Sygeplejersken
”Ingen dør af ikke at få en våd klud i ansigtet, men nogle dør af dårlig mundhygiejne”
På Aalborg Universitetshospital er en tandplejer tilknyttet næsten alle sengeafsnit. Når sygeplejersker eller andet sundhedsper-sonale sender en patienthenvisning, rykker hun ud for at behandle højtbelagte tunger og andre mundproblemer.
Sygeplejersken 2024 nr. 5
Af:
Helle Lindberg Emarati
Foto:
Mikkel Berg Pedersen
"Jeg tror, at mange sygeplejersker har prøvet det her med at tænke: ”Det klarer de i aftenvagten” eller ”det klarer de i dagvagten” om patienternes mundpleje. Det har jeg også selv gjort, når der har været travlt, og jeg ikke har kunnet nå det hele.” fortæller Trine Thorup Thomsen.
Hun er sygeplejerske på Sengeafsnit for Lungemedicin 6 Vest på Aalborg Universitetshospital AUH. Her har hun før set patienter med problemer i mundhulen, som hun ikke har haft tid eller tilstrækkelig viden til at handle på.
”Nogle gange har jeg stået med nogle patienter, der har haft virkelig store problematikker i munden og tænkt: ”Hvad skal jeg gøre her? Hvordan kan vi fjerne alt det her svamp eller gøre noget ved de her smerter i munden?” Som sygeplejersker er der mange ting, vi simpelthen ikke ved om mundpleje eller ikke kan gøre noget ved, fordi vi ikke har ressourcerne,” forklarer hun.
Men det er der blevet lavet om på. AUH har nemlig ansat en tandplejer, som sygeplejersker kan tilkalde, når bakterier, infektioner eller dårlig tandstatus skaber komplikationer for patienterne.
Brugte eksisterende system
Så snart der kommer en henvisning fra et af sengeafsnittene ind, er tandplejer Rikke Schioldan Olsen klar til at rykke ud.
Hun har været ansat på AUH på fuld tid siden februar 2024 og står til rådighed for patienterne og sundhedspersonalet på alle hospitalets sengeafsnit på nær Intensiv og Børne- og Ungeafdelingen.
”Det svinger meget, hvor travlt jeg har. Men siden 1. februar har jeg haft 230 patienter på tværs af sengeafsnittene, hvor der også har været opfølgning på de fleste af dem,” fortæller Rikke Schiol-dan Olsen.
At der nu er blevet ansat en tandplejer på hospitalet, kan sengeafsnittene takke sygeplejerske, kvalitetskonsulent og master i klinisk sygepleje Anita Tracey og udviklingskoordinator og sygeplejerske Lotte Boa Skadhauge for. Ved fælles indsats har de fået indhentet de nødvendige penge og implementeret et henvisningssystem, der kan gå på tværs af afdelingerne.
”Vi havde allerede et henvisnings-system til det tværfaglige arbejde med vores kliniske diætister, som jeg været med til at sætte i søen, og som vi også kunne bruge til en tandplejer. Så da Anita fortalte mig om sine idéer, sagde jeg: Tandplejeren skal da over til os, så vi kan snakke videre om, hvordan et set-up kunne se ud,” siger Lotte Boa Skadhauge.
Vælg tandbørsten over kluden
Anita Tracey har været sygeplejerske i 40 år og har arbejdet med mundhygiejne siden 2011, hvor hun tog sin master. I mere end et årti har hun arbejdet med forskning, projekter og tiltag, der har haft til formål at få mere mundpleje ind i sygeplejen.
”Allerede i 1960’erne skrev Virginia Henderson om vigtigheden af mundpleje. Det hører absolut under Fundamentals of Care, og vi er også kommet lidt længere de seneste år, men der er desværre stadig lang vej igen,” siger hun.
Foreløbig er Rikke Schioldan Olsens ansættelse som hospitalstandplejer tidsbegrænset til ni måneder, men Anita Tracey håber på at kunne skaffe pengene til at forlænge den og i bedste fald gøre den permanent.
”Det er vigtigt, at vi bliver ved - også med at undervise sygeplejerskerne i, hvor stor betydning mundplejen har for sygeplejen og for patienterne,” siger hun og tilføjer:
”Jeg plejer at sige, at hvis de har travlt og bliver nødt til at vælge mellem at vaske patienterne i ansigtet eller at børste deres tænder, så skal de vælge tandbørsten – for der er ingen, der dør af ikke at få en våd klud i ansigtet, men der er faktisk nogle, der dør af dårlig mundhygiejne.”
