Personalets professionalisme gør patienterne trygge

"Og der var masser af maskiner og alt det der, og hov, skal de bruge alt det der til mig?"

Denne artikel præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse af patientens oplevelse i mødet med operationsafdelingen. Interviewene er en del af det empiriske grundlag for et udviklingsprojekt på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdelingen (ØNH), Vejle Sygehus, der har til formål at udvikle kvaliteten af sygeplejen til operationspatienter.

Nødvendigt fokus på oplæring af nye kollegaer

Der har i de senere år været en relativt stor udskiftning af det sygeplejefaglige personale på operationsafdelingen, hvilket har ført til et nødvendigt fokus på oplæring af nye kollegaer. Der eksisterer ikke en formaliseret specialuddannelse for operationssygeplejersker, og oplæringen på operationsafdelingen er derfor udelukkende sidemandsoplæring.

Oplæringen tager afsæt i afdelingens kliniske retningslinjer og instrukser, der hovedsageligt beskriver den tekniske og instrumentelle del af operationssygeplejen. Operationssygepleje har imidlertid også en patientcentreret tilgang (1), se figur 1, om end denne ikke er beskrevet i afdelingens retningslinjer.

I den forbindelse har det stået klart, at hvor der i relation til de tekniske og instrumentelle dele af operationssygeplejen har været et evidensbaseret skriftligt materiale at oplære nye kollegaer ud fra, har den patientcentrerede del af operationssygeplejen på afdelingen ikke været beskrevet.

I oplæringen af afdelingens nye kollegaer blev det tydeligt, hvor komplekst det var at oplære i en patientcentreret tilgang til operationspatienten. Flere oplevede, at nye kollegaer blev introduceret forskelligt til den patientcentrerede sygepleje afhængigt af, hvilken sygeplejerske der stod for oplæringen. F.eks. valgte nogle sygeplejersker at bruge væsentligt mere tid på at inddrage patienten i, hvad der foregik på operationsstuen, end andre sygeplejersker gjorde.

Sygeplejersker, der brugte lang tid på at inddrage patienten, angav, at denne praksis skabte tryghed for patienten. Andre sygeplejersker havde erfaring for, at mindre inddragelse af patienten nedtonede patientens nervøsitet.

Både argumentation for og imod inddragelse af patienten havde afsæt i sygeplejerskernes personlige erfaringer og efterlod sygeplejegruppen med ønsket om en dybere viden om patienternes egentlige oplevelse af situationen på operationsstuen.

Personbåret sygepleje er imidlertid ikke et enestående fænomen på denne afdeling. Jakobsen og Fagermoen peger på, at sygeplejersker ofte har vanskeligt ved at imødekomme patienternes reelle behov på operationsstuen pga. manglende forståelse for og indsigt i patientens oplevelse af situationen og omgivelserne (2).

De beskriver, at der ofte er divergens mellem de hændelser og faktorer på operationsstuen, som patienten oplever som stressende, og de hændelser og faktorer, sygeplejersken formoder kan være potentielt stressende for patienten (2). Med afsæt i disse modsætninger var det interessant at få indsigt i patientens oplevelse af mødet med operationsafdelingen.

Interview med fire dagkirurgiske patienter

Der er interviewet fire dagkirurgiske øre-næse-hals-kirurgiske operationspatienter om deres oplevelser i mødet med operationsafdelingen. Desuden er der foretaget en systematisk litteratursøgning for at kortlægge eksisterende viden på området, se boks 1.

Informanterne er tilfældigt udvalgt ud fra det planlagte operationsprogram på tre vilkårlige dage uden forudgående information om interviewene til operationspersonalet. Ekskluderet fra undersøgelsen er patienter i udredning for hoved- og halskræft, patienter under 18 år, akutte og psykisk syge patienter samt patienter med manglende kendskab til dansk.

