Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Den travle vagt

Fejl. Travlhed på arbejdet er ikke grund nok til at undgå kritik fra Disciplinærnævnet. En sygeplejerske skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i enhver kontakt med patienter uanset arbejdspres. Disciplinærnævnet undlod dog en enkelt gang i 2007 at give kritik i en sag om en meget travl afdeling. Afdelingen havde gjort ledelsen opmærksom på problemerne og havde fulgt ledelsens prioritering.

Sygeplejersken 2018 nr. 14, s. 56-57

Af:

Torben Hærslev, Det Sundhedsfaglige Team i Styrelsen for Patientklager,

Heidi Praetorius, Det Sundhedsfaglige Team i Styrelsen for Patientklager

I et samarbejde mellem Sygeplejersken og Styrelsen for Patientsikkerhed bringer vi en artikelserie med cases fra klagesager, der er relevante for sygeplejersker.

Travlhed og ressourcemangel er hverdag for de fleste sygeplejersker. Udfordringer i den kliniske hverdag med mange patienter/overbelægning, omstruktureringer, indførelse af nye systemer, sygemeldte kolleger osv. kender alle til. Travlhed er som udgangspunkt ikke en forklaring til at undgå kritik. En sundhedsperson skal altid udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienter. Det gælder også, selvom der er travlt.

Det daværende Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har dog i ét tilfælde undladt at give kritik pga. travlhed. Afgørelsen er fra 2007 og er den eneste afgørelse, hvor der ikke blev givet kritik pga. travlhed.

Ledelsen informeret om ressourcer

En patient blev indlagt til en planlagt operation i benet. Forløbet blev kompliceret, og patienten blev reopereret flere gange. Der var meget travlt på afdelingen, og der havde været personalemangel i længere tid. Sygeplejerskerne prioriterede at smertedække patienten fremfor at mobilisere hende de første dage. Der var kun sparsom tid til at hjælpe med personlig pleje. Der var ikke ressourcer til, at plejepersonalet kunne sikre sig, at patienten spiste de måltider, hun fik serveret, eller at hun drak tilstrækkeligt i løbet af dagen. Patienten udviklede liggesår på ballen under indlæggelsen.

Patienten og de pårørende klagede efterfølgende over sygeplejerskernes behandling.

Afdelingens personale havde – inden den aktuelle klageperiode – informeret hospitalets ledelse om ressourceproblemerne. Der havde været afholdt stormøde på hospitalet for personalet med deltagelse af sygehusdirektionen, som var i gang med at afdække problemerne. Der havde været skriftlig korrespondance mellem afdelingen og sygehusledelsen i perioden, og sygehusledelsen havde udarbejdet en skrivelse til afdelingens personale om, hvordan de skulle prioritere arbejdsopgaverne i den periode.

Afgørelsen: Ingen kritik

Ingen af sygeplejerskerne, der havde behandlet patienten, fik kritik for deres behandling.

Disciplinærnævnet lagde i afgørelsen vægt på, at personalet havde fulgt sygehusledelsens opstillede prioritering af deres arbejdsopgaver. Disciplinærnævnet lagde vægt på, at man fra afdelingens side, herunder fra afdelingssygeplejersken, allerede tidligere havde gjort sygehusledelsen opmærksom på problemerne på afdelingen, samt at der havde været en korrespondance om problemerne og bl.a. afholdt stormøde.

Disciplinærnævnet vurderede i denne klagesag, at sygeplejerskerne under de givne omstændigheder ikke kunne kritiseres for at have handlet under normen for almindeligt anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet oplyste også i afgørelsen, at det ikke er op til nævnet at vurdere, hvordan ressourcerne i sygehusvæsenet anvendes.

Et lovforslag, som vil tydeliggøre arbejdsgiverens ansvar for rammerne for sundhedspersoners arbejde, blev vedtaget den 27. november, og lovændringen træder i kraft den 1. juli 2019. Formålet med loven er ifølge sundhedsministeren bl.a. at styrke patientsikkerheden og sundhedspersonalets retssikkerhed.