"Vi er særligt opmærksomme på, om du får næring nok"

 ”Hvordan går det med at spise?” spørger Jeanette Nyhuus fra Kirurgisk Afdeling, hvor hun er kvalitets- og udviklingssygeplejerske.

Hun er ved at modtage en 62-årig kvindelig patient fra intensivafdelingen på Holbæk Sygehus. Kvinden blev indlagt for fire dage siden, hvor hun var blevet akut opereret på grund af en perforeret tarm. Kvinden har derudover både KOL og type 2-diabetes. 

”Der må spises frit,” svarer sygeplejerske Åse Mikkelsen, som står for overleveringen af patienten. Hun er også kvalitets- og udviklingssygeplejerske og er ved at informere Jeanette Nyhuus om patientens status og plan for behandlingen. 

Sygeplejerskerne står ved patientens seng og henvender sig mest til patienten, når de informerer og taler med hinanden. De er netop nået til punktet om ’Ernæring og væske’ i et såkaldt flytningsnotat, som intensivsygeplejersken udfylder forud for overleveringen.

”Det er egentlig gået vældig godt med at få dækket dit ernæringsbehov, så længe vi presser lidt på, og du får godt med proteindrik,” siger Åse Mikkelsen henvendt både til patienten og til Jeanette Nyhuus og fortsætter: 

”Det har været på tale med en sonde, men det har vi undgået indtil videre, og der er suppleret med to liter væske i døgnet.” 
Direkte til Jeanette Nyhuus siger hun:

”Vi har ordineret en liter glukose-kalium og en liter isoton-glukose til det næste døgn for at sikre nok væske.” 

Det sidste siger Åse Mikkelsen efter et kort blik på den computerskærm, der står foran sygeplejerskerne, hvorpå et flytningsnotat toner frem. Det er et elektronisk skema, der gennemgår patienten fra top til tå på alle de fokusområder, der kunne tænkes at indeholde relevante oplysninger om patienten. 

Tvinger til at fokusere

Og netop flytningsnotatet er helt centralt ved overleveringen af patienter fra intensivafdelingen til en sengeafdeling. Det er med til at sikre en god overlevering, da de to sygeplejersker sammen gennemgår flytningsnotatet og i fællesskab installerer patienten på sengestuen.

Flytningsnotatet er blevet til på baggrund af en undersøgelse udført på Holbæk Sygehus, der viser, at kommunikationen og samarbejdet mellem sygeplejerskerne bør forbedres ved en overlevering for at undgå tab af vigtig viden om patienten. Åse Mikkelsen har derfor sammen med et hold af sygeplejersker fra både intensivafdelingen og sengeafdelingerne udviklet to redskaber til overlevering af patienter. 

”Det ene redskab er flytningsnotatet – også omtalt som overflytningsrapporten – der tvinger intensivsygeplejersken til at fokusere på at videregive information om patientens status nu og her samt en behandlingsplan, der strækker sig over de følgende 1-2 døgn,” forklarer hun.

”Vi kunne nemlig se af en workshop, vi afholdt, at intensivsygeplejerskerne, når de lavede en skriftlig rapport, fokuserede på patientens historik, hvorimod sygeplejerskerne fra sengeafdelingerne havde brug for fremadrettet information,” forklarer Åse Mikkelsen.

Det andet redskab er en folder, der beskriver rammerne for selve overleveringen, se faktaboks.

Læg en plan to døgn frem

Både sygeplejersken fra intensivafdelingen og fra stamafdelingen har helt særlige områder, de hver især skal tage ansvar for, hvis overleveringen skal lykkes. 

”Sygeplejerskerne på sengeafdelingerne har ofte gang i flere andre aktiviteter samtidig med overleveringen, og derfor er det vigtigt, at afdelingen sørger for at frigive tid, hvor sygeplejersken ikke har andre forpligtelser. Hvis antennerne er alle vegne, får hun svært ved at være nærværende og efterfølgende svært ved at huske den viden, hun har fået ved overleveringen.” 

”Den anden vej rundt er det vigtigt, at sygeplejersken fra intensivafdelingen får tænkt frem og sørger for, at de nødvendige ordinationer bliver lavet inden overleveringen – at der er lagt en plan gerne to døgn frem, så behandlingsforløbet kan fortsætte med det samme, når patienten er overleveret,” siger Åse Mikkelsen.

”Det lyder som en god plan”

Tilbage på patientstuen er Åse Mikkelsen og Jeanette Nyhuus ved at være færdige med at gennemgå den kvindelige patient. De har været omkring blandt andet CPAP, PEP-fløjte, afføringsmønster og tabletbehandling for sukkersyge. 

Åse Mikkelsen er nået til punktet om mobilisering og henvender sig igen til både patient og Jeanette Nyhuus:

”På intensivafdelingen har du været ude af sengen flere gange og støttet på benene med to personer, og vi har haft dig ovre i en stol at sidde. Men du bliver hurtigt træt. I går var du oppe at sidde både i dagstiden og i aftentiden, og vi arbejder på, at du skal op at sidde tre gange om dagen.”

”Det lyder som en god plan,” siger Jeanette Nyhuus. 

Åse Mikkelsen opsummerer gennemgangen ved at nævne de punkter, som kræver særlig opmærksomhed.

”Vi er særligt opmærksomme på, om du får næring nok og kommer ud af sengen – og at du får hostet dit slim op,” siger hun. 

Jeanette Nyhuus supplerer:

”Ja, så vi har noget omkring PEP-fløjte og CPAP og noget omkring mobilisering og ernæring.” 

Åse Mikkelsen runder af ved at tage afsked med den kvindelige patient, inden hun går tilbage til sin afdeling. 

Læs også

"Overloadet med information"