Vi tager nyfødte børns smerter alvorligt

"Med brugen af det her redskab tager vi nyfødtes smerter alvorligt samtidig med, at vi anerkender den sygeplejefaglige indsats: De observationer, vi gør os som sygeplejersker, er vigtige observationer, der skal handles på," siger oversygeplejerske Mette Andersen på Rigshospitalets neonatalklinik.

Hun er en af de sygeplejersker, der har arbejdet hårdt på at få indført et redskab til at vurdere smerter hos nyfødte børn ned til 23 uger gamle på neonatalafdelingerne i Danmark, Grønland og Færøerne. Det lykkedes i 2013, og redskabet, COMFORTneo, er efterhånden nået ud på alle afdelingerne.

COMFORTneo blev udvalgt, fordi det ikke indeholdt fysiologiske målinger på barnet, og fordi det ville være let at implementere i klinisk praksis.

Barnet bliver smertevurderet på en skala fra 1 til 5 på seks områder: vågenhed, ro/ængstelse, respiratorisk respons eller gråd (hvis ikke i respirator), kropsbevægelse, ansigtstonus og muskeltonus.

Ifølge Mette Andersen er smertevurdering og lindring helt grundlæggende for den behandling, nyfødte børn får.

"Det er sygeplejerskens ansvar at sikre sig, at barnet har det godt. På afdelinger med for tidligt fødte eller syge børn kan vi ellers ikke tillade os at behandle børnene med alt det tekniske udstyr, hvor vi måske påfører børnene smerter og lidelse," siger hun.

Personalet forstår barnets signaler bedre

Redskabet til smertevurdering har haft en positiv effekt på både smertelindring og personalets måde at observere børnene på.

"Vi er blevet dygtigere til at se og handle på barnets signaler. Når du kigger på barnet i 2 minutter uden at lave andet, får du en øget opmærksomhed omkring barnet. Du ser f.eks., at barnet spjætter, hvis der bliver raslet, når et kateter bliver pakket ud," fortæller hun og uddyber:

"De for tidligt fødte børn reagerer voldsomt på støj, larm og uro, og man ved, at det påvirker hjernens udvikling, hvis ikke de får ro til at vokse. Vi er blevet dygtigere til løbende at støtte og lindre barnet."

På baggrund af smertescoringen kan sygeplejersken i en smerteplejeplan for barnet ordinere ikke-farmakologiske smertelindrende tiltag som f.eks. hud mod hud-kontakt, eller at barnet skal lejres på en bestemt måde.

Jagten på den bedste smertescoring

Det hele startede med et voksende behov:

"Der var bred enighed blandt os neonatalsygeplejersker om, at det var svært at vurdere, hvornår nyfødte havde smerter. På mange neonatalafdelinger brugte man ikke et redskab til smertevurdering, så det var op til den enkelte sygeplejerske," siger Mette Andersen.

I 2008 satte jagten derfor ind på at finde det smertescoringsinstrument, der var mest validt og klinisk anvendeligt på de nyfødte. Faggruppen Speciel Interesse Gruppe for Neonatalsygeplejersker satte sig i spidsen for arbejdet sammen med centeret for kliniske retningslinjer.

"Vi endte med at anbefale COMFORTneo, fordi det var mere klinisk anvendeligt end de andre redskaber og ikke inkluderer fysiologiske målinger. Vi skal ikke røre barnet eller måle puls og blodtryk, når vi smertevurderer, fordi det kan påføre barnet ubehag, og fordi de fysisk målbare parametre ikke er så valide i forhold til vurdering af smerter," forklarer hun.

Alle neonatalsygeplejersker skulle certificeres

For at lære at bruge det nye redskab måtte sygeplejerskerne en tur til Holland.

"Vi tog tre sygeplejersker fra Rigshospitalet til Rotterdam for at blive oplært af Monique Van Dijk, som udviklede COMFORTneo. Her blev vi certificeret, så vi kunne tage hjem til Danmark og oplære og certificere andre danske sygeplejersker," fortæller Mette Andersen.

Certificeringen af en sygeplejerske foregår ved, at hun laver 10 smertescoringer og ser, om de stemmer overens med scoringer lavet af en sygeplejerske, som allerede er certificeret. Mindst 65 pct. af scoringerne skal stemme overens ved brug af Cohens Kappa-koefficienter.

Selvom redskabet nu er udbredt på alle landets neonatalafdelinger, er det langtfra nok:

"Vi skal hele tiden holde fagligheden oppe på området og dygtiggøre os. Derfor har vi på Rigshospitalet nedsat en smertegruppe, der løbende fokuserer på smertevurdering af børn. F.eks. er september smertefokusmåned på vores afdeling," siger Mette Andersen.

Læs også: Nyfødtes smerter scores med sikker hånd

Referencer:

• Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn: cfkr.dk > Godkendte > Smerter og sanseindtryk > Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn
•  Van Dijk M, Roofthooft DWE, Anand KJS, Guldemond F, de Graaf J, Simmons S et al. Taking up the challenge of measuring prolonged pain in (premature) neonates. The COMFORTneo seems promising. Clinical journal of pain 2009;25:607-16.

Andre relevante referencer

• Andersen M, Scheutz M, Stenkjær RL, Hundrup YA. Oversættelse af et smertescoringsredskab til nyfødte. Sygeplejersken 2014;(4):84-8.
• Anand KJ, International Evidence-Based Group for Neonatal Pain. Consensus statement for the prevention and management of pain in the newborn. Arch Pediatric Adolesc Med 2001;155:173-80.
• Hertel SA. Forebyggelse og behandling af smerter hos nyfødte børn. Ugeskr Læger 2002;164:5626-32.
• Nielsson LB, Henneberg SW, Hertel SA. Børn og smerter. In: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, editors. smerter. FADL’s Forlag; 2013. 261-82.