Levende billeder højner kvaliteten af mor-barnrelationen

Når barnet græder, tager det et følelsesmæssigt initiativ. Det sender et signal, men ser moren barnets signaler, og handler hun på dem? Møder moren barnets følelser og reagerer hun, eller sidder hun måske og snakker og griner, mens barnet græder? Eller den modsatte situation: Barnet pludrer og er glad, men deler moren barnets glæde gennem ord, sensitivt tonefald og ansigtsmimik og griner med? Giver moren respons på barnets signaler?

Sundhedsplejerske Ingeborg Hedegaard Kristensen er ph.d. og master i folkesundhedsvidenskab, og vi møder hende på universitetet i Aarhus i et helt almindeligt mødelokale. Men hun fortæller så engageret, at man føler sig hensat til et puslebord i et privat hjem og ikke til tredje sal i en universitetsbygning.

"Det er så vigtigt for den fremtidige sundhed, at barnet allerede fra den allerførste tid efter fødslen føler sig trygt. Og vi ved, at sensitivitet giver tryghed. Moren skal være nærværende og møde barnets følelser og reaktioner," forklarer Ingeborg Hedegaard Kristensen. Man mærker, at dette er hjerteblod for hende.

Metodens resultater har overrasket

Det er velkendt, at levende billeder kan fastholde situationer og sige mere end mange ord i vejledningen, og videofeedback efter Marte Meo-metoden anvendes derfor i flere kommuner af sundhedsplejersker med uddannelse som Marte Meo-terapeuter. Men virker det i den vigtige indsats for sårbare førstegangsfødende, og i hvor høj grad? Er metoden er stykke værktøj, der skal satses yderligere på i bestræbelserne på at fremme den vigtige tidligere relationsdannelse mellem mor og barn?

Det har Ingeborg Hedegaard Kristensen gennemført det første danske videnskabelige studie i, og hendes resultater har overrasket flere fagpersoner og baner nu vej for yderligere udbredelse af metoden.

Hver fjerde førstegangsfødende føler sig usikker

"Det er selvfølgelig stærkt tilfredsstillende, at der nu via satspuljemidlerne er skabt grundlag for en sådan forstærket indsats, så resultaterne af forskningen kan få betydning i virkelighedens verden," siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Hun er tilknyttet Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje, på Aarhus Universitet, men det er ikke mindst hendes egen fortid som aktiv sundhedsplejerske, der har motiveret hende til forskningsprojektet.

"Jeg brugte Marte Meo allerede i min tid som sundhedsplejerske i Brande Kommune, og jeg fik siden erfaringer som først amtssundhedsplejerske og siden regionssundhedsplejerske i Region Midtjylland. På den baggrund mente jeg, at nu var tiden inde til at få foretaget en videnskabelig undersøgelse af, hvordan Marte Meo egentlig virker. En sådan undersøgelse fandtes ikke," fortæller Ingeborg Hedegaard Kristensen om baggrunden.

Det førte til et fireårigt ph.d.-projekt med start i 2012; et interventionsstudie, der skulle undersøge, om systematisk videovejledning kan fremme relationsdannelse mellem barn og førstegangsfødende i den tidlige periode efter fødslen. Men først skulle målgruppen afgrænses, og der blev indhentet data fra en omfattende spørgeundersøgelse.

Satsede på sårbare førstegangsmødre

Hun ønskede ikke i sit projekt at medtage udsatte familier med misbrug eller psykiske problemer, for dem er der i forvejen fagpersoner omkring. Hun ønskede derimod at satse på sårbare førstegangsmødre og at finde en interventionsgruppe og en matchende sammenligningsgruppe, hvor der enten var tale om manglende tryghed i moderrollen, om symptomer på fødselsdepression eller om for tidlig fødsel. Ud fra det blev der valgt 69 familier, hvor der skulle interveneres, og 209 familier til en sammenligningsgruppe, alle fra én af de tre målgrupper, så der kunne foretages reel sammenligning.

Læs også: "Jeg har nogle video-klip fra sidste gang - skal vi lige se på dem?"

Der blev samarbejdet med 36 sundhedsplejersker og en sammenligningsgruppe på 85 sundhedsplejersker i seks kommuner. Alle sundhedsplejerskerne har Marte Meo terapeutuddannelsen, og de 69 familier fik fire ekstra besøg med anvendelse af videofeedback. Familierne i sammenligningsgruppen fik den almindelige sundhedspleje, og der blev så optaget en tre minutters mor-barn videofilm efter seks måneder, hvor alle desuden udfyldte endnu et spørgeskema.

"I de 69 familier så mor og sundhedsplejerske sammen på videoklip, og der blev vejledt ud fra det. Hvordan opbygges den relation og tryghed, som barnet søger? Er der øjenkontakt, handler moren sensitivt og omsorgsfuldt på barnets signaler, ser moren barnets initiativer og benævner dem, og hvordan er morens stemmeføring og ansigtsmimik? Er barnet aktivt, eller undertrykker det følelser og er passivt? Er dets smil ægte og breder sig langsomt og gerne til blikket, eller er det et falskt smil for at tilfredsstille moren? Det var således alle Marte Meo-principperne, der blev analyseret på fra videooptagelserne og herefter vejledt ud fra," siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Tydeligt resultat

Data fra spørgeskemaerne og videoer med mødre og deres seks måneder gamle barn skulle herefter analyseres som led i forskningen. Der blev her brugt sammenlignelige videoer fra de to grupper, dels videoer fra interventionsgruppen på 69, dels videoer fra en nøjagtigt matchende lige så stor gruppe fra sammenligningsgruppen.

"At resultatet viste sig at blive så entydigt, som tilfældet var, overraskede måske nogle af mine vejledere," smiler Ingeborg Hedegaard Kristensen, som ikke selv blev helt så overrasket.

Som instrument i analysearbejdet blev anvendt CARE-Index-metoden. Kun tre personer i Danmark er certificeret til at afkode videoklip ud fra denne videnskabelige metode, og det krævede fem besøg på et børnehospital i London at lære det. Her analyseres en række variabler som stemmeføring, mimik, kropssprog, initiativ, aktivitet mv., og her var den gennemsnitlige score fra interventionsgruppen på alle parametre generelt højere end i sammenligningsgruppen.

Den dyadiske relation mellem mor og barn fik således en score på 9,51 i interventionsgruppen mod 7,62 i sammenligningsgruppen, mens morens sensitivitet i forhold til barnet tilsvarende fik en score på 9,55 mod 7,83. Dette mønster gentog sig ved de øvrige parametre. Også spørgeskemaundersøgelserne indgik og viste, at moren fik øget tryghed i forældrerollen og nedsat stress som forælder.

"Forskningen dokumenterer dermed, at Marte Meo-metoden virker og kan give en bedre relation mellem mor og barn i netop den periode, hvor det har så afgørende betydning for barnets fremtid og mentale sundhed," siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Hendes forskning og anvendelse af den i praksis går hånd i hånd: Forskningen blev gennemført i samarbejde med praktikere i seks kommuner, og den medfører nu, at den videobaserede feedback i indsatsen for sårbare mødre ved hjælp af en manual yderligere bredes ud i virkelighedens verden.

Læs også kommentaren "På spidsen" : "Utroligt, hvad man kan få for 7,5 mio. kr." i dette nummer af Fag&Forskning.