Kan virke forløsende at komme patienten i møde

"Hvad søren er der sket med dig? Hvordan er du endt i den her situation?" spørger klinisk sygeplejespecialist Suste Maria Spellerberg forsigtigt den unge patient, som kort forinden har råbt truende ad en medarbejder og væltet et bord i dagligstuen på det intensive afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup.

Patienten er rigtig dårlig, og situationen er stadig opkørt, selvom otte behandlere efterhånden er kommet til. Behandlerne har til opgave at føre patienten ind på hans stue, så den udadreagerende adfærd ikke går ud over andre patienter eller behandlerne.

Men inden det nåede dertil, fik han øje på Suste Maria Spellerberg.

"Jeg vil snakke med dig," råbte patienten og pegede på hende.

Ved at fortsætte med at tale med ham om situationen på en måde, som hun kan mærke, han tager imod, falder han stille og roligt til ro. Efterfølgende kontakter hun hans pårørende.

Suste Maria Spellerberg husker tilbage på episoden som et godt eksempel på, hvordan afdelingens personale har fået et større fokus på, at relationen mellem personale og behandlere har stor betydning for, hvordan opkørte situationer kan nedskaleres og for patientens behandlingsforløb i det hele taget.

"Fordi jeg var et trygt ansigt for ham, og vi i forvejen havde en god relation, kunne jeg bruge min faglighed til at hjælpe ham ud af den ulykkelige situation, han stod i," forklarer Suste Maria Spellerberg.

Afdelingen har siden januar 2016 haft ekstra fokus på, hvordan den mellemmenneskelige kemi, også kaldet "resonans", er vigtig i mødet mellem behandler og patient.

Det kan lyde banalt, men for personalet har det gjort en stor forskel, at man er begyndt at tale mere åbent om det.

Kunne opfattes som et fagligt nederlag

"Det er en stor lettelse, at personlig kemi er noget, vi taler om. Vi kan hjælpe patienterne til at sætte ord på, hvilken behandler de ønsker at snakke med, og hvem de ikke ønsker at snakke med. Det kan flytte en patient fra at være opkørt og potentielt udadreagerende og frustreret til at blive rolig."

Hvis f.eks. kommunikationen er gået i hårdknude mellem en patient og en behandler, kan behandleren spørge: "Er der en anden, du hellere vil snakke med?"

"Det kan virke forløsende på situationen, at der er nogen, som forsøger at imødekomme patienten," siger Suste Maria Spellerberg.

"Tidligere ville behandleren måske opfatte det som et fagligt nederlag ikke at kunne håndtere situationen selv, men fordi vi er blevet opmærksomme på, at vores faglighed som behandlere kommer langt bedre i spil, hvis relationen til patienten er i orden, er det helt acceptabelt, at man kan nå nogle patienter bedre end andre," forklarer hun.

Suste Maria Spellerberg fortæller, at det ikke er altid, at den gode kemi baner vejen:

"Der er ikke noget, der er statisk. Selvom man svinger godt med en patient, kan en konkret situation gøre, at man alligevel er den, der må trække sig og lade andre komme til. Det er personlig kemi, intuition, arbejdserfaring og faglighed, der tilsammen gør, at man kan mærke, om man er den, som skal træde til eller trække sig i en situation."

Alle behandlere bliver tilvalgt

Personalet på afdelingen har fået undervisning i resonans, og hvorfor det er relevant på en psykiatrisk afdeling. Desuden opfordrer man som en fast procedure patienten til at fortælle, hvilke behandlere patienten samarbejder særligt godt med, når en særlig samarbejdsaftale udfyldes ved indlæggelsen.

Det er alt sammen med til at gøre betydningen af god kemi mellem behandler og patient til en integreret del af hverdagen. Suste Maria Spellerberg forklarer, hvad den nye tilgang har ændret:

"Jeg oplever, at det spiller en væsentlig rolle i forhold til at nedbringe forekomsten af kritiske situationer her på afdelingen, fordi vi kan sørge for, at patienten i en kritisk situation bliver mødt af en behandler, som patienten kan bedst muligt med."

Men er man som behandler ikke bange for at blive valgt fra af patienterne?

"Vi har alle sammen forskellige personligheder og kvaliteter, så alle bliver i en eller anden grad både valgt til og fra af patienterne," oplyser Suste Maria Spellerberg.

Psykiatrisk Center Ballerup er med i det landsdækkende "Forsøg med bæltefri afsnit" og har som mål i 2017 at have maksimalt 10 bæltefikseringer i løbet af et år på hele centret.

Den røde tråd i arbejdet er en tilgang, som bygger på ligeværd mellem patient og behandler, samt en anerkendelse af, at resonans er et vigtigt led i al kontakt mellem patienter og medarbejdere.

Resonans er den ubeskrivelige kemi mellem mennesker, der gør, at man svinger godt sammen.

Læs også: God kemi giver bedre behandling