Undersøgelsen omfatter fire operationspatienter, to kvinder og to mænd i alderen fra 30-68 år. Til interviewene er der benyttet en semistruktureret interviewguide med fem åbne spørgsmål. Opfølgende spørgsmål opstod ad hoc med afsæt i informantens fortælling om oplevelsen. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Analyse af interviewene er foretaget med baggrund i Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster; selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (3), se boks 2.

Der er indhentet tilladelse hos Datatilsynet til gennemførelse af undersøgelsen. Patienterne har givet informeret samtykke på baggrund af skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen. Interviewene er behandlet fortroligt, og patientdata er anonymiseret.

Ønske om indsigt i patienternes oplevelse

Formålet med analysen var at få større indsigt i, hvordan patienterne oplever mødet med operationsafdelingen. Analysen peger på nedenstående fire temaer udsprunget af fortolkningskonteksterne selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. De fire temaer udgør en helhed og vil blive præsenteret ud fra en teoretisk forståelse med understøttelse af patientcitater:

1. at føle sig ventet og godt modtaget

2. at føle sig overvældet i mødet med operationsstuen

3. at møde et professionelt operationsteam

4. at træde ind i rollen som operationspatient.

 

Tema 1: At føle sig ventet og godt modtaget

Patienterne tilkendegiver, at det er en positiv og god oplevelse at komme på operationsafdelingen. De oplever personalet som imødekommende og føler sig ventet og godt modtaget.

En patient forklarer: "De var der med det samme, det var ikke sådan, nå nu er du parkeret her."

En anden patient fortæller: "Meget positiv tilgang, meget involverende og et meget åbent og venligt personale, jeg blev modtaget af."

Et venligt og imødekommende operationspersonale bidrager ifølge flere undersøgelser til en positiv oplevelse for patienten (2,4,5). Patienterne befinder sig ofte i en sårbar og presset situation pga. frygten for det, som skal ske og udfaldet heraf.

Mødet med en højteknologisk afdeling kan være angstprovokerende, hvorfor en imødekommende og øjeblikkelig modtagelse af patienten angives at understøtte patientens tryghed og tillid til personalet (2,4,5). Der er således faktorer, der peger i retning af, at det er af stor betydning, at patienterne føler sig velkomne og ventede, når de træder ind på operationsafdelingen.

 

Tema 2: At føle sig overvældet i mødet med operationsstuen

To af patienterne fortæller om deres møde med operationsstuen, at det virker overvældende, fordi de bliver mødt af en masse mennesker, og operationsudstyr, hvilket de ikke er forberedt på.

Den ene beskriver det således: "Det var da voldsomt, fire personer, og så kommer lægen også. Og der var masser af maskiner og alt det der, og hov, skal de bruge alt det der til mig?"

Den anden fortæller: "Der var godt nok mange mennesker omkring mig, seks-syv kvinder, puha."

Overvældende, men samtidig fremhæver de, at det føles rart at blive informeret om personalets arbejde og brugen af operationsudstyret på stuen. Det kommer bl.a. til udtryk på følgende måde: "Jeg syntes, der var mange mennesker og meget udstyr altså, men som hun forklarede mig, så havde de hver deres arbejdsområde, og det var rart at få forklaret."

Synet af operationsudstyr, instrumenter og mødet med de mange sundhedsprofessionelle kan ifølge undersøgelser forekomme både overvældende og angstprovokerende (2,4,6). Information om personalets arbejde og de tekniske og instrumentelle forberedelser på stuen angives at have særlig betydning, da informationen bidrager til at afmystificere og skabe tryghed om det, som skal foregå (2,4,6).

Der tegner sig således et billede af, at personalets informerende og involverende tilgang til patienten er særlig gunstig for patienter, for hvem situationen fremstår som uforudsigelig og forbundet med flere ukendte faktorer.

