Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kortere uddannelse, mindre magt

Lækkede dokumenter viser, at regeringen overvejer at forkorte bl.a. sygeplejerskeuddannelsen. Det får forskere og fagpersoner til at råbe vagt i gevær, da det ifølge dem vil gøre sygeplejersker fagligt svagere i et sundhedsvæsen, der samtidig stiller højere krav.

Sygeplejersken 2024 nr. 4

Af:

Helle Lindberg Emarati

sundhedsvæsentligt

Foto:

Catherine Termitayo Jørgensen

SUNDHEDSVÆSENTLIGT: ”Det er enormt bekymrende, synes jeg. Jeg ser det som et udtryk for den politiske forståelse af, hvad en professionsbachelor egentlig er for noget,” siger Anne Bendix Andersen, sygeplejerske, lektor og ph.d. ved Forskningscenter for Sundhed og Samfund, Via University College.

Hun er bekymret for de rygter, der svirrer om den kommende reform af professionsuddannelserne, som regeringen barsler med. Kilder, insidere og lækkede fortrolige dokumenter peger nemlig på, at regeringen overvejer at forkorte professionsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen, med et halvt år.

For nylig blev præsentationen af reformen så udskudt endnu en gang, denne gang til efter sommerferien. Og selvom det er vigtigt at understrege, at der foreløbig er tale om rygter, spekulationer og en reform, der altså endnu ikke er fremlagt, så giver det alligevel anledning til rynkede pander hos forskere, undervisere og fagpersoner. En forkortelse vil ifølge dem være et tilbageskridt for sygeplejerskeuddannelsen og faget generelt.

”Den politiske forståelse lader til at være, at en professionsbachelor er noget, man skal se at få gjort færdigt, så man hurtigst muligt kan komme ud og arbejde som sygeplejerske eller pædagog, eller hvad det nu lige er, man nu er i gang med at uddanne sig som. For det er jo alle professionsuddannelserne, de overvejer at forkorte, ikke kun sygeplejerskeuddannelsen,” siger Anne Bendix Andersen.

Sygepleje kræver refleksion

Anne Bendix Andersen frygter, at en uddannelsesamputation på seks måneder bl.a. vil gå ud over de sygeplejestuderendes evne til at reflektere over deres fag.

”De studerende bruger f.eks. en stor del af den sidste del af uddannelsen på deres bachelorprojekt. Det er her, de får kvalificeret den uddannelse, de har fået de sidste tre år og virkelig begynder at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Hvad er det for nogle kompetencer, de har fået, og hvad er det for en viden, de har erhvervet sig og skal bygge videre på? Det er der mange, der først får bundet sløjfe på til allersidst,” siger hun.

Et højt niveau af refleksion er ifølge Anne Bendix Andersen nødvendigt, hvis morgendagens sygeplejersker skal rustes til den virkelighed, de vil møde i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal arbejde på nye måder og samarbejde på tværs af sektorer.

”Derfor bliver man fra beslutningstagernes side også nødt til at tage stilling til, hvad det er for nogle sygeplejersker, vi ønsker os. Vil vi ikke gerne have nogle, der er fagligt stærke og skarpe, som kan være patienternes advokater, reflektere over plejen, se udfordringerne i sundhedsvæsnet og argumentere kvalificeret for, hvordan vi løser dem? Det skulle man jo tro,” siger Anne Bendix Andersen.

Hun fortsætter:

”En forkortelse af uddannelsen gør mig urolig, fordi viden er magt. Hvis man fratager sygeplejerskerne deres vidensgrundlag, gør man det også sværere for dem at identificere og protestere mod problemer eller forkerte beslutninger i sundhedsvæsnet. Jeg får lyst til at spørge: Hvem har ret til viden? Hvis man fjerner et halvt år af uddannelsen, kunne noget i hvert fald tyde på at man ikke mener, det skal være en sygeplejefaglig kompetence at kunne reflektere kritisk og argumentere kvalificeret.”

Det ved vi om uddannelsesreformen

Meget lidt er i skrivende stund sluppet ud om den kommende reform af professionsuddannelserne, som nu er blevet udskudt til efter sommerferien.

Et lækket dokument til mediet A4 viser dog, at regeringen overvejer at skære et halvt år af alle professionsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen. Hvad, der evt. ville skulle skæres bort ift. til teori og praksis, ved vi ikke. Det er dog værd at bemærke, at længden af praktikken i sygeplejerskeuddannelsen i dag er fastsat ved lov i EU.

De lækkede dokumenter viser imidlertid også, at regeringen overvejer at undtage netop sygeplejerskeuddannelsen fra forkortelserne, da ”Dansk Sygeplejeråd vil være kritiske over for en forkortelse, hvilket kan være problematisk i forhold til øvrige regeringsprioriteter.”

