Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Jagten på Den Lille Havfrue

FORSKNING FÅR LIV. Forskningsprojekt flytter Escape Rooms ind i en klinisk sammenhæng og træner erfarne sygeplejersker i sociale og kognitive kompetencer.

Sygeplejersken 2023 nr. 12, s. 44-47

Af:

Nana Toft, Journalist

61431074

Foto: Jonas Pryner

“Så skal vi escape. Er I klar?”

Kursusleder og sygeplejerske Sofia Vestergaard vender sig mod gruppen af otte sygeplejersker foran sig. Klokken er 12.30, det er en onsdag i begyndelsen af oktober, og om et par minutter bliver sygeplejerskerne lukket ind i lokale B4 på 25. etage på Herlev Hospital.

“I er nu en gruppe dygtige detektiver fra Københavns Politi, der siden 18. januar 2021 har været på jagt efter Den Lille Havfrue, der er blevet stjålet fra sin sten. Intenst efterforskningsarbejde gør, at I er endt foran døren til B4, hvor hun måske, måske ikke befinder sig. Opgaven om lidt vil være at løse opgaverne foran jer, endeligt finde hende og bringe hende sikkert tilbage til sin sten.”

Spontane grin opstår i gruppen af sygeplejersker.

“Grineren!”

Forskningen bag

’The Robbery of The Little Mermaid’ er en del af et større EU-projekt, der hedder Escape4Health, hvor fire lande alle har afsluttet hver deres forskningsprojekt.

På nuværende tidspunkt sidder samtlige forskningsteams og bearbejder hver deres data, og inden længe er det intentionen at lave en samlet analyse på tværs og publicere erfaringerne i internationale tidsskrifter.

Målet er dels at publicere væsentlige, samlede erfaringer og dels udarbejde en decideret guide, så andre uddannelsesenheder på hospitaler i andre dele af verden kan kopiere metoden og implementere egne Escape Rooms tilpasset egen kontekst.

Forskningsenhederne i de fire EU-lande har lavet hver deres Escape Room, som nu alle er flyttet fra forskningsprojekterne og ud i den virkelige verden.

Sammen med de tidligere forskningspartnere er psykolog Peter Dieckmann en del af en opfølgende ansøgning til EU Erasmus+ programmet for at kunne fortsætte arbejdet. Denne gang med særlig fokus på at gøre Escape Rooms mere tilgængelige for underviserne i forskellige sammenhænge.

Kilde: Forsker og psykolog Peter Dieckmann

61431064

Otte sygeplejersker var med i jagten på Den Lille Havfrue. Det krævede samarbejde og individuelle aktioner at løse mysteriet. Men det lykkedes. Her er det bl.a. Simone Scott Niebuhr (tv.) og Lisa Radivoj (sort t-shirt) og Julie Lønsmand Baltersen th. Foto: Jonas Pryner

Forskning får liv på Herlev
De fleste af os kender Escape Rooms i forbindelse med polterabend eller teambuilding, men konceptet er også brugbart i kliniske sammenhænge.

Det viser et nyt forskningsprojekt: “Escape-room 3, The Robbery of The Little Mermaid”, udviklet af psykolog og forsker Peter Dieckmann samt læge og forsker Lucy Bray. De er begge ansat på CAMES, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, der ligger på Herlev Hospital og på Rigshospitalet.

I samarbejde med tre andre forskningsenheder fra Finland, Grækenland og Spanien, der også har kørt Escape Rooms, har alle netop færdiggjort hver deres forskningsprojekt.

For den danske del af projektet har der været omkring 20 grupper, svarende til godt 100 personer – alle sundhedsmedarbejdere, typisk læger og erfarne sygeplejersker – gennem projektet, og de foreløbige resultater viser stor begejstring fra deltagernes side i forhold til Escape Rooms som læringsform.

Forskerne kan dog på nuværende tidspunkt ikke afsløre mere om, hvad deltagerne præcist har fået ud af forløbet, da de fortsat er ved at bearbejde data.

Men lige nu får forskningen faktisk liv på Herlev Hospital, der med Sofia Vestergaard som en af kursuslederne, allerede er i gang med anden runde af kurset “Kritisk og komplekse patientforløb”, hvor Escape Room fylder en dag ud af kursets i alt 10 dage.

61431078

Oplevelsen i Escape Room rundes af med en debriefing, hvor uddannelsesleder og sygeplejerske Sofia Vestergaard fortæller, hvad hun har observeret undervejs, og taler med sygeplejerskerne om, hvilke erfaringer de kan tage med tilbage til den kliniske hverdag. Foto: Jonas Pryner

Et mere ufarligt læringsrum
Hun tøver ikke med at kalde Escape Rooms for en succes. For selvom de forskellige hold reagerer meget forskelligt – nogle holder for eksempel et meget højt energiniveau under hele øvelsen, hvor andre udviser større frustrationer – så er der ingen tvivl om, at Escape Rooms er et ganske særligt læringsrum.

“Det er mere harmløst, fordi fagligheden ikke er i centrum. Når vi er på arbejde, kan det for eksempel være følsomt at tale om, at en kollega har begået en fejl. Men i et Escape Room kan vi mere frit undersøge sociale og kognitive fænomener som situationsfornemmelse, emotionelle reaktioner, ledelse og evnen til at give og modtage informationer,” forklarer Sofia Vestergaard.

Modsat f.eks. simulationsøvelser er Escape Room blottet for den mere klassiske faglighed. Her er udelukkende fokus på, at en gruppe løser en række forskellige gåder og ordmysterier. Ifølge psykolog og forsker Peter Dieckmann er det et helt bevidst valg.

“Vi flytter folk fra en arbejdskontekst ind i en slags detektivkontekst. En ramme, der således bliver mere ufarlig. Det gør, at folk er mere villige til at mærke efter: “Hvad gør det her ved mig?” lyder det fra Peter Dieckmann.

Energisk og tænksom
“Prøv at se dér. Hende i den hvide t-shirt er totalt i gang. Sikke en energi, hun har,” siger Sofia Vestergaard til sin kollega, læge og kursusleder Jannie Lysgaard Poulsen. De har observeret detektiverne i små ti minutter gennem den glasvæg, hvor hun kan se ind i rummet, men hvor deltagerne ikke kan se hende.

“Hun taler højt. Hun deler information. Og i starten tog hun en del lederskab. Lige nu er hun afventende men i gang med at rydde op i de gåder, de sammen har løst, så de ikke forvirrer. Så er der hende i den stribede bluse, der mere står og observerer. Hun virker mere stille,” konstaterer Sofia Vestergaard, der understreger, at det ikke er mere ‘rigtigt’ at være energisk end mere tænksom.

“Slet ikke. Stille kan også sagtens afspejle høj koncentration. Både hos den enkelte og i gruppen. Så kan der igen komme en boblende periode fuld af kreativitet, når de har fundet en løsning,” forklarer Sofia Vester-gaard, der efter en times tid kun kan konstatere, at det nuværende hold er højenergisk.

“Vi har haft hold, der totalt mistede gejsten, og som i den efterfølgende debriefing faktisk havde virkelig svært ved at finde meningen med det hele,” fortæller Sofia Vestergaard, der vender hovedet mod glasvæggen, da hun hører højlydt jubel.

“De løste den sidste opgave,” konstaterer hun. “De fandt Den Lille Havfrue.”

“Tillykke detektiver. Der er kaffe og kage som belønning, og så mødes vi til debriefing om et kvarter,” skratter Jannie Lysgaard Poulsen ind i mikrofonen.

Tre læringsmål

Deltagerne skal have indsigt i:

  • Egne kriterier for, hvordan eller hvad de prioriterer
  • Hvordan emotionelle reaktioner påvirker tanker og handlinger
  • Hvordan de både giver og modtager informationer fra forskellige kilder

Kilde: Sofia Vestergaard, Sygeplejerske og uddannelsesleder i CAMES