Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning Årgang 2016, nr. 1

Læs online Download
ff0116_forsidehi - magasinforsiden

Ny Praksis

Telemedicin hjælper præmature børn tidligere hjem

Telemedicin I: Med en simpel iPad-kontakt til neonatalafdelingen kan forældre til præmature børn indlægges i eget hjem, selvom barnet stadig har brug for supplerende sondemad. Det giver ro og større selvtillid i forældrerollen.

Her er ingen klokker – bare mig og familierne

Telemedicin II: Nærvær og en veludviklet observationsevne er essentielt, når man kun taler med patienten én gang i løbet af en dag, og det foregår over en videoforbindelse. Projektsygeplejerske Johanne Jørgensen skal kunne lukke døren bag sig, når hun taler med familierne til tidligt hjemsendte børn.

Den direkte linje til akut hjælp

KOL II: KOL-patienter i Silkeborg Kommune kan som led i Fleksible Indlæggelser kontakte sygeplejersker på Regionhospitalet Silkeborg direkte. Sammen kan de finde ud af, hvad der skal ske, når den kroniske sygdom akut blusser op og forværres. Og måske kan indlæggelse undgås.

Kronisk syge slipper for akutmodtagelsen

KOL I: Hvis kroniske patienters tilstand akut forværres, skal de som akutpatienter udredes på en akutmodtagelse, selv om man allerede kender diagnosen. Gennem projekt Fleksible Indlæggelser undgår de omvejen omkring akutklinikken og kommer i stedet i kontakt med det specialeafsnit, hvor patient og sygeplejerske kender hinanden.

Familiesygepleje skal have videnskabelig evidens

Familiesygepleje I: Den hidtil største undersøgelse af effekten af familiesygepleje skal måle hjertepatienternes livskvalitet som følge af sygeplejerskernes ændrede tilgang til patienter og pårørende.

Hjertesvigt rammer også ægtefællen

Familiesygepleje II: I Odense sætter familiesygepleje hele patientens familie i centrum for patientsamtalen. Det hjælper patienten til bedre at tackle livet som kronisk syg, mener to sygeplejersker, som har droppet rollen som informerende sygeplejerske.

Trialog: Senfølger efter kræft

De oversete senfølger efter kræft

I dag overlever langt flere mennesker kræft end tidligere, og antallet af danskere, der lever med en eller flere senfølger, er også vokset markant. Derfor møder sygeplejersker inden for onkologien og f.eks. i geriatrien og i landets kommuner jævnligt kræft-overlevere med senfølger. Men senfølger er ofte et overset og også forskningsmæssigt nedprioriteret område.

De diffuse smerter

Seks ud af 10 kræftpatienter i aktiv behandling rapporterer om smerter, som kan vare i flere år og i værste fald blive kroniske. Smertebehandlingen kan derfor omfatte både medicinsk, psykologisk, social og plejemæssig intervention i et tæt samarbejde mellem f.eks. kræftoverleverens egen læge, hjemmeplejen og onkologiske afdeling.

Halvdelen kæmper med træthed

Op til 50 pct. af kræftoverleverne rapporterer om fatigue, også kaldet cancerrelateret træthed, lang tid efter behandlingen er afsluttet. Hård fysisk træning kan muligvis afhjælpe symptomerne.

Hver femte bliver depressiv

I et halvt århundrede har man vidst, at kræftpatienter har signifikant højere risiko for at udvikle og blive indlagt med en depression inden for de første fem år efter diagnosen. Samlever eller nærmeste pårørende lider også ofte under kræftpatientens depressive tilstand.

Hvordan hjælper vi kræftoverleverne?

En kvart milion kræftoverlevere, ofte med en eller flere senfølger, fylder godt i det danske sundhedsvæsen. Formelt er ansvaret for opfølgning lægernes, men sygeplejersker kan med fordel spille en større rolle, mener Christoffer Johansen. Han håber, at Kræftplan IV vil sætte senfølger på dagsordenen, og efterlyser også senfølgeklinikker på flere hospitaler.

Fagligt Ajour

Fra sygehus til universitetshospital

I 2021 åbner Region Sjællands første universitetshospital i Køge. Mens entreprenørerne bygger, opbygger personalet samtidig en ny forsknings- og udviklingskultur inden for den kliniske sygepleje. Det er en gennemgribende kulturforandring, som involverer alle ledelseslag og gør forskningen synlig.

Sygeplejerskens støtte er afgørende for barnløse

Et ud af 11 par kan ikke få børn på naturlig vis og søger hjælp på fertilitetsklinikker. Her møder de en verden præget af teknik og biomedicin, og en analyse viser, at de oplever, at netop sygeplejerskens støtte er afgørende for, at de kommer godt igennem behandlingen. Det stiller særlige krav til sygeplejerskens rolle.

Stærke relationer forebygger indlæggelser og tvang

Psykiatriske patienter med komplekse problemstillinger og uden indsigt i egen sygdom har gavn af at få tilknyttet en sygeplejerske, som har til opgave at styrke relationen til patienten. Sygeplejersken skal være engageret og vedholdende og tænke i muligheder og ressourcer i dialog med patienten.

Patienter skal nødes med omtanke

Underernæring blandt danske patienter er et udbredt problem på tværs af klinisk praksis. Alligevel er under-ernæring og appetitløshed et underprioriteret område i sygeplejen. Til trods for Sundhedsstyrelsens vejledning om direkte nødning oplever patienter markante modsætninger i behandlingen af deres underernæring, viser et litteraturstudie.

The Journal Club

Pårørende vil tages med på råd

Inddragelse. Pårørende til plejehjemsbeboere, som blev indlagt på en akutafdeling, savnede tydelig information om den gamles situation både fra plejehjemmet og fra akutafdelingens personale, viser en undersøgelse fra Australien.

Viden og identitet hos sundhedsplejersker i Norge

Forebyggelse. Sundhedsplejersker i Norge har mest fokus på sekundær og tertiær forebyggelse, men det er primær forebyggelse, der er deres vigtigste opgave. Spørgsmålet er, om situationen er den samme i Danmark.

Patienterne følte sig overladt til sig selv

Omsorg. Forskere fulgte ni patienter over 74 år en dag fra morgen til aften under indlæggelse på en kirurgisk afdeling. Forskerne fandt, at medmenneskeligheden har trange kår i et sundhedsvæsen med fokus på hurtig udskrivelse.

Debat

Peer Reviewed

Effekt af intervention på rehabilitering af patienter med hjertesvigt

Rehabilitering. En gruppe patienter med hjertesvigt modtog i et forsøg rehabilitering efter en individuelt tilrettelagt plan. En kontrolgruppe gennemførte traditionel rehabilitering. Gruppen, der modtog individuel rehabilitering, havde et signifikant fald med hensyn til angst og depression.