"Jeg har nogle video-klip fra sidste gang - skal vi lige se på dem?"

Freya er ved at blive skiftet. Hun ligger på ryggen og løfter nysgerrigt hoved og skuldre for bedre at kunne se, hvem det nu er, der kommer ind ad døren.

"Nååh, skulle du lige op og se vore gæster," siger hendes mor Amanda Thandi Østergaard med en rolig, smilende og varm stemme.

Det er slet ikke nogen selvfølge, at lille Freyas mor på den måde snakker med sin syv måneder gamle datter og sætter ord på det, hun gør. Det er ikke alle nybagte mødre, som på den måde benævner deres barns initiativer eller reaktioner, men det har Amanda lært er vigtigt gennem Marte Meo.

Så banker det igen på døren i hjemmet i Sabro ved Aarhus. Det er sundhedsplejerske Tina Schjødt, Aarhus Kommune, som kommer ind med stort smil og taske over skulderen. De to hilser og snakker lidt om løst og fast, og Freya får også nogle ord med på vejen. Så hiver Tina en IPad op af tasken.

"Jeg har nogle klip fra sidste gang. Jeg tænkte, at vi lige skulle se lidt på dem?"

Amanda har Freya på armen og sætter sig i sofaen ved siden af Tina. Lidt efter toner der et skilt frem på skærmen. Her står, hvad målet er: At det skal være nemmere for Amanda at putte Freya og få hende til at falde til ro.

"Ja, jeg er jo alene med Freya, og jeg var ved at gå i stykker, for jeg kunne simpelthen ikke få Freya til at sove. Jeg vandrede op og ned ad gulvet med hende, og når hun endelig faldt i søvn, og jeg lagde hende, vågnede hun straks og begyndte at græde," fortæller Amanda.

"Kan du se, hvad der sker, når du sætter ord på følelsen her?"

Tina Schjødt er Marte Meo-sundhedsplejerske, og det var Amandas "normale" sundhedsplejerske, som foreslog hjælp fra en Marte Meo-terapeut. I Aarhus Kommune har de en regel om, at det ikke skal være den sundhedsplejerske, som normalt kommer i familien, der arbejder med Marte Meo.

"Ja, det er godt at adskille, så det bliver besøg alene baseret på Marte Meo for at sikre, at budskabet er klart," siger Tina Schjødt.

Seks gange har hun besøgt Amanda og Freya. Hun har optaget den ene gang og så til næste gang analyseret og fundet klip. Dem har hun gennemgået med Amanda, som har fået en ny opgave, og næste gang igen er der så blevet filmet. Sådan er der på skift blevet filmet og givet tilbagemelding på videoklip.

Læs også: Levende billeder højner kvaliteten af mor-barnrelationen

På skærmen er et klip klar til at blive sat i gang. Det viser Freya liggende på puslebordet, mens Amanda giver hende tøj på.

"Så, nu skal du lige have dine sokker på," siger Amanda med sensitivitet i tonefaldet, men så er Freya utilfreds og græder.

"Ja, nu er du ked af det," siger Amanda, og hendes stemme er i samme rolige og varme toneleje, mens hun bøjer sig let ned over sin datter. Og så sker det: Freya løfter hovedet lidt, ser på sin mor og holder op med at græde. Det hele sker på få sekunder.

Tina vender blikket væk fra skærmen og ser på den unge mor:

"Kan du se, hvad der sker her, når du sætter ord på følelsen? Du kommer Freyas følelser i møde. Hun er blevet hørt, hun har fået en reaktion, og hun holder op med at græde. Når du benævner Freyas følelser og tilstande, får hun koblet sine følelsesmæssige oplevelser sammen med ord for følelser. Det styrker hendes følelsesmæssige selvregistering, impulskontrol og empatiudvikling."

Amanda ser rigtig glad ud. Hun kan ikke huske episoden, for det var et øjeblik blandt tusinde øjeblikke. Men på klippet er det tydeligt, hvad der sker, og det er et varmt og smukt klip, som de ser igen, mens Freya fra Amandas skød følger interesseret med og synes, det hele er vældigt …

En god oplevelse

Der er så meget ro på mellem mor og datter. Amanda har lært at benævne sin datters handlinger og følelser, og det har styrket relationen mellem dem. Det startede med, at hun den første gang skulle sidde på gulvet og sætte ord på det, Freya gjorde, da hun sad og legede.

"Jeg skulle kommentere hendes handlinger, når hun tog en bold, når hun smed den, lige meget hvad, hun gjorde. Jeg følte det lidt, som om jeg sad og snakkede med mig selv, men det gjorde jeg jo ikke. Jeg snakkede med Freya, og det lærte jeg meget af. Jeg lærte også, at jeg ikke skulle overstimulere hende ved hele tiden at give hende nyt legetøj, hvis hun hellere bare ville sidde og se på sin hånd. Hun skulle have ro til at fordybe sig."

Videoklippene og tilbagemeldingen fra Tina sporede herefter Amanda ind på i højere grad end hidtil at benævne Freyas følelser og signaler, også når hun var træt.

"Her kan betoningen i sætningen: ’Ja, du er ved at være træt nu’ ramme følelsen, så barnet føler sig mødt. Det er vigtigt, at barnet oplever, at dets reaktion bliver set og anerkendt, og det kan vi vise meget bedre gennem videoklippene end ved blot at sige det med ord," siger Tina.

Og resultatet viste sig hurtigt: Der kom den rolige og trygge relation mellem mor og datter, der har gjort det så meget nemmere at få Freya til at falde til ro, at det nu er ved at være slut med Marte Meo-indsatsen.

"Vi har aftalt, at jeg ringer om en måned for at høre, hvordan det går," siger Tina.

"Det har været en god oplevelse. Jeg har gennem Marte Meo fået mere selvtillid som mor og er derved blevet mere tydelig i min kommunikation. Nu ved Freya, hvad der skal ske, når vi lægger os i sengen. Og så har Tina undervejs kun sagt gode ting. Der var ingen bebrejdelser," siger Amanda.

"Nej, sådan gør vi ikke. Vi viser løsningsorienterede klip, hvor forældrene ser sig selv som rollemodel for det arbejdspunkt, der skal optimeres i samspillet. Det, der skal skrues op for," siger Tina.

Vi nipper til vindruerne fra skålen på bordet, og Tina Schjødt sidder med et lille smil om munden. Hun har erfaringen som sundhedsplejerske og kan mærke, når alt er, som det skal være. Hun pakker sin iPad i tasken, og det synes Freya er ret interessant.

"Ja, den ville du gerne have fingre i Freya," siger Amanda.

Hun tænker ikke en gang over det mere. Hun kommenterer sit barns handlinger. Marte Meo-metoden har sat hende på sporet i relationen til sit barn. Og der har hun tænkt sig at blive.