Kilde: Mediet A4

Behov for mere uddannelse

Flere fagpersoner peger på, at det i stedet for en afkortning ville være langt bedre med en uddannelsesreform der primært havde fokus på mere uddannelse, ikke mindre.

Én af dem er Selina Kikkenborg, sygeplejerske, seniorforsker og professor i kardiologi ved Hjertecentret på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

”Vi står over for et stort paradigmeskift i sygeplejen. Sygeplejersker skal give meget mere behandling og pleje i hjemmet, pårørende overtager opgaver og nye teknologier stiller nye krav. Hele måden, vi har organiseret os på i sundhedsvæsnet, ja, selve mødet med patienten, forandrer sig. Det giver os en stor udviklingsopgave, som jeg absolut ikke synes harmonerer med en forkortelse af uddannelsen,” siger hun.

Selina Kikkenborg forstår derfor ikke regeringens overvejelser om at fjerne et halvt år.

”Eller, det gør jeg sådan set, for det handler selvfølgelig om, at man leder efter en politisk løsning på et konkret problem. Flere og flere borgere i Danmark skal have pleje og behandling i sundhedsvæsnet. Hvad kan vi finde på, som øger arbejdsudbuddet? Hvad har vi i redskabsskuret?” siger hun og fortsætter:

”Hvis vi også skal kigge lidt kritisk på os selv som faggruppe, så har vi heller ikke været gode nok til at imødekomme den problemstilling og finde på alternative løsninger. Udfordringerne er vi jo fælles om. Men at forkorte uddannelsen, nej, det, tror jeg simpelthen ikke på, er godt. Det skaber også nogle andre problemer i forhold til de politiske ønsker, regeringen har – f.eks. at integrere andre faggrupper og rekruttere udenlandske sygeplejersker. Det kræver uddannelse og klinisk lederskab, hvis sygeplejersker skal løfte den opgave,” forklarer Selina Kikkenborg.

Derfor er dette vigtigt for dig

Udformningen og opbygningen af sygeplejerskeuddannelsen har betydning for kommende sygeplejersker, patienterne og fagets fremtid. En forkortelse af uddannelsen er en potentiel forringelse, som kan have store konsekvenser for sundhedsvæsnet, idet det kan gå ud over sygeplejerskernes faglighed og refleksionsniveau.

Undervisere skal ansættes i klinikken

Men hvis en forkortelse af uddannelsen ikke er svaret på, hvordan vi får flere – godt uddannede og kompetente – sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen, hvad er så?

Grete Baad Holdt Brorholt har et bud. Hun er leder af Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole og ser det som afgørende, at man fastholder fagligheden og akademiseringen i sygeplejerskeuddannelsen. Den skal dog også indrettes sådan, at den passer bedre til den pulje af unge, der potentielt kan blive sygeplejersker.

”Vi skal f.eks. ikke kun se på, hvordan vi øger andelen af studerende, der bliver optaget på sygeplejerskeuddannelsen, men også hvordan vi øger andelen af studerende, der rent faktisk gennemfører. Når vi ser, at en større del falder fra undervejs, er det ikke nødvendigvis fordi, de ikke havde dét, der skulle til for at blive gode, kompetente sygeplejersker, men fordi vi ikke giver dem de rigtige rammer,” siger hun.

Grete Baad Holdt Brorholt understreger, at det ikke handler om at sænke standarderne i sygeplejerskeuddannelsen. Det handler om at give de studerende det, de har brug for.

”Mange studerende i dag har f.eks. sværere ved at læse og skrive på det samme niveau, som studerende ellers kunne for bare 10 år siden. Jeg vil ikke kalde dem skrøbelige, for det mener jeg faktisk slet ikke, at de er. Tværtimod kan de blive til både stærke, dygtige og kompetente sygeplejersker, men det kræver bl.a. en meget tættere kobling mellem uddannelse og praksis,” forklarer hun.

Ifølge Grete Baad Holdt Brorholt viser forskningen, at der f.eks. er store gevinster at hente ved at ansætte underviserne og lektorerne ude i praksis.

”Vi kan f.eks. se i et udviklingsprojekt, at det gør en kæmpe forskel. Er underviserne helt tæt på de studerende i f.eks. klinikken, jamen så ender de studerende med at gennemføre og blive gode sygeplejersker. Gør vi ingenting, ender de med at falde fra. Det er dyrere at uddanne sygeplejersker på den måde, men spørgsmålet er jo, om vi har råd til at lade være,” siger hun.

Forside nr 4
DSR's fagblad Sygeplejersken
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab. Som medlem får du leveret bladet til din postkasse.