Fag & Forskning Årgang 2018 nr. 2

Selvom de fleste kan forebygges, udvikler mange patienter og borgere stadig tryksår. Forsker forudser, at udviklingen med stadigt kortere indlæggelser og flere multisyge og behandlingskrævende borgere i eget hjem kan få antallet til at stige i især primær sektor. Sygeplejersker er centrale i både forebyggelse og behandling, hvor grundlæggende sygepleje som personlig hygiejne, mobilisering og ernæring er vigtige indsatsområder.

Tryksår er resultat af et tryk, som har ødelagt cellerne i et eller flere af hudens i alt tre lag. Tryksår rammer især ældre, men i teorien er alle sengeliggende eller stillesiddende borgere og patienter i høj risiko, da især nedsat mobilitet, manglende følesans og medicinsk udstyr kan medføre tryksår

Verden over arbejder forskere og sundhedsprofessionelle med fire kategorier af tryksår, som er inddelt efter, hvor dybt og dermed også alvorligt tryksåret er. Kategorierne er et vigtigt redskab i både opsporing og behandling, da de er med til at sikre en systematisk diagnosticering og også behandling af det enkelte tryksår.

Sygeplejersker spiller en central rolle i opsporing og forebyggelse. Arbejdet kræver systematik, også i forhold til dokumentation. Ledelsens engagement er også afgørende.

Aflastning og mobilisering er mantraet i både forebyggelse og behandling af tryksår. Afhængigt af kategori kan tryksår have store konsekvenser fysisk og psykisk for både patient og pårørende, og viden om sårpleje og -behandling er essentiel.

Referencer til artiklerne i Trialog: Tryksår

For første gang dokumenterer et forskningsprojekt, at den videobaserede Marte Meo-metode kan styrke relationerne mellem sårbare førstegangsmødre og deres barn.

Rapport fra et besøg med sundhedsplejerske Tina Schjødt hos førstegangsmor Amanda Thandi Østergaard og hendes lille datter Freya, som ikke ville falde til ro og sove.

Gigthospitalet i Gråsten screener patienter med inflammatoriske gigtsygdomme for øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. De fleste i højrisikogruppen kontakter egen læge.

I screeningen for risiko for hjertesygdomme er samtalen vigtig. Der er ingen løftede pegefingre, men hvis patienten selv er med på det, kan der snakkes om livsstil, vaner og mål

Ambitiøst følg hjem-projekt skal give den sikkerhed og tryghed ved udskrivning, der kan minimere antallet af genindlæggelser.

Patienterne føler sig trygge, når de bliver fulgt hjem, og den efterfølgende dialog har i flere tilfælde forhindret genindlæggelse.

Lejringsrelaterede gener hos patienter, der gennemgår laparoskopiske kolorektale operationer, forekommer oftere end forventet.

Retspsykiatriske patienter har håb og drømme som de fleste andre mennesker, og den psykiatriske sygeplejerske skal kunne oppebære håb og drømme - også for patienter med høj kompleksitetsgrad.

Etablering af en relation mellem sygeplejerske og patient har trange kår i et presset sundhedsvæsen. Men der er bare ingen vej udenom, hvis sygeplejersker skal kunne støtte, lindre og yde omsorg. Med basis i forskning og evidens må sygeplejersker kæmpe for bedre vilkår for sygeplejen.

Iltbehandling er tilsyneladende mere bestemt af vaner og forsigtighed end af en konkret vurdering af behov.

Brystkræft. Kvinder, som bliver behandlet for forstadier til brystkræft (DCIS), er usikre på, om de er ramt af kræft.

Brystkræft. Kvinder med forstadier til brystkræft kan opleve fysiske og psykologiske senfølger. Problemet er ikke alment kendt, og kvinderne lades måske i stikken af personale i både primær og sekundær sektor.

Livskvalitet. Et systematisk review danner baggrund for et bachelorprojekt om non-farmakologiske tiltag til hjertesyge patienter med psykiske symptomer, f.eks. angst og depression.

Demens. Ældre med demens øger deres indtag af kost og væske, hvis de spiser af farvede tallerkner og glas, viser et bachelorprojekt. Et neurogastronomisk fokus kan derfor medvirke til vægtøgning hos de ældre

Et fag uden tradition for forskning. Det har sundhedsplejen og sundhedsplejerskerne levet med i mange år, men nu bryder forskningen igennem og skaber belæg for den faglige indsats.

Kost. Let adgang til sunde måltider, snack og vand i løbet af arbejdstiden medfører forbedret kostindtag hos medarbejderne.

Forskning i sygepleje er et relativt nyt fænomen i Danmark. Derfor kan forskningsmiljøerne fortsat blive mere solide og forskningen mere udbredt.