”Vi har brug for fornyelse”

At Dorthe Boe Danbjørg kalder sig forkvinde i stedet for formand, er et bevidst valg. ”Det handler om, at jeg gerne vil nikke anerkendende til den meget lange række af stærke kvinder, der er gået foran mig,” siger hun.

Foto: Jonas Pryner Andersen

”Tillykke!”

Da Dorthe Boe Danbjørg fredag aften træder ind ad hoveddøren til sit hjem, er hun parat til at smide sig på sofaen. Hun er glad, ydmyg og taknemmelig over, at hun netop er blevet valgt som forkvinde i Dansk Sygeplejeråd – men også træt oven på en flere uger lang valgkamp med valgmøder og oplæg.

Pludselig er hun omgivet af familie, venner og naboer. De har ventet på, at hun kom hjem – inviteret til surprise party af Dorthe Boe Danbjørgs kæreste, som har arrangeret det hele i hemmelighed. Overvældet af overraskelse og glæde deler hun knus ud til ham, til børnene og gæsterne. Glæden ved at se så mange velkendte ansigter får trætheden til at fordampe. Sofaen må vente, i stedet skal der skåles.

Lyden af klirrende glas bliver startskuddet på nogle hektiske dage. De har ikke udsigt til at stoppe lige foreløbig.

En rigtig harmonikafamilie

Det er mandag den 2. oktober, da Sygeplejersken møder Dorthe Boe Danbjørg, blot tre dage efter hun kunne fejre, at 50,73 pct. af de afgivne stemmer gik til hende, og at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd dermed havde valgt hende som deres nye politiske leder. Kun to dage siden hun officielt trak i arbejdstøjet. Og en dag før hun skal direkte i ilden som forhandler over for finansministeren og arbejdsgiverne.

24 timer forude ligger de trepartsforhandlinger, som allerede er gået i gang, imens OK24 langsomt bliver tydeligere i horisonten. Ind i mellem det hele er der interviews i pressen, dagsordener, møder, strategi, planlægning.

Alligevel er det en veloplagt forkvinde, der kommer susende ind i lokalet. Hun fortæller om overraskelsesfesten og om sin familie, imens hun sætter sig til rette.

”Vi er vist det, man kalder en rigtig harmonikafamilie. Nogle gange er der mange børn, og andre gange er det kun mig og Thomas derhjemme,” siger hun.

”Derhjemme” er i Nyborg på Fyn, hvor den 47-årige forkvinde er født og opvokset. Her bor hun med sin kæreste Thomas og deres seks sammenbragte børn i alderen 11 til 20 – tre fra hans tidligere forhold, tre fra hendes. Det er dem, der udfylder det meste af Dorthe Boe Danbjørgs sparsomme fritid.

”Hobbyer har jeg vist lige så stille udfaset. Jeg elsker at læse og rejse, og får ind i mellem også løbet en tur. Men jeg har altid været politisk engageret og det var det, jeg plejede at bruge min tid på, inden jeg blev fuldtidspolitiker,” siger hun.

Krigshelte og vågekvinder

Dorthe Boe Danbjørgs mærkesager har i mange år været sygeplejerskers faglighed, løn og fællesskab.

Inden hun første gang blev valgt til næstformand (som hendes titel var i den forbindelse) i Dansk Sygeplejeråd i 2018, sad Dorthe Boe Danbjørg i kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark ved siden af sit arbejde som sygeplejeforsker på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Sine sygeplejefaglige barnesko trådte hun på Børneonkologisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor hun startede som nyuddannet i 2000 og var ansat frem til 2007. Hun har bl.a. også arbejdet som hjemmesygeplejerske i Nyborg Kommune. Hun blev efter sit første år som sygeplejerske valgt som tillidsrepræsentant.

Især er hun optaget af manglen på ligeløn og anerkendelse i sygeplejen.

”Det går helt tilbage til Florence Nightingale,” siger hun.

Den engelske sygeplejerske var en reformator, der bl.a. reddede menneskeliv, da hun begyndte at se sammenhænge mellem f.eks. hygiejniske tiltag, udluftning på sygestuerne og overlevelsesraten hos patienterne.

”Hun tegnede den moderne sygepleje og hun var også en benhård statistiker. Men hvis du stiller hende op ved siden af en oberstløjtnant, så vil han blive portrætteret som en strateg og en krigshelt, imens hun mest bare bliver husket som kvinden, der under Krimkrigen gik rundt med en olielampe og vågede over de sårede om natten,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ikke formand, men…

Hun bruger et par sekunder på at tygge på sine ord, inden hun fortsætter.

