Nyfødtes smerter scores med sikker hånd

Den tre dage gamle dreng ligger veltilpas og sover, da hele ansigtet pludselig fortrækker sig i en grimasse. Venstre arm bevæger sig uden for dynen og fægter rundt i luften. Tungen glider ud og ender i et grynt og et gab, før han atter falder til ro.

Sygeplejerske Maria Scheutz på Rigshospitalets neonatalklinik har i to minutter observeret den lille dreng for at vurdere, om han har smerter. Til det bruger hun redskabet COMFORTneo, der kan vurdere smerter hos børn fra 23. gestationsuge til 28 dage efter 40 fulde gestationsuger.

Maria Scheutz går hen til computeren i den modsatte ende af rummet.

"Nu taster jeg mine observationer ind på skemaet her," siger hun og peger på skærmen, hvor et skema med syv forskellige kategorier toner frem. Den ene er kun til børn i respirator, så Maria Scheutz vurderer drengen ud fra seks forskellige ting: vågenhed, ro/ængstelse, gråd, kropsbevægelse, ansigtstonus og muskeltonus.

"På en skala fra 0 til 5 vurderer jeg hans vågenhed til et 2-tal, svarende til "let søvn". Han var også "lidt ængstelig" svarende til et 2-tal, og han græd ikke, så her får han et 1-tal.

Til gengæld lavede han kraftige bevægelser med armen og hovedet, så han scorer et 5-tal i kropsbevægelse. Hans ansigtstonus er et 3-tal, fordi hans øjne pressede sig sammen, og hans muskeltonus er normal, hvilket giver et 3-tal," forklarer Maria Scheutz.

I alt bliver drengens score 16.

Skal handle på score over 14

Til sidst vurderer Maria Scheutz henholdsvis drengens smerter og hans distress (uro og ængstelse) på en anden skala fra nul til 10. Her scorer drengen nul og tre.

Hvis den samlede score ender på 14 eller højere, svarer det ifølge smerteskalaen til, at barnet kan have smerter eller er uroligt, og så skal sygeplejersken intervenere. Hun skal også handle på det, hvis den totale score er under 8, fordi årsagen til, hvorfor barnet er stille, skal vurderes.

"Fordi drengens score var 16, vil jeg lægge ham over til moderen, så han bedre kan finde ro. Men jeg kunne også vælge at putte ham bedre, svøbe ham, give ham sut eller sukkervand eller lægge ham til moderens bryst," fortæller Maria Scheutz.

"Fordelen ved at bruge COMFORTneo til de helt små er, at vi kan smertescore barnet ved kun at observere. Når børnene bliver lidt ældre, svarende til 28 dage efter 40. gestationsuge, bruger vi et andet skema, COMFORTbehaviour, hvor vi også mærker muskeltonus på børnene, fordi de er mindre sensitive end de helt små, siger Maria Scheutz.

Før hun skal videre, tager hun rutineret og forsigtigt drengen op af vuggen og lægger ham godt til rette hud mod hud på moderens bryst i sengen ved siden af.

Smerteplejeplaner kan være altafgørende

Maria Scheutz har været med til at udvælge det nye smertescoringsredskab og var i Holland for at blive certificeret i teknikken. Derfor har hun haft en aktiv rolle med at certificere andre danske sygeplejersker i smertescoring.

"Den feedback, vi har fået fra sygeplejerskerne, er, at redskabet er rigtig godt at arbejde med, fordi det giver en god vurdering af barnets velbefindende og anviser, hvornår sygeplejersken skal handle," siger Maria Scheutz.

På Rigshospitalets neonatalklinik opretter man smerteplejeplaner for alle børn, så sygeplejersken på baggrund af smertescoringen kan ordinere en passende og individualiseret smertebehandling til barnet.

"Det giver rigtig god mening, fordi vi bruger vores sygepleje på at gøre det bedre for barnet og i smerteplejeplanen dele vores viden med den næste sygeplejerske, som måske ikke har passet barnet før.

Især for børn med lange indlæggelser oplever jeg, at smerteplejeplanen kan være altafgørende," siger Maria Scheutz.

Smerter kan forværre barnets tilstand

Smertevurdering er vigtig af mange årsager:

"Overordnet set skal vi vurdere et barns smerter, fordi ingen hverken voksne eller børn skal have smerter. Derudover kan der være senfølger, hvis et barn oplever mange smerter i løbet af den neonatale periode.

Og tilmed er der en risiko for, at smerter kan forværre det syge eller for tidligt fødte barns tilstand," forklarer Maria Scheutz.

På neonatalafdelingen vurderes børnenes smerter minimum hver ottende time, men det er ofte hyppigere. F.eks. kan et nyopereret barn, der ikke er veltilpas, blive smertevurderet hvert kvarter.

"Vi kan se af vores dokumentationsprogram, at der bliver smertevurderet hyppigere end før. Med det nye redskab er der kommet en opmærksomhed på, at vi kan gøre nogle ting for barnet ud over de medicinske tiltag," fortæller hun.

Læs også: Vi tager nyfødte børns smerter alvorligt