 

Tema 3: At møde et professionelt operationsteam

Patienterne tilkendegiver, at de føler sig rigtig godt informeret præ- og peroperativt, og at det har betydning for oplevelsen af deres operationsforløb. En patient forklarer: "Der var ikke noget tidspunkt, hvor jeg tænkte, hvad mon der skal ske, eller hvad sker der nu. Det hele blev forklaret."

En anden patient udtaler: "Det er helt fair, at tingene kan være forsinket eller andet, men informationen om det gør rigtig meget i forhold til min oplevelse af forløbet. Det giver en form for tryghed, at man bliver informeret om ventetid og om, hvad der skal ske."

Fundene fra interviewene stemmer overens med resultater af andre undersøgelser. Kontinuerlig information til operationspatienten angives at reducere patienternes angst- og stressniveau og dermed også patientens afsæt for et positivt postoperativt forløb, herunder oplevelsen af bedre at kunne mestre udskrivelsen (5-7).

Patienterne beretter desuden, at operationspersonalet virker professionelt, godt forberedt og meget effektivt. En patient udtrykker det således: "De var meget effektive, de gjorde hver især det, de skulle. Nogle gjorde dét, andre noget andet. De behøvede ikke at spørge hinanden, der var styr på det. Det føltes godt."

En anden patient, som var ved at trække sig fra operationen grundet angst og nervøsitet, fortæller: "De tager det meget professionelt, rolige og stille, som om de ved, hvad de har med at gøre. Det føles utrolig rart, utrolig rart. Så det var jo ingenting, den frygt jeg havde haft."

Det har særlig betydning for operationspatienten at møde et professionelt og velforberedt operationspersonale, da det angives at understøtte patientens tryghed og håbet om, at det nok skal gå godt, viser undersøgelser (2,4,5,8). Flere operationspatienter svinger mellem frygt og håb. Frygten for det, som skal ske, vs. håbet om det bedste udfald af operationen (2,4,5,8).

Der tegner sig således et billede af, at personalets professionelle fremtræden skaber håb for patienten om det bedste udfald af operationen og gør patienten tryg i mødet med det uvante.

 

Tema 4: At træde ind i rollen som operationspatient

Et noget overraskende fund fra analysen er patienternes oplevelse af, hvordan sygehusets procedurer tvinger dem ind i en patientrolle, der som udgangspunkt ikke opleves hverken naturlig eller meningsgivende. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende patientcitat: "Jamen, jeg ville jo ikke lægge mig ned i sengen, for jeg var jo ikke syg. Når man lægger sig i en seng sådan et sted her, eller hvis man skal ligge ned og blive kørt rundt i sengen til operationsstuen, så bliver man jo syg. Jeg tænkte, at jeg lige så gerne ville have gået til operationsstuen."

At sygehusvæsenets arbejdsgange og procedurer understøtter patientens oplevelse af at være syg på trods af, at patienten ikke har anskuet sig selv som værende syg, genfindes flere steder i analysen. F.eks. i følgende patientcitat: "At gå rundt i sygehustøj, det er da også at sygeliggøre folk."

At blive transporteret i seng til operationsafdelingen eller at skulle anvende sygehustøj udfordrer ifølge undersøgelser patienternes selvrespekt, autonomi og værdighed (9,10). Det angives som vigtigt for patienterne at bevare kontrollen over eget liv, da de oplever, at både patienttøjet og transporten i seng til operationsafdelingen depersonaliserer og sygeliggør dem. Patienter iført eget tøj såvel som patienter gående til operationsafdelingen angiver at føle sig mere raske og bedre til at fastholde deres identitet (9,10). Interviewene peger således på, at det er af stor betydning for patienterne at kunne anvende eget tøj under sygehusopholdet og selv at kunne gå til operationsafdelingen.

Brugbar viden om patienternes oplevelser

Undersøgelsen har i særlig grad bidraget med viden på to områder: Det ene er, at personalets professionelle fremtoning samt høje informationsniveau har væsentlig betydning for patientens oplevelse af tryghed, herunder patientens oplevelse af bedre at kunne mestre situationen og senere udskrivelsen.

