Fra overbærenhed til anmeldelse og dom

I en årrække fandt Tanja Bilsteen fra Amager Hospital sig i tilsvininger, trusler og vold og anmeldte aldrig en patient til politiet. Hun mente, den aggressive adfærd skyldtes patienternes sygdom, misbrug eller demens, og syntes, det var synd for dem, hvis de skulle en tur i retten.

Men noget har ændret sig, og de seneste måneder har Tanja Bilsteen været i retten og vidne to gange på grund af trusler og vold rettet mod hende eller kolleger. Tanja fortæller her om en af episoderne:

”Det er december 2023, og jeg har natte-vagt på observationsafsnittet i Akutklinikken på Amager Hospital. Der er hjernetravlt, og vi har overbelægning. Vi får en patient ind til behandling for abstinenser. Vi kan kalde ham ’K’. Han opfører sig aggressivt.

Normalt vil vi forsøge at skærme sådan en patient og lægge ham på enestue, men det har vi ikke plads til pga. overbelægningen. Derfor ligger han på en firesengsstue. K kommer hen til mig flere gange og taler grimt lige ind i hovedet på mig. Jeg beder ham gå væk og falde ned. Det lykkes mig at få ham talt til ro flere gange i løbet af natten.

Klokken seks går jeg ind for at tilse en anden patient på stuen. Da jeg kommer derind, står K bøjet over en patient, som ligger på gulvet og bløder som efter slag. Jeg siger til K, at han skal gå væk fra patienten. K retter sig op og går henimod mig. Jeg siger, han skal gå væk, men han skubber mig hårdt i brystet, så jeg bliver presset ind mod væggen.

Det lykkes mig at komme væk fra ham, og jeg får kaldt på en kollega. Hun får K til at lægge sig i sin seng og kører ham ud på gangen, mens jeg tager mig af den blødende patient og får ham bakset tilbage i sin seng. Idet min kollega bøjer sig over K’s seng for at låse den ude på gangen, sparker han hende i hovedet.

Min kollega kommer ind og fortæller mig, at hun er blevet sparket, og vi bliver enige om at ringe til politiet. De ved heller ikke rigtig, hvad de skal stille op med K, men modtager vores anmeldelse om trusler og vold og kører ham hjem. Bagefter udfyldte jeg en skadesanmeldelse til Arbejdstilsynet, og så gik jeg hjem, men jeg kunne ikke sove.”

Er oftere i alarmberedskab

Episoden fyldte meget for Tanja Bilsteen i en lang periode.

”Jeg havde det ganske forfærdeligt. Jeg følte mig utryg. Heldigvis havde jeg ingen vagter på observationsafsnittet i tiden lige efter. Men bare jeg havde et ærinde på afsnittet, fik jeg det dårligt.”

Ledelsen tilbød krisehjælp hos Falck Healthcare, men Tanja takkede nej. I stedet talte hun episoden igennem flere gange med sin familie, kollegerne, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten.

”14 dage efter kom K igen. Det var rigtig ubehageligt. Men i sådan en situation har man lov at sige fra, og en af mine kolleger tog sig af ham. Han kunne slet ikke huske mig. Det kunne han heller ikke, da jeg vidnede mod ham i retten fem måneder senere.”

Selvom Tanja Bilsteen betegner sig selv som okay i dag, har episoden sat sig i hende.

”Jeg føler mig oftere i alarmberedskab. Hvis nogen f.eks. råber eller kaster med ting, hvilket sker ret hyppigt hos os, så går det lige i maven på mig. Jeg har forestillinger om, at jeg får én på hovedet, eller at en patient kradser mig til blods på kinden med sine lange negle. Sådan har jeg aldrig haft det før.”

Tanja Bilsteen har været sygeplejerske i 15 år og har oplevet talrige tilfælde af aggressiv adfærd fra både patienter og pårørende.

”Mit fokus har altid været, at patienten kom i første række, dernæst de andre patienter og pårørende og til sidst mig selv. Mange af vores patienter er gengangere, og jeg kender deres sygehistorik og mente tidligere ikke, at der ville komme noget godt ud af en politianmeldelse. Jeg tænkte, at patienten var i krise, og at vi skulle kunne rumme deres aggressive adfærd.”

Men ledelsen på Amager og Hvidovre Hospital har indført nul-tolerance-politik, og det har været med til at ændre Tanja Bilsteens holdning.

”Nu ser jeg sådan på det, at en politianmeldelse faktisk kan være en hjælp for patienterne, fordi det kan sikre dem den behandling, de har brug for,” forklarer hun.

K fik en dom på 60 dages betinget fængsel og krav om behandling.

Jagtede læger og sygeplejersker

Michael Rosenstand blev uddannet sygeplejerske for to år siden og har allerede anmeldt tre sager om trusler eller vold. Han har en delt ansættelse mellem en stilling som paramediciner i akutberedskabet, hvor han har arbejdet i 30 år, og en stilling som sygeplejerske ved Amager Hospital sammen med bl.a. Tanja Bilsteen. Og han bakker helt op om nul-tolerance-politikken.

