Fag & Forskning
Huden er indgangen til verden udenfor
Hud-mod-hud II: Det ser hyggeligt ud, men hud-mod-hud-kontakt kan være hårdt arbejde. Sine Zankl ligger med Felix på sit bryst i tre-fire timer ad gangen en stor del af døgnet.
Fag & Forskning 2016 nr. 2, s. 18-19
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Felix er nødt til at ligge på venstre kind pga. CPAP-slangen. Han blev født i februar i 27. uge ved et semiakut kejsersnit og vejede ved fødslen 948 gram. Dagen efter fødslen kom han til at ligge på mors bryst.
“Allerede efter halvandet døgn begyndte mælken at løbe til, det er helt utroligt, så effektiv hudkontakten er, den sætter virkelig skub i mælkeproduktionen,” siger Sine Zankl og fortæller, at Felix er begyndt at slikke lidt på brystvorterne og få smagen af mælk. Endnu er han dog for lille til at blive ammet, og han får mælken i en sonde.
Ragnhild Måstrup forklarer, at hud-mod-hud-kontakt er det første trin på Mælkevejen, som er en model for det for tidligt fødte barns vej til amning.
”Felix følger Mælkevejens faser, og en af de næste faser er netop at begynde at slikke og smage,” siger Ragnhild Måstrup, og Sine Zankl fortæller, at Felix nu er begyndt at vænne sig til en lidt større sut. Sutten skal bruges til at stimulere Felix’ suttereflekser.
Hjælper på fordøjelsen
Sine Zankl ligger typisk med Felix tre-fire timer ad gangen en stor del af døgnet kun afbrudt af, at hun skal malke ud. Når Felix’ far er på besøg, overtager han hudkontakten med Felix. Det er hårdt arbejde. Felix har været indlagt på Rigshospitalet i seks uger, og familien har udsigt til mindst seks uger mere pga. komplikationer med Felix tarmsystem, som bl.a. betyder, at han har en midlertidig stomi og har haft svært ved at optage nok næring.
Rangnhild Måstrup forklarer, at hud-mod-hud-kontakten også har betydning for Felix’ evne til at optage næring.
“Hudkontakten frigiver et antistress-hormon, som får mælken til at løbe til hos moderen, og barnet frigiver selv hormonet og får en følelse af velvære, som får blodtrykket ned, og hormonet letter også optagelsen af næringsstoffer fra tarmen. Mor og barn ”bonder” bedre,” siger Ragnhild Måstrup.
Sine Zankl klarer selv plejen af Felix.
“Jeg skifter selv hans stomipose, og vi er i det hele taget selvkørende, hvilket er godt, for så er der ikke så mange forskellige hænder, som rører ham. Han kan hurtigt blive overstimuleret, der skal ikke så meget til,” siger Stine Zankl.
Læs også: Hudkontakt er den bedste kuvøse
Neonatalklinikken har stort fokus på at informere forældrene om, hvorfor hud-mod-hud-kontakten er godt for både dem og deres børn.
- Vær bevidst om evidens på området, diskuter evt. den kliniske retningslinje om hud-mod-hud-kontakt på en Journal Club i afdelingen*
- Bring hud-mod-hud-kontakt op på den ugentlige gennemgang af alle børn, f.eks. ved amme-stuegang
- Klæd forældrene på med viden, for når de ved, at det er godt for deres barn, så husker de at gøre det.
*http://cfkr.dk/ - søg på ”hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre”
“Det er noget, de selv kan gøre – som vi sygeplejersker ikke kan, og dermed flytter vi kompetencer til forældrene. Vi fokuserer på at give dem den gode start, hvor det, at barnet kommer op på maven, er naturligt og det bedste, forældrene kan gøre for deres barn. Jo mere, jo bedre bl.a. af hensyn til effekten af amning.”
Da Ragnhild Måstrup og Anne Vinther skulle implementere viden om den kliniske retningslinjes anbefalinger i afdelingen, satsede de på information til forældre, undervisning af personalet, og at hud-mod-hud-metoden blev tænkt ind i neonatalafdelingens amme-stuegang.
”Amme-stuegangen er en slags sygeplejekonference, og her gennemgår vi alle børn, og taler om udmalkning og opstart af amning. Nye sygeplejersker oplever måske barrierer og kan være i tvivl om, hvad de skal gøre, men på stuegangen kan de høre, hvordan andre har tacklet lignende udfordringer, og få inspiration,” siger Ragnhild Måstrup og understreger vigtigheden af, at ledelsen også bakker op om at sætte fokus på hud-mod-hud-kontakt, som er starten på hele processen.