Fuldt fortjent: "Der er også plads til humor og latter"

I første klasse drømte Eva Pedersen om at blive lærerinde. Ligesom så mange andre, påpeger hun. Men udover en flygtig tanke på lærerfaget, så har det været sygeplejerske, der har stået øverst på listen over fremtidens karriereønsker. I 1980 blev hun uddannet fra Aalborg Sygeplejeskole, og lige så vel som at blive sygeplejerske altid havde været et ønske, så var det også et ønske at arbejde på en onkologisk afdeling.

"Mange spørger, om det ikke er hårdt at arbejde med så alvorligt syge patienter. Men jeg har altid følt stor ydmyghed og medfølelse overfor, hvordan kræftpatienten og de pårørende mestrer at være i alt det svære," siger Eva Pedersen, som i 30 år har arbejdet indenfor specialet. Hun har i den tid taget en onkologisk efteruddannelse og arbejdet med akkreditering. I en årrække var hun også vejleder for de studerende. Det får Eva Pedersen til at tænke tilbage på sin tid som elev.

Kvalitet eller kvantitet

Lyden af en klokke er lig med effektivitet. I hvert fald dengang Eva Pedersen var i praktik. Ding, ding, lød det.

"Jeg husker tydeligt, hvordan overlægen ringede med en klokke, når han kom på stuegang. Så var det forventet, at patienterne lå i deres senge," mindes Eva Pedersen.

"Som sygeplejeelev kunne man have en vagt klokken seks. Det indebar, at så mange patienter som muligt skulle være vasket, inden det øvrige personale mødte ind klokken syv. En dygtig elev kunne nå at hjælpe mange," forklarer Eva Pedersen og lægger tungt tryk på dygtig. Hun er glad for, at de studerende i dag ikke skal arbejde efter konkrete klokkeslæt og lyden af en klokke.

"Heldigvis bliver de i dag vurderet ud fra kvalitet og ikke kvantitet," siger Eva Pedersen.

Andet end sorg og alvor

Kvalitet skal der også være i Eva Pedersens arbejde.

"Der er sket en stor udvikling i behandlingen af de forskellige kræftformer og diagnoser. Hvor der ikke var noget behandlingstilbud tidligere, lever patienterne længere med deres sygdom i dag. Der er derfor et større krav til os som personale," mener Eva Pedersen, og fortæller, at patienter og pårørende søger viden og information omkring f.eks. behandlingstilbud hos hende. Hun vægter nærvær, tillid og oprigtig interesse højt, for det fører gode møder med sig.

"Tænk sig, hvordan man som sygeplejerske får lov til at blive lukket ind i patientens liv. At arbejde på en onkologisk afdeling er ikke kun præget af sorg og alvor. Her er også plads til humor og latter. Ja, som livet jo også er," understreger Eva Pedersen, som altid har syntes, at det vigtigste i sygeplejen er den nære og direkte patientkontakt.