”I akutberedskabet er der fokus på, at vi skal passe på os selv. Sygeplejersker har været for søde og fundet sig i alt for meget. Opmærksomheden er dog skærpet de senere år, og det skyldes en generel samfundsudvikling, hvor flere har en opførsel, der ikke er i orden. Mange er helt ligeglade med andre, herunder autoriteter, og gør præcis, hvad der passer dem,” siger Michael Rosenstand.

Han fortæller, at flere patienter bliver rasende, når de skal vente på behandling.

”De sidder ikke stille og roligt og venter, men kommer hele tiden sådan helt upfront og spørger på en aggressiv måde, hvornår de får hjælp. De sviner én til og siger, at vi ikke laver noget, og de bruger skældsord som svin, nar og idiot. Eller kaster med vandkopper, tastaturer, spritbeholdere, eller hvad de lige kan få fat i.”

For nylig måtte Michael Rosenstand med hjælp fra to ambulancereddere lægge en patient på gulvet og fastholde ham, indtil politiet kom. Patienten havde forinden jagtet læger og sygeplejersker rundt på afdelingen og truet dem med vold, mens han kastede med ting omkring sig.

”Vi gør vores yderste for at undgå konfrontationer, men da patienten tog sig til baglommen efter en metalstav, greb jeg ind sammen med kolleger fra ambulancetjenesten,” forklarer Michael Rosenstand.
Patienten truede også betjentene, da de kom, og Michael var efterfølgende i retten og vidne mod patienten.
”Vi oplever trusler og vold mindst én gang om ugen, men ikke alle tilfælde bliver anmeldt. Det handler også om, at det er meget bureaukratisk at anmelde. Jeg tror, der er et stort mørketal,” siger han.

Tydelig kommunikation

Michael Rosenstand var som paramediciner på efteruddannelse i mental parathed og har lært samtaleteknikker, der kan hjælpe med at deeskalere konfliktsituationer. Det er værktøjer, han mener, sygeplejersker også bør have.

”Jeg er meget tydelig i min kommunikation. For nylig truede en patient f.eks. med at smadre mig. Så sagde jeg, at han skulle stoppe med det samme, for den opførsel var en overtrædelse af Straffeloven, og hvis han fortsatte, ville jeg ringe til politiet og anmelde ham. Folk skal kende de mulige konsekvenser af deres handlinger. Det gælder også aggressive pårørende, som jeg beder om at forlade matriklen, hvis de ikke kan opføre sig ordentligt.”

Hjælp via behandlingsdom

I sin fritid er Michael Rosenstand lægdommer i byretten og peger på, at Straffe-lovens paragraf 119 og 121 om chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte ikke alene angår politibetjente, men også omfatter sygeplejersker.

”Straffesystemet handler ikke bare om at straffe folk, men om at hjælpe dem til ikke at gøre det samme igen. I en af de sager, jeg anmeldte, fik patienten en behandlingsdom i det retspsykiatriske system på ubestemt tid. Den dom kan måske sikre patienten den hjælp, han har brug for, og som kommunerne ellers ikke tilbyder, fordi de er så pressede.”

I den pågældende sag havde patienten truet med at mase Michael Rosenstands testikler, så de faldt af.

”Jeg har det ikke svært med at stå overfor sådan en person, for jeg har lært at være i situationen pga. uddannelsen i mental parathed. Jeg taler episoderne igennem med min hustru efterfølgende. Hun er også sygeplejerske og kender til lignende situationer fra sin arbejdsplads. Men vi skal generelt være bedre til at passe på os selv og hinanden i sygeplejefaget,” mener han.

Kan skræmme kolleger væk

Både Tanja Bilsteen og Michael Rosenstand mener, at de mange tilfælde af aggressiv adfærd kan skræmme sygeplejersker væk fra hospitalerne og måske endda faget. Det er endnu en grund til, at de bakker op om, at flere episoder bliver anmeldt.

På Amager Hvidovre Hospital er det også blevet et krav, at medarbejderne bærer overfaldsalarm på alle vagter. Det blev der brug for, da en patient for nogle måneder siden truede en sygeplejerske med at slå hende ihjel.

”Politiet kom med det samme og smed patienten ud, men fem minutter senere stod han hos os igen. Da krævede jeg, at politiet kom og blev der, indtil patienten var færdigbehandlet. Der kom otte betjente, og behandlingen foregik under råben og skrigen, men jeg ville simpelthen ikke have, at en af os skulle stå med ham alene. Bagefter blev han bragt til detentionen,” fortæller Tanja Bilsteen.

Efterfølgende har hun spekuleret over, om hun eskalerede situationen ved at forlange politiets tilstedeværelse. Men hun er nået frem til den konklusion, at det ikke hjælper hverken patient eller medarbejdere at undlade at kontakte politiet og anmelde trusler og vold.