Tro på mavefornemmelsen, sygeplejerske!

Introduktion: Hollændere har arbejdet videnskabeligt med den mavefornemmelse, mange sygeplejersker verden over kender til: Der er ikke umiddelbart tegn i de vitale værdier (EWS/TOKS) på, at der er noget galt, men der er noget, der bekymrer.

Metode: Dutch-early-nurse-worry-indicator-score (DENWIS) er et screeningsredskab, hvor sygeplejerskerne i hver vagt angav deres grad af bekymring for patienten inden for ni områder. Ved at sammenligne resultaterne af DENWIS udført mindst én gang i hver vagt med EWS efter en protokol, der er lig de danske anbefalinger, undersøgte forskerne i et observationelt studie sensitivitet, specificitet og prædiktive værdier for, hvor præcis DENWIS var til at forudsige kritiske hændelser. Tillige angav sygeplejerskerne "bekymret" eller "ikke bekymret" ved hver screening.

Deltagere var voksne hollændere i aktiv behandling fra tre forskellige kirurgiske afdelinger på et universitetshospital.

Resultater: Af 3.522 patienter blev 102 uplanlagt overflyttet til intensivafdeling, og fem døde uventet. Stigende antal DENWIS-indikatorer resulterede i højere positive prædiktive værdier for dette. 5 pct. havde en eller flere DENWIS-indikatorer, uanset om der skete noget uventet. I ingen af disse tilfælde havde sygeplejersken angivet "bekymret".

Ved EWS på højst 3 var DENWIS og "bekymring" signifikant bedre til at forudsige det uventede (P<0.001). Når EWS var 4 eller højere, var den lige så god til at forudsige det uventede som "bekymret" og DENWIS.

Diskussion: Sygeplejerskers bekymring som systematisk observation bør tages alvorligt. Sygeplejersker er i stand til at observere en forværring i patientens tilstand langt før EWS.

Af de ni områder, som DENWIS omhandler, bl.a. om patienten selv udtrykker bekymring, er de vigtigste observationer: ændringer i vejrtrækning, cirkulation eller mental tilstand, men ikke agitation eller smerter og sygeplejerskens subjektive observationer. Det er således ikke alle ni områder, der er lige vigtige indikatorer for forringelse af tilstanden.

Konsekvenser for praksis: Med en systematisk tilgang til den subjektive vurdering af kirurgiske patienter kan en dansk udgave af DENWIS hjælpe til hurtig respons, når patientens tilstand forværres uden tydelige tegn i EWS/TOKS.

Kommentar: Tydelige tabeller gør det muligt for ikke-statistikere at fordybe sig i de nærmere detaljer fra dette studie, der underbygger vigtigheden af sygeplejerskers mavefornemmelser og subjektive vurderinger.

Helle Svenningsen, adjunkt, MKS, ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus.