Uha, det er nok noget elitært
” … grundtemaet i pædagogisk refleksion siden antikken har været spørgsmålet om opdragelse og undervisning og den oplæring, dannelse og uddannelse, der var målet herfor og resultatet heraf”. På den måde er opdragelse et grundlæggende samfundsmæssigt fænomen. Fordi udviklingen indenfor pædagogikken i Danmark har rod i vores samhørighed med udviklingen i resten af verden, får vi her indblik i, hvordan tendenserne fra andre lande influerer på den danske pædagogik, og hvordan den faktisk adskiller sig fra de lande, hvor tankerne var i støbeskeen.
Hvor det efter reformationen hovedsageligt var kirken, der stod for almuens undervisning med konfirmationen som et væsentligt omdrejningspunkt, blev der i oplysningstiden lagt vægt på, at opdragelse og undervisning skulle formidle et verdsligt indhold og være varetaget af personer med en specifik uddannelse.
Den amerikanske og franske revolution skabte grundlag for en ny politisk og pædagogisk epoke, hvor mennesket tilskrives umistelige, naturlige rettigheder og hermed også et ansvar for at være herre over sin egen dannelse.
I 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet blev den politiske, samfundsmæssige og pædagogiske udvikling præget af nationalistiske bevægelser, af højskolebevægelsen samt af et folkeligt krav om demokratiske rettigheder, herunder kampen for kvinders ligestilling. Det er også perioden, hvor en ny oplysningstid brød igennem med henblik på folkeoplysning, hvor industrialiseringen satte gang i vandring fra land til by, og hvor skolevæsenet blev reformeret; kort sagt, moderniteten blev en realitet.
Vi får en grundig gennemgang af det sidste århundredes tumultagtige udvikling, hvor staten i stigende grad har tilkæmpet sig rollen som folkets demokratiske opdrager, og hvor ungdomsoprørets forkastelse af den historiske viden og en tiltagende strøm af uddannelsesreformer har præget billedet.
Vi ser, hvordan den samfundsmæssige udvikling/omvæltning, de politiske strømninger og de pædagogiske tiltag har påvirket hinanden op gennem historien. Vi ser, hvordan udviklingen retorisk bliver manipuleret, ved at positive begreber pludselig udlægges, så de får en negativ betydning.
Jeg er vokset op i en tid, hvor viden og historicitet blev sat ud af spil. Den daværende grundpille i enhver akademisk dannelsesforpligtelse, filosofikum, blev nedlagt. Heldigvis har denne tidsånd, hvor ideologikritikeren Jürgen Habermas undsagde dem, der prøvede at fremhæve hans værker som deres ideologigrundlag, ikke nået at undergrave de tre forfatteres higen efter viden sat i en historisk og politisk kontekst. Heller ikke nutidens tidsånd, hvor alle udsagn, der underbygges med velbegrundede kendsgerninger og videnskabeligt funderede fakta, får påklistret betegnelsen ”elitært”, hvilket i denne sammenhæng har ændret betydning fra noget positivt til noget negativt. Tak til bogens forfattere for at trodse denne udvikling og vise, hvorfor vi ikke kan undsige os den historiske baggrund, om den så er politisk, samfundsmæssig eller pædagogisk.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
En antagelse, at tværprofessionelt samarbejde forebygger
”Tværprofessionelt samarbejde er en vanskelig størrelse. Det er et uhomogent begreb, komplekst, dynamisk og kontekstafhængigt,” skriver en af forfatterne i denne antologi skrevet af forskere, som beskriver det tværprofessionelle samarbejde fra forskellige teoretiske perspektiver og undersøgelser.
Forskningen i effekten af tværprofessionelt samarbejde er ikke omfattende, og det betyder, at det er en antagelse, at tværprofessionelt samarbejde forebygger og mindsker socialt udsathed. Man leder da også forgæves kapitel for kapitel efter den best pratice-beskrivelse, som er mulig at overføre til egen praksis. Der tilbydes til gengæld et teoretisk ståsted for arbejdet og en advarsel om faldgruberne. Et kapitel tager udgangspunkt i en case og benytter den til at argumentere for systematik og struktur i afklaring af udsathed og i samarbejdet omkring det udsatte barn og den udsatte familie.
Et andet kapitel beskriver et studie, hvor domænekonflikter prægede det tværprofessionelle samarbejde og dermed hindrede den udvikling af merviden, som de forskellige professioners tilgange kunne have udvirket.
Målgruppen er studerende og professionelle, som arbejder med udsatte børn og unge. En god brugsbog til inspiration og hjælp til kritisk stillingtagen omkring egen deltagelse og eget bidrag i tværprofessionelt samarbejde.
Af Hanne Lindhardt, MSA og sundhedsplejerske.
En 40 år gammel fortælling om at blive mor
”Vinterbørn” blev læst af rigtig mange kvinder, da den udkom første gang i 1976, og bogen blev filmatiseret i 1978. Det var nyt at skrive så tæt på en verden, som var kendt af relativt få. Forfatterens linoleumssnit, der illustrerede bogen, kom til at hænge på hospitalerne og viste fostre, barselskvinder, for tidligt fødte børn i kuvøser og fødsler i nærbillede.
Hovedpersonerne er en gruppe kvinder på svangregangen, bl.a. Marie, Connie, Habiba og Olivia. De må af forskellige grunde ligge til aflastning og vente på, at deres børn bliver født.
Med ventetiden følger et fællesskab og et samfundsbillede præget af Dea Trier Mørchs politiske engagement, der bl.a. var fremtrædende i kunstnerkollektivet ”Røde Mor”. I bogen kommer det til udtryk i kursiverede citater om aktuel politik. Det var dengang, man var Des, røg på stuerne, og de præmature børn blev vist frem for familien bag en glasrude.
Bogen er genudgivet i 2016 for at markere, at forfatteren ville være fyldt 75 år. Hun døde i 2001, 59 år gammel.
Holder ”Vinterbørn” i 2017? En hurtig rundspørge viser, at to kvinder på henholdsvis 21 og 26 år hverken har hørt om bogen eller forfatteren, så når forlaget kalder ”Vinterbørn” en moderne klassiker, er det nok skudt over målet. Men jeg var godt underholdt af beskrivelserne af livet på svangregangen.
Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.
Visualisering af et til tider ufremkommeligt stof
Når vi taler om kvalitative undersøgelser, er det så analysen, der tilstræbes?
Nå, man skal ikke skue hunden på hårene – eller som det hedder på godt gammelt dansk: ”Don’t judge a book by its cover.” Og dog – bogens titel måtte gerne indikere, at her er tale om kvalitative undersøgelser i et sociologisk perspektiv.
Merete Watt Boolsen introducerer os til forskningsprocessen. Hun beskriver forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ forskning og giver os sit bud på en metodisk tilgang til, hvordan kvalitative undersøgelser kan gribes an. Der lægges ud med, hvordan man overhovedet kommer i gang med en videnskabelig undersøgelse, hvorefter selve forskningsprocessen beskrives efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af forskellige analysemetoder som indholdsanalyse, grounded theory, argumentationsanalyse og diskursanalyse. Merete Watt Boolsens store erfaring gør, at hun kan forklare stoffet med talrige eksempler fra praksis, og på den måde visualiserer hun et ellers til tider ufremkommeligt stof. Så er det op til underviseren at lade den studerende erfare, at kvalitativ analyse er mere end blot metode og håndværk.
Bogen kan anbefales som introduktion til den videnskabelige tankegang for dem, der skal i gang med et videreuddannelsesforløb. Med hensyn til mit indledende spørgsmål så lader jeg det være op til den dygtige underviser at forklare sine studerende forskellen mellem den naturvidenskabelige forsknings analysebegreb og den kvalitative forsknings stræben efter syntese, der frembringer helheder, mønstre, sammenhængende fortællinger, sproglige afkodninger og bagvedliggende intentioner.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
{Kort nyt}
Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen-Møller (red.)
140 anatomikort
Munksgaard 2017
250 kr.
”Hånden på hjertet” er navnet på 140 anatomikort, der på den øverste side anvender fagsprog, og når man vender kortet om er uden benævnelser. Hensigten er, at man som sygeplejestuderende kan øve sig på de rigtige betegnelser for f.eks. hjertets arterier og vener, strukturer ved strubehovedet eller betegnelser i et ægte led. Illustrationerne er hentet i bogen ”Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet” af Oluf Falkenberg Nielsen. Et fint spil kort, men på nettet kunne man have fået en optælling af rigtige og forkerte svar med i købet og på den måde hurtigt have fået en vurdering af situationen og en opsummering af resultatet. Kan det gøres i en ny udgave?
Sådan dræber du dine medarbejderes motivation
– og 29 andre artikler fra Lederweb.dk
Væksthus for Ledelse 1. udgave 2015, 2. oplag
Fås på lederweb.dk > Væksthusets udgivelser
En samling af de 30 mest læste artikler på Væksthus for Ledelses hjemmeside, Lederweb.dk
Det er, hvad man kan læse i denne bog. Forsiden fanger, fordi en rød blodpøl på sort baggrund tydeligt illustrerer, at det er alvor, det her. I alt 10 kapitler om bl.a. motivation, stress, kommunikation, konflikthåndtering og refleksioner om ledelse indeholder artikler, som uddyber kapitlet. Artiklerne spænder vidt, fra ”Kropssproget afslører din styrke som leder”, ”5 kernekompetencer hos ledere, der lykkes” og ”Stressforsker afliver de 3 største myter om stress” til ”10 grunde til, at du aldrig skal holde et møde igen”. Forfatterne er både kendte og ukendte og serveringen kortfattet og kontant. Læse- og diskussionsværdige for den leder, der har tygget for meget og for længe på sin egen rolle. Inspiration til fordybelse.
Agi Csonka
Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?
Informations Forlag 2017
80 sider – 49,95 kr.
Forfatteren er administrerende direktør for SFI, cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation. Hun er i tillæg flygtningebarn og mønsterbryder.
Csonka peger på, at uligheden er synlig og kan og skal håndteres allerede, når et barn er lille. For sammenhængen mellem baggrund og den position eller den uddannelse, barnet får som voksen, er ikke til diskussion. Bogen består af personlige refleksioner og oplevelser fra egen barndom og ungdom – de er skrevet med kursiv og lidt for skarptskårne for min smag. Og så er der betragtninger om samarbejde mellem hjem og institutioner. Det er ikke nok at tale sukkerpolitik i børnehaven eller fulde teenagere i skolen. Hjemmets læringsmiljø skal diskuteres så tidligt som muligt. At tale, synge og tegne med barnet er vigtigt, og læringsmiljøet i hjemmet er væsentligt gennem hele opvæksten.
(jb)