Fag & Forskning Årgang 2016 nr. 4

Folkesygdommen demens koster det danske samfund dyrt både menneskeligt og økonomisk. Den stiller store krav til sygeplejerskernes viden om forebyggelse, støtte, pleje og behandling af borgere med demens og deres pårørende.

Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Demens rammer oftest personer over 65 år. Tidlige symptomer er bl.a. svækket hukommelse, og den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom.

Sygeplejersker vil med jævne mellemrum møde patienter med symptomer på demens, ofte før diagnosen er stillet, og de skal altid reagere på eventuelle observationer.

Mennesker med demens er ofte ældre, og forekomsten af komorbiditet er derfor høj. Sygeplejersker har en koordinerende opgave med at forebygge, opspore og behandle ikke blot demenssygdommen, men i høj grad også de andre sygdomme.

Demens slider mere på de pårørende end andre kroniske sygdomme som diabetes og KOL. Sygeplejersker skal spotte de belastede pårørende, oplyse dem og præsentere tilbud om aflastning.

”Demensvenlig” går igen i mange beskrivelser af, hvordan både regering, kommuner og regioner ønsker eller allerede tilrettelægger deres tilbud om pleje og behandling til mennesker med demens.

Overvægt II: At vægttabet bliver et fælles familieprojekt, er afgørende for, om et overvægtigt barn taber sig.

Overvægt I: Danmarks børneafdelinger tilbyder meget forskellige behandlingsforløb til overvægtige børn, og henvisningskriterierne varierer. Der mangler guidelines til, hvordan familierne inddrages.

Fosterdiagnostik II: Sonografer skal fremover dokumentere resultatet, når de scanner efter køn og misdannelser af kønsorganer.

Fosterdiagnostik I: Sonografer kan nu sætte ord på, hvad mulighederne og begrænsningerne er for at kunne udtale sig om fosterets køn, når de scanner.

Psykiatri I: At en psykiatrisk patient har indflydelse på, hvem behandleren er, kan afværge kritiske situationer og give bedre behandling.

Psykiatri II: Fokus på mellemmenneskelig kemi på intensiv psykiatrisk afdeling giver behandlerne bedre mulighed for at tale patienter til ro.

En smerteplan skal udarbejdes efter afsnittets kliniske retningslinje, og retningslinjens anbefalinger for p.n.-medicin skal følges, så patienterne oplever den bedst mulige smertedækning.

Patienternes viden om hverdagslivet med sygdom må inddrages i praksis, hvis de skal være i centrum for egen pleje og behandling, viser ph.d.-afhandling fra Grønland.

Oplevelsen af at vente på at modtage et nyt hjerte er forskellig for henholdsvis patienten og partneren. De forskellige oplevelser af situationen er mulige barrierer for deres indbyrdes relationer. Familiefokuserede samtaler kan være en vej til at afdække disse barrierer.

I de fleste tilfælde kan patienter ekstuberes inden for fire timer efter hjertekirurgi. Men et kvalitetessikringsprojekt viser, at en række kliniske årsager som f.eks. hypotermi, hæmodynamisk og respiratorisk ustabilitet kan udskyde tidspunktet for ekstubation.

Urologi. En grænse på 800 ml ved blærekateterisation efter hofte- og knæalloplastik reducerer behovet for kateterisation uden øgede urologiske komplikationer, viser et randomiseret kontrolleret studie.

Organdonation. At donere en nyre er som at være på en ekspedition, der bringer både glæde og sårbarhed med sig. Desuden opleves tættere patient-donor-relationer, men også udfordringer ved familierelationer.

Fatigue. Patienter med hjertesvigt oplever at få reduceret funktionsevnen og angiver at miste både selvværd, identitet og intellektuel funktion. Ingen intervention kan reducere lidelsen.

Patienttilfredshed. Patienter med prostatacancer og deres pårørende kan opretholde en normal hverdag, når fremmødekontrol i ambulatorium før kemoterapi kan erstattes af telefonisk konsultation.

Inddragelse af pårørende til patienter med psykiske problemer er aktuelt en del af behandlingen af patienten. Men reelt er der tale om opgaveglidning.