Det andet, som synes særligt værd at bemærke, er, at patienterne oplever, at de forventes at indtræde i en sygerolle bl.a. ved at iklæde sig patienttøj og blive transporteret i seng til operationsafdelingen, hvilket ikke forekommer naturligt for dem.

Undersøgelse førte til ny retningslinje

Interviewundersøgelsen er nu afsluttet. Den viden, vi har fået gennem undersøgelsen og litteraturen, viser, at der er flere faktorer, som har indflydelse på patientens oplevelse af mødet med operationsafdelingen. F.eks. at patienterne har behov for at blive inddraget i, hvad der foregår på operationsstuen, da det angives at understøtte patientens tryghed i mødet med det uvante.

På baggrund af undersøgelsens resultater er der i afdelingen udarbejdet en retningslinje, der bygger på på nyeste viden inden for sygepleje til operationspatienter.

Retningslinjen beskriver den patientcentrerede del af operationssygeplejen (11), f.eks. hvilke faktorer og hændelser operationspatienten kan opleve som potentielt stressende, og hvordan operationssygeplejersken gennem omsorg, nærvær og dialog bedst muligt støtter patienten gennem forløbet på operationsafdelingen. Retningslinjen anvendes bl.a. i oplæringen af nye kollegaer og til refleksion og vejledning i sygeplejegruppen.

Resultaterne fra undersøgelsen og litteraturen peger desuden på, at flere patienter selv ønsker at gå til operationsafdelingen i ønsket om at fastholde deres identitet og autonomi. På den baggrund er arbejdsgangene i afdelingen ændret, så patienterne i dag selv har mulighed for at gå til operationsafdelingen.

Referencer

1. Adolfsen H, Bhanderi I, Birkelund R, et al. Sygeplejefaglig referenceramme, Sygehus Lillebælt, 2016 (cited 2017 Jan 12). Findes på www.sygehuslillebaelt.dk > Fagfolk > Strategi for Udvikling af Sygeplejen > Sygeplejefaglig referenceramme
2. Jakobsen VH, Fagermoen MS. Environmental factors in the operating theatre and their impact on patients’ preoperative anxiety. Nordisk Tidsskrift for Sygeplejeforskning (2005), 12;7(4):4-17.
3. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag 2009.
4. Bailey L. Strategies for decreasing patient anxiety in the perioperative setting. AORN J 2010; 10;92(4):445-60.
5. Rørvik A, Sebens S. Operationssygepleje. Kbh.: Nota; 2013:25-34.
6. Haugen A, Eide G, Olsen M, et al. Anxiety in the operating theatre: a study of frequency and environmental impact in patients having local, plexus or regional anaesthesia. 2009; Journal of Clinical Nursing (18).
7. Kagan I, Bar-Tal Y. The effect of preoperative uncertainty and anxiety on short-term recovery after elective arthroplasty. J Clin Nurs 2008 03;17(5):576-83.
8. Westerling K, Bergbom I. The importance of nursing in perioperative care: a patient’s perspective. J Adv Perioper Care 2008 11;3(4):133-44.
9. Edvardsson D. Balancing between being a person and being a patient – a qualitative study of wearing patient clothing. Int J Nurs Stud 2009 01;46(1):4-11.
10. Qvarfordh P, Rovsing L, Appel Esbensen B. Gå selv til operation – et pilotprojekt. Sygeplejersken 2010;110(17):54-8.
11. Bregendahl A. Sygepleje på Øre-næse-hals-operationsgangen. Findes på: www.sygehuslillebaelt.dk > Fagfolk > InfoNet, ekstern > Håndbøger fra Sygehus Lillebælt > ØNH & Høreklinik,VS > ØNH-op > Sygeplejefagligt/Retningslinje/Sygepleje på Øre-næse-hals operationsgangen