Sygeplejersken - 2013 - 7

På Plejecenter Hybyhus i Fredericia har de 100 ansatte fået trykbare skærme, der giver personalet hurtig adgang til oplysninger om borgerne. Det nedbringer antallet af utilsigtede hændelser.

Ny stor undersøgelse går i dybden på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Sygeplejersker har travlt, men er ikke ofre.

Sygeplejersker spiller en vigtig rolle for den kommunale sygeplejefaglige kvalitet. Roskilde Kommune har satset bevidst på tværfaglige hjemmeplejegrupper og på sygeplejersker som ledere af grupperne.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, var i klinik på Erslev Afklaringscenter i Morsø Kommune. Med centeret har Morsø Kommune tænkt i nye baner i forhold til tilbud og løsninger i det nære sundhedsvæsen. Det kunne mange andre kommuner lære af, mener formanden.

Sygeplejefaget har altid haft svært ved at tiltrække danske mænd. Selv i dag er kun 3 pct. af sygeplejerskerne i Danmark mænd. Det arbejder projektet ”Manden Som Sygeplejerske” på at lave om.

Henrik Rostgaard var aldrig blevet sygeplejerske, hvis ikke det var for en CD fra kommunen. Han elsker sit fag, selv om der er andre forventninger til ham som mand.

Er tiden sådan, at sygeplejen ligesom så meget andet bliver udøvet med en telefon i lommen og hvide ledninger ud af hovedet? Skal man som patient og borger bare vænne sig til det?

”Uden at forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder.” Sådan skrev en kvinde i Aarhus Stiftstidende i 1950, da de første mænd startede som sygeplejeelever. Men de mandlige sygeplejerskers historie begynder langt tidligere end det.

En sygeplejestuderende bringer en hyldest til kliniske retningslinjer. Hun har oplevet store variationer i plejen, f.eks. ved indgivelse af sondemad, og mener, at retningslinjerne vil gøre plejen mere ensartet og jobskifte lettere.

Men hvilken type gæst skal sygeplejersken være, hvis hun fortsat skal rangere højt på gæstelisten og indtage pladsen som en af jokerne i en bordplan, hvor hun uden problemer både kan flankere patienten, de pårørende, lægen, terapeuten og socialrådgiveren?

Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Frederik Alkier Gildberg.

Arbejdet med ADHD-ramte voksne er en mangefacetteret sygeplejeopgave. Patienterne skal både have medicin og hjælp til at strukturere deres hverdag. ADHD kan hos især voksne kvinder være camouflereret som en depression, fortæller distriktssygeplejerske, cand.cur. Birgitte Amdisen, som arbejder i ADHD-ambulatoriet i regionspsykiatrien i Viborg.

Forbruget af ADHD-medicin til voksne er steget markant i Danmark, selvom medicinen slet ikke er godkendt til behandling af voksne. Region Midtjylland udskriver mest og Region Hovedstaden mindst.

Sygeplejerske Ditte Hammerum afdækker i sit kandidatspeciale, hvilke tanker unge kvinder med ADHD gør sig om at leve et voksenliv på trods af deres sygdom. Kvinderne vil have gavn af at få opsat realistiske mål.

ADHD. Voksne i behandling for ADHD er eksploderet i antal de sidste 10 år.

Mere fokus på de sociale konsekvenser af at være hiv-smittet vil hjælpe de unge til et godt liv med en kronisk sygdom. Det fremgår af tre specialer baseret på observation af og interview med unge på forskellige hospitaler i Danmark.

Pårørende i ældre patienters accelererede operationsforløb ved total hofte- eller knæalloplastik har aktive baggrundsroller, hvor de både viser respekt for den ældre patients selvbestemmelsesret og tilpasser sig de sundhedsprofessionelles regler for at kunne være ved patienten.

De første erfaringer fra et banebrydende tværsektorielt projekt på Amager viser, at både borgere og sygeplejersker fra primær sektor har stor glæde af behandlersygeplejerskernes ekspertise.

Døgnrytmeplaner kan være svaret, når patienter på intensivt afsnit virker opgivende og uengagerede i deres egen pleje og rehabilitering. Artiklen er skrevet på baggrund af en opgave på specialuddannelsen til intensiv sygeplejerske.

Strukturændringer på sundhedsområdet er ensbetydende med færre sygeplejersker på lederposter. Antallet af ledere med en sygeplejefaglig baggrund er faldet gennem de seneste 10 år. Faldet behøver ikke betyde, at sygeplejen taber terræn, men er en oplagt mulighed for at øge fokus på sygeplejen på nye områder.

Ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker ønsker at have en fælles faglig platform med deres nærmeste leder. ”Min leder skal forstå, hvad vi taler om i forhold til det faglige og udviklingen af faget,” lyder det f.eks. fra en sygeplejerske, der har deltaget.

På Aalborg Universitetshospital har en ny struktur betydet et farvel til et ledelseslag af sygeplejersker. Til gengæld har hovedparten af de nye viceklinikchefer – med særligt fokus på patientforløb – en sygeplejefaglig baggrund.

LEDELSE. Strukturændringer på sundhedsområdet er ensbetydende med færre sygeplejersker på lederposter.

Diakonisserne lagde for 150 år siden grunden til den moderne sygepleje i Danmark.

I anledning af Diakonissestiftelsens 150-års jubilæum har Sygeplejersken talt med hjælpesøster Edna Mikkelsen, som blev uddannet sygeplejerske på stedet fra 1944-1948.

Kognitive forandringer under og efter kemoterapi er et kendt fænomen for læger og sygeplejersker. Derimod mangler der viden om, hvordan der kan interveneres, når patient og pårørende nævner problemet.

Hvis sygeplejersker kan identificere patientens primære følelser i forbindelse med sygdom, kan sygeplejeintervention f.eks. i form af samtale formentlig forebygge, at patienten udvikler angst og depression. Artiklen beskriver, hvordan denne kortlægning kan udføres i praksis.

Den danske alkoholkultur er kompleks, og initiativerne til forebyggelse skal derfor udgøres af forskellige elementer og tilbud.