”Det trækker desværre spor helt frem til i dag. Omsorgen er en vigtig del af sygeplejen, men vi mangler anerkendelse af omsorgens betydning, den stærke faglighed, vi har, og al den forskning, viden og udvikling, vi bidrager med inden for patientplejen. Sygeplejen opfattes som feminin og mindre værd, men når jeg taler med sygeplejerskerne, er der ingen af dem, der synes, det er specielt feminint f.eks. at stå og genoplive en patient, der har fået hjertestop.”

Hænger noget af det sammen med din beslutning om at kalde dig for forkvinde i stedet for formand?

”For mig er det først og fremmest et signal, jeg gerne vil sende. Det handler ikke så meget om at jeg identificerer mig som kvinde. Det handler mere om, at jeg gerne vil nikke anerkendende til den meget lange række af stærke kvinder, der er gået foran mig. Jeg er så benovet over de her kvinder, der for snart 125 år siden stiftede sygeplejerådet og kæmpede for fagligheden og anerkendelsen af vores uddannelse,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.

Kompetencer vs. varme hænder

Når hun om lidt går ind i trepartsforhandlingerne, er det også den faglighed, hun vil slå et slag for. Et slag for ligeløn som et stort skridt på vejen til, at sygeplejersker kan blive anerkendt som andet og mere end varme hænder.

”I IT-branchen taler man f.eks. om, at der mangler kompetencer, men når det kommer til sundhedsvæsnet og sygeplejersker, så taler man kun om, at der mangler hænder. Det er en devaluering af sygeplejefaget, og det smitter af på lønnen, som halter bagefter i de kvindedominerede fag. Det kunne vi jo se i Lønstrukturkomiteens rapport,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Da hun bliver spurgt, hvordan hun vil gribe trepartsforhandlinger an, er hun klar i mælet.

”Jeg kommer til at gå konstruktivt ind i de her forhandlinger. Regeringen har sine krav, og vi har vores, men for mig handler det først og fremmest om at se, om vi ikke kan lande noget, der giver flere sygeplejersker lyst til at blive i faget eller vende tilbage,” svarer hun.

Så læner hun sig tilbage i stolen og krydser armene.

”Med det sagt, så det er jo ingen hemmelighed, at regeringens udspil ikke ligefrem er det, vi drømte om. Jeg forventede, at de her tre ekstra milliarder skulle bruges til at rette op på uligelønnen. I stedet er det blevet til en masse modkrav og ’noget for noget,’ hvor pengene er til dem, der vil arbejde mere og på skævere tidspunkter. Det forstår jeg godt, at en masse sygeplejersker er frustrerede over. Det er jeg også selv. Men jeg går benhårdt efter alle de lønkroner til sygeplejerskerne, jeg kan skaffe,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ikke Grete 2.0

I trepartsforhandlingerne afløser hun Grete Christensen, hvis stol hun nu har overtaget. Men selvom de to i flere år har arbejdet tæt sammen i den politiske ledelse, slår Dorthe Boe Danbjørg fast over for sygeplejerskerne og medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, at hun ikke er en Grete 2.0.

”Det er ikke sådan, det bliver. Det er i øvrigt slet ikke et forsøg på at sige, at Grete på nogen måde har været blød eller en dårlig formand, for det var hun absolut ikke. Men vi har brug for fornyelse i Dansk Sygeplejeråd. Der er nogle steder, hvor jeg gerne vil være skarpere, tydeligere og måske lidt mere kantet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun vil samtidig gøre alt, hvad hun kan for at favne de sygeplejersker, der har stemt på andre kandidater.

”Jeg ved godt, at rigtig mange de senere år ikke har følt sig repræsenteret af Dansk Sygeplejeråd. Det synes jeg har været svært, når jeg jo har siddet som en del af den politiske ledelse, men jeg har virkelig lyst til at være med til at forandre. De kandidater, der ikke blev valgt, sidder jo f.eks. også stadig i hovedbestyrelsen eller kredsene. Dem vil jeg rigtig gerne lytte til og være i dialog med,” understreger hun.

Og medlemmerne?

”Det gælder i allerhøjeste grad også medlemmerne – og også de sygeplejersker, der har meldt sig ud. Jeg mener, det er vigtigere end nogensinde, at vi får så mange som muligt til at engagere sig i fællesskabet. Men hvis vi skal have folk til at engagere sig, er det afgørende, at de føler sig repræsenteret af deres fagforening, også når de er vrede og frustrerede. Det vil jeg arbejde for, at de kan. Alle sygeplejersker skal mærke, at Dansk Sygeplejeråd har deres ryg,” siger Dorthe Boe Danbjørg.