Sygeplejersken
"Jeg havde uendelig adgang til piller"
MISBRUG. Når Anne doserede medicin, lavede hun et ekstra glas til sig selv. Hun var afhængig og havde i arbejdet som sygeplejerske altid mulighed for at få det næste fix
Sygeplejersken 2014 nr. 14, s. 35-36
Af:
Vinni Yang Søgaard, journalist
Da sygeplejerske Anne efter mange års misbrug selv søgte behandling på et misbrugscenter, indberettede centret hende til embedslægen. Hun er dermed én af de i gennemsnit 40 sygeplejersker, der de sidste fire år er blevet indberettet pga. misbrug til Sundhedsstyrelsen.
Anne fylder snart 50 og har i sin karriere haft let adgang til piller og andre præparater, der holdt misbruget i live.
”Det letteste var, da jeg arbejdede som vikar. Der kunne jeg hver dag tage piller i lommen, da jeg var et nyt sted hele tiden. Når man er vikar, er der heller ikke nogen kollegaer, der holder øje med én,” fortæller Anne, der nu har fast arbejde på et hospital.
I foråret 2013 stoppede hun med at tage medicin fra sit arbejde. Nu får hun substitutionsmedicin, samtaleterapi og akupunktur på Behandlingscenter Svendborg, og på arbejdspladsen er der stadig ingen, der ved noget om det misbrug, hun har haft det meste af sit liv.
”Jeg har uendelig adgang til piller. Der er ikke nogen, som holder øje med, hvis der forsvinder en håndfuld,” siger hun og fortæller, at hun på trods af det ikke har fået et eneste tilbagefald.
- Hospitalerne bør have en misbrugspolitik, der giver guidelines for, hvordan man håndterer misbrug.
- Disse guidelines bør inkludere, at en misbruger bliver meldt til embedslægen, som kan sørge for behandling.
- Sygeplejerskerne skal ikke kun indberettes. De skal også have tilbud om hjælp.
- Det bør være sådan, at man kun får frataget sin autorisation i ekstremt graverende tilfælde.
Kilde: Marianne Gunst-Møller.
Fristende nem adgang
Afdelingsleder og oversygeplejerske i Københavns Kommunes Center for Alkoholrådgivning, Marianne Gunst-Møller, kan genkende Annes oplevelser:
”Det er et problem, at adgangen til medicinen er så nem. Så er det svært, når man er afhængig af medicin, at skulle stå i et medicinskab og sige til sig selv: ”Nej, jeg tager ikke noget.” Der skal ikke meget til i form af stress eller noget andet til at presse én, og så er pillerne lige dér, og det er bare så lækkert,” fortæller hun.
Hvis en sygeplejerske er under tilsyn af embedslægen, kan lægen i nogle tilfælde stille krav om, at sygeplejerskerne ikke må have kontakt med medicin. Det kan yderligere komplicere arbejdslivet.
”Det er svært at finde en arbejdsplads for en sygeplejerske uden medicin. Så kan man måske få arbejde steder, hvor der ikke er så meget direkte patientkontakt såsom en akuttelefon,” siger Marianne Gunst-Møller.
På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du som kollega eller leder kan hjælpe eller støtte en mulig misbruger. Du kan også læse mere om behandlingsmuligheder og rusmiddelpolitik.
Normalt at tage piller
Marianne Gunst-Møller hører fra de sygeplejersker, som hun behandler, at det på nogle afdelinger er almindeligt at tage specielt sovemedicin med hjem.
”På nogle afdelinger er det mere eller mindre normalt, at man tager medicin til eget behov. Det er en uudtalt kutyme,” siger hun og uddyber:
”Der er et mørklagt område, men jeg tror, at problemet er temmelig stort. Man må gerne tage nogle Panodiler eller en sovepille med hjem, uden at nogen blinker.”
Det er dog langtfra alle, der bliver misbrugere af den grund:
”Nogle kan gøre det uden problemer, men andres hjerner er meget mere sårbare overfor at tage medicin på den måde,” forklarer hun.
Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis sygeplejersker bliver opdaget i at stjæle medicin.
”Det kan også være rigtig farligt at indrømme, at man har taget medicin fra arbejdspladsen. Jeg har eksempler på sygeplejersker, der bliver meldt til politiet og får en dom. Så får de frataget deres autorisation,” fortæller Marianne Gunst-Møller.