerede så godt, at hjemmeplejen i Allerød beholdt det, da projektperioden udløb.

I Allerød er der både sygeplejersker, assistenter og social- og sundhedshjælpere i de enkelte hjemmeplejegrupper, og man har altid talt sammen om borgerne, fortæller Ulla Herskind. ”Men triagen sikrer, at vi også får fulgt systematisk op.”

Alle bidrager til opfølgning

Hver onsdag er der triagemøde, når medarbejderne er kommet ind til frokost. Denne onsdag lægger Ulla Herskind ud med de to borgere i gult, som hun har besøgt om formiddagen. Først Lizzi Nielsen, der ikke helt klarer det samme derhjemme, som hun plejer. Hendes ben er også meget hævede, og Ulla Herskind vil tale med hendes læge.

Hun skal blive i gult lidt endnu, mener også den hjælper, der har været hos hende i dag.

Det samme skal Karen Henriksen, der har haft sygepleje til et sår, men ellers plejer at klare sig selv. Nu får hun besøg hver morgen, fordi hun for nylig er faldet. Ulla Herskind beder hjælperne om at smøre hendes ben, når de er der, for at holde huden smidig og forebygge sår. Det kan Karen Henriksen ikke selv, når hun har smerter og er svimmel, og Ulla Herskind vil tale med hendes læge om smertedækningen. Hun vil også tale med kommunens terapeuter om at få Karen Henriksen med i et faldforebyggelsesprojekt.

På tilsvarende vis bliver der udvekslet observationer om tre-fire andre borgere i gult og en enkelt i rødt, en ældre herre, der har smerter og kaster op efter et fald. I nogle hjem er der allerede planlagt ekstra hjælp, og det kører. Men der er også en borger, der siger nej til alt, og hvor det er svært at se, hvad der kan gøres.

”Er der andre, der skal i gult?” spørger Ulla Herskind til sidst, og ja, det er der. En dame med et meget svingende blodsukker, som skal følges opmærksomt.

Under triagemødet dokumenterer to af gruppens sygeplejersker i borgernes journaler. Men selv om det er sygeplejerskerne, der følger op med planlægning og udarbejder fokusområder, er det noget, alle bidrager til.

”Vi snakker jo i plenum om, hvad der så skal til, når en borger er kommet i gult, og det kan lige så godt være en hjælper eller assistent, der har en idé,” siger Ulla Herskind.