Telemedicin hjælper præmature børn tidligere hjem

Lange hospitalsindlæggelser hører med til at være blevet forældre til et for tidligt født barn. Og det kan være svært at navigere i forældrerollen som nybagte forældre på en neonatalafdeling, hvor forældre kan komme i tvivl om deres evner til at varetage plejen af eget barn. Dertil kommer, at familier splittes, da der ikke altid kan tilbydes hospitalsindlæggelse til fædrene.

Derfor har Hvidovre Hospital med stor succes i flere år sendt forældre til præmature børn hjem i den fase, hvor de kan ammes, men stadig har behov for sondemad. Det korter hospitalsindlæggelsen af med to-tre uger, men kræver dog, at børnenes trivsel stadig følges tæt af sygeplejersker på afdelingen.

Virtuelt hjemmebesøg som erstatning

Sygeplejerske og ph.d.-studerende Kristina Garne Holm på neontalafdelingen på H.C. Andersens Børnehospital i Odense var klar over, at de lange afstande mellem hospitalet og borgerne på Fyn gjorde, at der ikke var råd til, at sygeplejerskerne kunne køre ud på hjemmebesøg. I 2013, kort efter hun havde afsluttet sit kandidatstudie, lavede hun derfor en projektbeskrivelse til en ph.d.-afhandling, hvor der i stedet for fysiske hjemmebesøg var tænkt et virtuelt hjemmebesøg ind.

”Spørgsmålet var, om teknologisk medieret forældrekontakt kan erstatte fysisk medieret hjemmekontakt,” forklarer Kristina Garne Holm. 

Og selv om hun endnu ikke har analyseret de interview, hun har lavet i sidste fase af projektet, så er responsen fra forældrene indtil videre entydigt positiv. De er både meget glade for ordningen og føler sig trygge. Og på trods af, at kontakten med sygeplejersken sker gennem en videokonference, bruger forældrene ordet nærvær til at beskrive oplevelsen af kontakten.

For at få lov til at komme tidligt hjem skal barnet opfylde nogle kriterier. Det skal have en alder svarende til 34. uge eller veje mindst 1.500 gram, derudover skal barnet være helt eller delvist sondeernæret, kunne holde varmen selv, være respiratorisk stabilt og uden monitorering af nogen art.

Stærkt ønske om hjemmeophold

Resultaterne fra første del af projektet, der nu er i sin tredje og sidste fase, viste, at forældrene meget gerne vil tidligt hjem. Og at det at være i eget hjem og selvstændigt varetage pleje og ernæring styrker forældrenes opfattelse af at være en familie samtidig med, at det genetablerer deres tro på egen dømme- og handlekraft.

Brugerundersøgelser fra første og anden del af projektet viste også, at for at det skal kunne lade sig gøre at sende forældrene hjem uden de fysiske hjemmebesøg, er der stadig brug for visuel kontakt mellem sygeplejersker og forældre samt en skriftlig vidensbase, hvor de selv kan søge information. iPad’en blev valgt, fordi den havde den bedste billedkvalitet og var nemmest for forældrene at håndtere. Derudover var det vigtigt med et stativ, så billedet er roligt nok til, at sygeplejerskerne kan se, hvordan børnene ser ud, eller f.eks. overvære en amning.

Appen indeholder barnets ernæringsskema og eventuelt vitamin- og medicinoversigt og er knyttet til barnets elektroniske patientjournal på hospitalet. Via den kan forældrene chatte med sygeplejerskerne på afdelingen og sende billeder og små videoer af barnet. 

”Det styrker forældrenes tro på sig selv, når vi viser dem tillid til, at de godt kan varetage deres barns plejebehov. Når man er på hospitalet, er det let bare at rykke i snoren, når man kommer i tvivl om noget. Man mister sin tiltro til selv at kunne handle – og den kan også godt blive påvirket af at være her i mange uger eller måneder. Men når man er derhjemme, tager man nemmere en beslutning selv. Og det var også tydeligt hos de forældre, jeg talte med, at det først var, når de var kommet hjem, at de følte, at det rigtigt var deres barn,” siger Kristina Garne Holm.

Succes på afdelingen

Selv om hendes forskningsprojekt endnu ikke er afsluttet, så har hendes forskning allerede fået indflydelse på neonatalafdelingen på H.C. Andersens Børnehospital i Odense. For da det gik op for Kristina Garne Holm og afdelingen, hvor stort et ønske forældrene havde om selv at deltage aktivt i plejen af deres børn, og hvor meget ansvar man kunne give dem, udvidede de muligheden for at blive oplært i at give sondemad til alle forældre i afdelingen. Og det er en stor succes:

”Bare det at have frihed til selv at kunne give sit barn mad i stedet for at skulle sidde og vente en halv time på, at der kommer en sygeplejerske, har gjort en stor forskel for forældrene. Og hvor sygeplejersken tidligere primært kom ind på stuen for at være praktisk igangsætter omkring mad, har sygeplejersken nu fået en mere vejledende og rådgivende rolle. Og vi skal jo ikke bruge ressourcer på noget, forældrene godt kan selv.”

Ud af de 250 præmature børn, der fødes årligt på Odense Universitetshospital, forventes det, at 80 af dem vil kunne sendes hjem på tidligt hjemmeophold. 

Læs også: Telemedicin II: Her er ingen klokker - bare mig og familierne