Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Specialerne er samlet om patienten

På Holbæk Medicinsk Fælles Ambulatorium er de fritaget fra DRG-takster og ydelsesstyring, i stedet arbejder de med værdibaseret styring. Det betyder, at flere specialer er samlet i samme område, så patienterne kan tilbydes behandling efter devisen ”Samme dag under samme tag”.

Sygeplejersken 2017 nr. 4, s. 30-31

Af:

Britt Lindemann, journalist

2017-4-tema-holbaek-medicinsk

Indtil for fire år siden var 33-årige Maria Hasemann en rask og aktiv ung kvinde. Én lungebetændelse tog flere med sig, hun udviklede svær astma og voldsom allergi, der giver hævelse af hals og tunge, og har i dag også kognitive udfordringer, der kan gøre, at hun glemmer, hvad dag det er i ugen, eller hvordan man skriver et cpr-nummer. Alligevel blev hun mødt af et system, hvor det blev hendes ansvar at holde styr på undersøgelser, svar, læger og hospitaler. Det er alt sammen ændret nu.

I dag når Maria Hasemann møder op til en aftale i Holbæk Medicinsk Fælles Ambulatorium, bliver hun mødt af en sekretær i receptionen, der sender hende til f.eks. blodprøve og ekg, og modtaget af en sygeplejerske i opholdsområdet, som kan besvare spørgsmål og give mere information inden konsultationen, hvis der er behov for det. Maria Hasemann behøver ikke at vente mere end højst en time på at blive kaldt til samtale med lægen for at gennemgå resultaterne og tale om næste skridt i planen.

En del af arbejdet med værdibaseret styring handler om at samle aktiviteter og specialer, så det bliver muligt at skabe et koordineret forløb for patienten, der slipper for undersøgelser på flere forskellige afdelinger. I Holbæk er det blevet fortolket ud i et fælles ambulatorium, der samler specialerne hjerte, lunge, endokrinologi, nefrologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi ét sted, samt Enheden for Tværfaglig Udredning og Behandling. 

”Jeg skal ikke være min egen sygeplejerske længere. Nu ved jeg, at der er andre, der er tovholdere på mit forløb, og jeg har tiltro til den plan, de lægger for mig. Før følte jeg mig fragmenteret ud i mine forskellige symptomer, men her bliver jeg set som et helt menneske,” fortæller Maria Hasemann.

For Maria Hasemann, der er midt i et komplekst sygdomsforløb, betyder det, at hun kan bruge sin energi på sit familie- og hjemmeliv i stedet for at være projektleder på sit eget sygdomsforløb. I det fireårige forløb har hun været til undersøgelser indenfor syv forskellige specialer på otte forskellige hospitaler og tre privatklinikker, og det krævede meget af hende som patient at holde styr på alle de aktiviteter, selvom hun selv er uddannet sygeplejerske.

Samarbejde om patienten

Koordinering er en stor del af indsatsen med værdibaseret styring i Holbæk. Det betyder, at man så vidt muligt forsøger at samle flest mulige funktioner for patienten i ét besøg. Det kan de, fordi de ikke er afhængige af at indsamle DRG-points, for at opfylde deres budgetmål. Det kræver, at specialerne koordinerer, men giver også mulighed for, at både faggrupper og specialer kan arbejde på tværs og udnytte hinandens viden og kompetencer.

”Hvis en patient er kommet til hjerteambulatoriet, men viser sig også at have problemer med vejrtrækningen, så prøver vi at se, om vi ikke kan få en tid passet ind. Det er en stor force, at kollegaer fra andre specialer er så tæt på, at det bliver naturligt at vende spørgsmål i hverdagen,” forklarer sygeplejerske og afsnitsleder Lone Glistrup.

For Maria Hasemann er det en stor fordel, at mange specialer på én gang kan se på hendes symptomer som et samlet billede. For nylig var det hendes case, der blev taget op på den ugentlige konference, og for første, men ikke sidste gang var hun som patient med og kunne svare på spørgsmål. Oplevelsen gav hende et unikt indblik i, hvad det kan betyde som patient, når lægerne arbejder sammen om diagnosen i stedet for kun at se på de symptomer, der ligger indenfor eget speciale.

”Selv som uddannet sygeplejerske er det som patient svært at finde rundt i, hvad der er relevant for det specifikke speciale, lægen er indenfor. Tit oplevede jeg læger nævne noget, som andre afdelinger kunne undersøge, men så var det mit ansvar som patient at følge op på det. Nu oplevede jeg alle læger byde ind og blive inspireret af hinandens forslag,” siger Maria Hasemann.

Værdi er noget, 
der skal måles og vejes

Allerede nu tør sygeplejerske og afsnitsleder Lone Glistrup godt sige, at det fælles ambulatorium er en succes. Når besøg samles sammen, betyder det, at patienter hurtigere bliver afklaret og sendt videre til relevante afdelinger. Når forløbene omkring patienter bliver kortere, så følger ventetiden for nye patienter med.

Selvom det kunne være fristende at stille sig tilfreds med succesen, så arbejdede de videre i Holbæk. Værdibaseret styring er endnu i udviklingsfasen, og det er de meget bevidste om.

”Nu har vi kørt i et år, men der vil løbende ske forandringer og tilpasninger. Der er brug for mere forskning og viden, når det kommer til værdibaseret styring, så det tager vi gerne med, hvis det kan

være med til at skabe et bedre system for patienterne,” fortæller Lone Glistrup.

Fordi de ikke hviler på laurbærrene, så er næste skridt planlagt. Der er planlagt indledende møde med KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, hvor dagsordenen er at se på muligheder for, hvordan der kan måles værdi for patienter ved hjælp af pro-data (patientrapporterede outcome-data).

”Alle kan jo nikke til visionerne og målet om at arbejde målrettet på at give patienterne mere værdi. Vi skal kunne vise, at den her måde at arbejde på er bedre for patienterne,” fastslår Lone Glistrup. 

2017-4-tema-sort

TEMA: DET NYE SORT, I FLERE NUANCER

Værdibaseret styring er den nye åbenbaring for fremtidens sundhedsvæsen. Nu skal det handle om at give den behandling, der giver mest ’værdi’ for patienten. Sådan lyder visionen fra regionerne, der har sat gang i forsøg over hele Danmark. Men den nye styring stritter i mange retninger, og der mangler evidens på området. Sundhedsforskere siger, at der er lang vej igen, og advarer mod at tro, at alle problemer bliver løst med det nye styringsværktøj. Dansk Sygeplejeråd frygter, at faggrænser og sygeplejefaglige kompetencer kommer under pres.