Fakta om mundhygiejne
- Undersøgelser peger på, at 70-90 pct. af patienter på danske medicinske eller geriatriske afdelinger samt patienter indlagt til rehabilitering har problemer relateret til mundhulen, f.eks. plakdannelse, beskadigede eller manglende tænder, mundtørhed eller ændret tungefarve. Kilde: Center for Kliniske retningslinjer. Klinisk retningslinje – Mundhygiejne til voksne borgere og patienter. Aalborg Universitet 2016
- Systematisk mundhygiejne forud for en operation kan reducere risikoen for at udvikle postoperative infektioner med 45-65 pct. samt reducere risikoen for lungebetændelse med 45 pct. og dybe sårinfektioner med 65 pct. Kilde: Pedersen PU. National klinisk retningslinje for perioperativ mundhygiejne til forebyggelse af postoperative infektioner. Danske Tandplejere 2021
- Vi har 700 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf 400 findes i tandgummerne. Systematisk mundhygiejne efter hvert måltid reducerer antallet af bakterier i mundhulen og nedsætter risiko for infektion. Faste fører til mundtørhed, øger kolonisering af bakterier i munden og dermed risikoen for infektion. Udtørrede, revnede slimhinder i munden pga. dehydrering, ilt-behandling, kroniske sygdomme eller medicinske præparater kan være indgangsport for bakterier til resten af kroppen. Patogene bakterier i mundhulen er formodentlig en medvirkende risikofaktor for udvikling af luftvejsinfektioner. Kilde: Center for Kliniske retningslinjer. Klinisk retningslinje – Mundhygiejne til voksne borgere og patienter. Aalborg Universitet 2016
Komplikationer starter i munden
Det er ikke kun sygeplejersker, men også andet sundhedspersonale på AUH, der kan oprette henvisninger til Rikke Schioldan Olsen i systemet. Hun har f.eks. fået henvendelser fra læger med patienter med mundproblemer.
”I starten var det dog mest de kliniske diætister. Mundhygiejne og -pleje kan jo have kæmpe betydning for patienternes ernæring, for det er klart, at hvis du har problemer med munden i form af smerter, infektioner, mundtørhed eller lignende, kan det påvirke din lyst og evne til at spise. Måske gør det ondt eller måske smager maden dårligt, hvis din tunge f.eks. er højtbelagt med svamp,” fortæller tandplejeren.
Lotte Boa Skadhauge nikker:
”Det er jo netop dét. Der er så mange problematikker eller komplikationer med patienternes sundhed, der kan starte med munden. Ernæring, infektioner, sygdomme og så videre. Så selvom det er godt, at vi har fået Rikke ansat, så er det stadig vigtigt, at sygeplejerskerne udfører den basale mundhygiejne og bruger deres kliniske blik til at spotte, om der er noget galt i mundhulen,” siger hun.
Rikke Schioldan Olsen har af samme grund været rundt på alle sengeafsnittene for at gøre sygeplejerskerne klogere på mundpleje, systematisk hygiejne og hvilke faresignaler, de skal kigge efter, når de f.eks. hjælper patienterne med at børste tænder.
”Jeg synes, det har haft en god effekt, og at de er blevet mere opmærksomme på det. Sygeplejerskerne har faktisk overhalet de kliniske diætister og er dem, der laver flest patienthenvisninger til mig nu. Og nogle gange kan dét, at de ser mig og min tandplejevogn, være nok til at minde dem om, at de skal huske at prioritere tandbørstningen, selvom de har travlt,” siger hun.
Drømmen om at alle bliver tilset
På Sengeafsnit for Lungemedicin er sygeplejerske Trine Thorup Thomsen i hvert fald glad for, at hun nu har mulighed for at tilkalde en tandplejer, når hun har patienter med komplikationer i munden.
”Det er også godt ift. at kunne rådgive patienterne. For hvad gør man f.eks., hvis man får en patient ind, der har fået trukket en masse tænder ud, lige inden han eller hun blev indlagt, som har brug for støtte og vejledning?” spørger hun og fortsætter:
”Nogle af vores patienter er så syge, at de ikke føler, de har luft til ret meget andet end måske at drikke en proteindrik og i hvert fald ikke til at få børstet tænder. Så kan det altså hjælpe, at der lige kommer en tandplejer og forklarer dem, hvorfor det er vigtigt, at det bliver gjort.”
For Rikke Schioldan Olsen ville drømmescenariet være, at hver eneste patient blev tilset og vurderet af en tandplejer ved indlæggelse på hospitalet:
”Så langt er vi jo slet ikke i nærheden at være, men det kunne virkelig være godt, hvis det kunne blive sådan en dag. Tænk på alle de problemer og komplikationer, vi kunne forebygge.”
Gode råd til fokus på mundhygiejne
Giv sygeplejerskerne mere viden. Få f.eks. en tandplejer til at komme ud at undervise i god mundhygiejne og hvilke faresignaler, der skal kigges efter i mundhulen.
Ved tværfagligt samarbejde med f.eks. en tandplejer er det vigtigt med et tilgænge-ligt og nemt system, som sygeplejerskerne kan bruge til bl.a. patienthenvisninger.
Brug de tilbud, der findes. I kommunerne findes f.eks. Omsorgstandplejen, der er et tilbud til borgere, som af fysiske og/eller psykiske grunde er ude af stand til at benytte det almindelige tandplejetilbud.
Foto:
Michael Drost-Hansen
Med tandbørsten som våben
God mundhygiejne kan forebygge infektion, sygdom og død, men mundplejen nedprioriteres alt for ofte i den basale sygepleje. På Kæbekirurgisk Afdeling og på flere sengeafsnit på Odense Universitetshospital har sygeplejersker og tand- plejere blæst til tværfaglig kamp mod tandskader og farlige mundbakterier.