Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Forskellige sociale klasser bruger sundhedsvæsenet forskelligt

Ulighed i sundhed. Brug af sundhedsydelser er forankret i hverdagslivet og bl.a. afhængig af klassetilhørsforhold, viser feltarbejde i to forstæder.

Fag & Forskning 2017 nr. 2, s. 39

Af:

Redaktionen

journal-club-med

Merrild CH, Risør MB, Vedsted P, Andersen RS.

Class, Social Suffering, and Health Consumerism.

Med Anthropol. 2016 Nov-Dec;

35(6):517-28.

Introduktion: På trods af det danske velfærdssystem er man i Danmark vidne til en øget social ulighed, og en undersøgelse har betegnet det som et usynligt klassesamfund. Mange studier har vist, at personer fra lavere sociale klasser oftere får kræft, og at der er større risiko for, at de også dør af sygdommen. Undersøgelser har peget på, at personer fra lavere sociale klasser udskyder at søge læge, når der opstår symptomer på kræft. Formålet med studiet var at undersøge, hvilken betydning den sociale klasse har, når det gælder opsøgning af ydelser i sundhedsvæsenet og bekymringer for sygdom. 

Metode: 12 måneders feltarbejde blandt to forskellige sociale klasser i to forskellige forstæder i Danmark. Der blev udvalgt seks nøgleinformanter fra hver forstad. 

Resultater: Studiet fandt, at personer fra den højere middelklasse søgte sundhedssystemet og havde et forbrug af sundhedsydelser, der havde rod i opfordringer fra sundhedssystemet. Derimod kunne sundhedssystemet have svært ved at rumme den lave arbejderklasse, som sjældent søgte hjælp i sundhedsvæsenet. Dette havde sammenhæng med de udfordringer, denne gruppe havde af både fysisk og social karakter, men også når det gjaldt at indordne sig under de politiske beslutninger i forhold til, hvordan sundhedssystemet fungerede. 

Diskussion: Økonomisk forskel er blot et aspekt af social ulighed, men sundhedstilstand, kropsbevidsthed, livsformer og livsstil manifesterer på samme måde social ulighed. Faktorerne viser kontrasterne i hverdagslivet, og hvordan de sociale klasser adskiller sig. 

Konsekvenser for praksis: I strategien for sundhedsfremme bliver det foreslået, at empowerment og patientinddragelse er væsentlige faktorer i arbejdet med at udligne de store sociale uligheder i sundhed. Med resultaterne fra denne undersøgelse bliver det påpeget, at der er behov for at tænke innovativt i bestræbelserne på at opnå reel lighed i sundhed i Danmark. 

Af: Kirsten Specht, postdoc, ph.d., MPH, klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.